købt for billigt?

gullaschsuppe

herhjemme kører vi i madplaner for to uger ad gangen… og det kan kan klart anbefales- også selvom man ikke har børn 😉 Vi har nogle ‘regler’ som lyder:

  • der skal være suppe på planen, det er billigt (oftest), sundt, og så er der mad til to dage
  • der skal spises fisk to dage om ugen
  • der skal prøves en ny ret
  • der skal være en billig ret (f.eks risengrød, brændende kærlighed osv.)
  • der skal være grønt til stort set alle retter
  • brød skal ikke købes men bages
der er sikkert også mere. Men på denne måde får vi en ret varieret kost, og vi får prøvet en del nyt. Vi kan planlægge at lave større retter, så vi har til to dage. Det er smart de dage, hvor Nicolai er til træning og jeg er i aftenvagt osv. Vi handler ind til flere dage ad gangen, og sparer lidt penge på den måde også, da vi så kan bruge nogle af de samme ingredienser i forskellige retter. 

Det skal da dog lige siges, at vi som så mange andre, også køber take-away engang imellem, spiser hos venner eller familie, eller laver noget andet end der står på planen. Ja, nok som så mange andre normale har det (hvis I forstår sådan én)

Nå, men i sidste uge prøvede vi for første gang at lave gullaschsuppe. Den blev ikke lige så god, som den suppe man får på skiferier, men den var stadig god. Her er opskriften:

ingredienser: 500 g skært oksekød, 25 g smør, 1 stort grovhakket løg, 1 1/2 liter oksebouillon, 2 spsk paprika, 1 dåse tomatpuré, salt, 500 g kartofler i tern, 100 g hvidløgsost (den gode billige fra netto f.eks), 2 dl creme fraiche, 

 how to
  • kødet skæres i mindre stykker af ca. 1×1 cm størrelse og svitses gyldent i smør, herefter tilsættes løg, og svitses i ca. 3 minutter
  • resten af ingredienserne (undtagen kartofler og flødeost) tilføjes og suppen bringes i kog
  • koges på svag varme i en time, og katofler og flødeost tilsættes, og suppen koger yderligere 15 min.
vi tilføjede herefter creme fraiche, og hjemmebagt hvidløgsflüte. Og ned med det.. Det er nok også godt med et drys persille over…

og vi kunne nok godt have anrettet det lidt pænere… men altså.. det skulle jo spises!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

købt for billigt?