Saalbach pt.1

måske ikke en vinterret

men salade nicoise var lige hvad vi havde lyst til efter en hel uge med fed (og overraskende god) østrigsk mad. Vores salade nicoise laver vi med alm. iceberg salat, rucola (dog ikke i går), agurk, tomat, kapers, salatløg eller rødløg, æg, tun, persille (dog heller ikke i går). Dressingen er bare olien fra tunen, en presset citron og olivenolie. Det er ret simpelt og super friskt og lækkert. Oliven (de sorte med sten i) er vi også blevet glade for herhjemme, og det er også godt med nogle stykker af dem…


Dertil blev der hurtigt klappet nogle fladbrød sammen, som består af:
3 dl. hvedemel, 1 dl. durummel, 1,5 spsk. olivenolie, 2 tsk. bagepulver, 1 tsk. salt + olie til stegning 

  • alle ingredienser røres sammen
  • og af dejen kan der ca. formes 5-6 stykker fladbrød, som bare er boller som mases flade (ca. 0,5 cm’s tykkelse)
  • de pensles herefter med olivenolie og steges på panden i ca. 5 minutter.
hvis ikke jeg har tilføjet rosmarin eller hvidløg i dejen, så presser jeg et fed hvidløg i noget olivenolie, som brødene pensles med- dét er godt! 

1 kommentar

  • mmmh, det ser lækkert ud, lige hvad man trænger til på denne tid af året, selvom den helt sikkert også gør sig godt på en lun sommeraften!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Saalbach pt.1