App anbefaling #4

Staycation #4

I torsdags i sidste uge tog vi en éndagstur til Sverige for at besøge Farmor & Jan, som var på ferie i Margretetorp. Et meget hyggeligt og smukt sted, hvor vi spiste frokost og nød naturen og det behagelige vejr. 

Efter frokosten tog vi til Båstad, som ligger lige i nærheden. En sand perle som kun ligger to timers kørsel (inkl. færge) fra Solrød Strand. Her er bl.a. en lækker moderne legeplads, en hyggelig havn og lækre spisesteder. 

Om eftermiddagen var vejret bare helt i top, så efter vi alle fik en is, ville Aya dyppe rumpen i havet – vi andre slikkede lidt sol på den lækre strand imens.

Tjek lige, det var næsten som at komme sydpå!

De var igang med at gøre klar til Swedish Open, så vi skulle lige lure lidt på stadion, som ligger lige ned til havnen. 
Til sidst sluttede vi af med lækre drinks (alkoholfrie til den ammende), og så var vi alle også ved at være trætte. Heldigt at køreturen ikke var så lang hjem. 


tænk at kunne få en sydlandsk følelse af at smutte til Sverige på kun to timer. Det er både hurtigere og billigere end at drage til Løkken! Vi kommer helt sikkert tilbage…

– Sebrina

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

App anbefaling #4