Momsfri søndag i Silvan

graviditetsyoga og lidt om fødsel

Da jeg var gravid med Aya gik jeg til graviditetsyoga, hvilket jeg var meget glad for. Jeg var lidt sen om at få tilmeldt mig, men fandt et hold hos Familieskolen, og startede da jeg var ca. 32 henne. På det tidspunkt var jeg ret træt af at være “fanget” i graviditetskroppen og ikke at kunne så meget med den store mave. Jeg havde hørt godt om graviditetsyoga, og selvom jeg kun lige havde prøvet yoga et par gange før (og derfor var lidt nervøs for at ikke-smidige-Sebrina kunne finde ud af det), så var det bestemt pengene værd! Der var max fokus på træning af bækkenbunden, vejrtrækningen, afslapning og aflastende øvelser, og så blev diverse muskler også udfordret, og jeg fik sved på panden og pulsen op uden plukkeveeer- lige hvad jeg trængte til! Hver gang jeg gik derfra havde jeg lige fået lidt mere energi, og jeg kunne bruge øvelserne derhjemme og egentlig også under fødslen. Da vi mødte ind på fødegangen pga. der var gået lidt grønt fostervand, var jeg kun 2 cm åben og havde uregelmæssige og milde veer. Jordemoderen prikkede hul på fosterhinden så vandet gik rigtigt, og 3 timer efter var Aya født. Det gik derfor ret stærkt og veerne var ret så kraftige 😉 Vejrtrækningsteknikken som jeg havde lært, var guld værd, og selvom Aya til allersidst skulle meget hurtigt ud (pga. navlesnoren var 2x stramt om halsen), så skulle jeg ikke syes. Jeg selv synes jo, at jeg var den sejeste kvinde ever, og var og er egentlig ret overbevist om, at yoga og selvfølgelig den meget dygtige jordemoder, som gjorde alt for at aflaste mit mellemkød (sorry!) og påminde mig om at gispe osv., er skyld i at det gik så hurtigt og ukompliceret. Hermed ikke sagt at det kun var derfor det gik så godt, for der er også andre faktorer og tilfældigheder der spiller ind… Men jeg var ikke i tvivl om, at yoga kun gjorde noget godt i forbindelse med graviditeten, fødslen og tiden efter fødslen, hvor jeg kunne bruge bækkenbundsøvelserne til at få styr på det hele ‘down there’ igen. 
Derfor ville jeg jo rigtig gerne gå til graviditetsyoga igen, men det hele falder bare oven i flytningen, så pt. har jeg ikke fået tilmeldt mig et hold. Jeg har derfor købt ovenstående DVD for at få genopfrisket det hele igen, og nu prøver jeg den af! Går det slet ikke med hjemmeøvelser, så tilmelder jeg mig et hold, og når de gange jeg nu engang kan op til fødslen. Så satser jeg på at den kommende fødsel går lige så godt 😉 

– Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Momsfri søndag i Silvan