kender I Brinja?

et lille tip

Dengang jeg var gravid fik jeg for alvor øjnene op for kropsolie… Jeg har i snart to år brugt abrikoskerneolie til kroppen, og jeg elsker den fordi den trænger hurtigt ind, så jeg hurtigt kan komme i tøjet uden at plette det til med olie. Jeg smører bare kroppen ind efter badet (surprise), og så er der ikke så meget andet hokus pokus ved det. Vil bare lige anbefale den, hvis man leder efter noget uden noget fy-fy i. (og så fik jeg heller ingen strækmærker under graviditeten, men det har nu nok ikke så meget at gøre med olien… but still! Jeg er hooked!)


Til ansigtet har jeg brugt Dermas babycreme, som jeg har været meget tilfreds med. Men så læste jeg om arganolie, og da jeg en dag alligevel skulle forbi helsepusheren måtte jeg prøve det. Så jeg har i et par måneder smurt mit ansigt med arganolie morgen og aften…. Det har en speciel lugt (duft om man vil). Nå, men arganolie skulle være noget af den ypperste olie til pleje af hud og hår, og virke effektivt mod rynker og strækmærker ved jævnligt brug. Jeg er blevet glad for denne olie og har nu været bumsefri i to måneder! Om det skyldes olien er uvist, men jeg bliver i hvert fald ved med at fedte mig ind.


Jeg giver 99 kr. for en stor flaske abrikoskerneolie som holder til nogle måneder, og arganolien kostede omkring det samme. Jeg bruger kun et par dråber, så den flaske holder også i lang tid. 




Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

kender I Brinja?