om fastelavn…

Jeg havde jo virkelig håbet, at jeg helt automatisk kom ind i vi-syer-alt-selv-klubben eller vi hækler/strikker-klubben dengang jeg blev mor. Nu er det så over 2,5 år siden og jeg venter nok stadig på min invitation. Måske den kommer når jeg bliver mor for 2. gang!? Har virkelig prøvet forgæves, min tålmodighed rækker bare ikke så langt! Hader at gøre noget jeg ikke er god til- så hellere lade vær’. Sidste år havde jeg en undskyld for at slippe for at lave et fastelavnskostume, da farmor havde fundet en dragt til hende. I år gad jeg ikke engang belemre mig selv med, hvad jeg dog skulle finde på til hende, og da denne klokkeblomstrædsel hang i BR vidste jeg med sikkerhed, at Aya ville blive lykkelig – og er det ikke det vigtigste? Den er stadig gemt væk, og glæder mig næsten til at give hende den. Nej, hun vinder nok ikke “bedste udklædning”, men til gengæld er hun stærkere end alle de andre børn, og bliver kattedronning…. Eller også ved hun stadig ikke helt, hvad det fastelavn går ud på, men har en fest alligevel 😉 

– Sebrina

1 kommentar

  • Det er da vigtigst at barnet bliver glad. Selvom jeg kan sy (lidt) så har børnenes ønsker ofte været kostumer de har set i butikken. Min mindste har fået en Askepot kjole af samme årsag ; )

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *