Velkommen til voksenlivet med børn, realkreditlån og leverpostej på væggene. Her er et forsøg på at navigere i børnevanviddet uden selv at blive vanvittig.
En blog om det traditionelle familieliv i forstaden, hvor mor laver mad og far slår græsplænen. Gode familievenlige opskrifter til den travle mor, inspiration til hjemmet og haven samt livet med småbørn.
Henriette er en 30 årig blogger, mor til cykelrytteren, mode-nørd, rejseørn og elsker at dele opskrifter fra livets hverdag! Derudover deler hun ud af indretnings tips fra boligen, graviditets snak og meget pænt tøj!
2 verdener med alle dilemmaerne omkring det at være mor, men samtidig gøre karriere, være forbrugsbevidst og spare lidt, men samtidig have stor kærlighed til smukke ting a la designisk interiør. Skriver om mad, tøj og oplevelser og med fokus på at huske at tænke på andre og ikke kun leve i sin egen verden.
Jeg er en livsnyder der har brugt tiden med alt muligt og er i dag, Bachelor, Stewardesse, Aerobicinstruktør, "Vægttaber" (har tabt 20 kg) og Mor. Jeg har blogget siden marts 2011. Siden begyndelsen har jeg nydt at dele positive oplevelser med mine læsere. Jeg elsker livet, champagne, rejser, venner, og vigtigst af alt tiden med min lille familie. Konrad kom til verden i sommeren 12, så jeg skriver gerne om de små vidunderlige øjeblikke han giver mig. Siden er der kommet en lille prinsesse til. Der har fået sin helt egen tøj kollektion Kenzies Carousel. På bloggen vil der altid være et positivt budskab for jeg prøver altid at få det bedste ud af tingene.
Jeg håber jeg kan inspirere, og bidrage med noget positivt her fra mit lille hjørne af internettet:)
Jeg er siden bloggens start gået fra gået fra frøken til frue. Så min lille datter er den nye Frk. Vilstrup.
Tak fordi du læser med
Vi er en helt almindelig familie på fire, eller fem hvis vi inkluderer vores hund Nellie. Vi er lige flyttet til Køge, hvor vi er igang med at sætte vores helt eget præg på vores drømmevilla.
Vi var unge og smækre da vi blev forældre for 8 år siden, og synes selv, at vi har formået at gøre det nogenlunde både som forældre for Aya og Alvin, men også hvad angår vores liv sådan helt generelt. Sebrina har i flere år arbejdet som sygeplejerske og sonograf, og arbejder nu som applikations specialist. Hun har igennem årene også taget en ammeuddannelse (ja det findes) og læst på RUC. Nicolai er uddannet cand. merc. HRM og arbejder som leder i It-virksomheden ATEA.
Bloggen her er en hobby, og det er primært Sebrina der er mest aktiv her, selvom Nicolai prøver at følge godt med...
Vi er i gang med at finde ud af, hvad livet med børn indebærer. Hvordan er man egentlig nogens mor? Hvordan indretter man sig med børn? Hvad skal vi bruge? Mad, tøj, legetøj? Kan vi stadig gå på druk? Vi er i fuld sving med at finde ud af det hele – det skal være sjovt!
Velkommen til vores liv, hvor vi vil skrive en masse om vores børn, indretning, tøj, rejser og tips og tricks til det nye børnefamilieliv.
Det gik jo ikke med at komme ud her til aften alligevel. Så det var endnu mere fjollet med det pumperi i aftes. Alvin skulle jo vaccineres i dag, og det gik nu fint med at blive stukket og timerne lige efter. Men så kom skrigeriet… i flere timer. Derfor blev jeg naturligvis hjemme. Alt vel nu, men han har nok kun samlet sovet 3 timer i dag, så han er riiiimelig overtræt. Pt. ligger han i slyngevuggen imens jeg vugger ham med det ene ben, og sidder med computeren. Den er god den vugge, hold nu fast den har reddet mange aftener. Eller i hvert fald givet os frie hænder og et roligt barn. Nå, men det skulle jo handle om det smarte regnslag til ERGObaby bæreselen, som vi har fået i gave af Aio Baby. Helt ærligt, det er sgu da smart! Især fordi Alvin på ingen måde er fan af at ligge i vognen, hvis det ikke er fordi han er træt nok til at overgive sig til søvn. Nej, for dernede kan han jo ikke følge så meget med. Bæreselen er jo derfor rimelig meget nødvendig for os. Og nu nærmer vi os efterår, og nok også lidt mere regn. Og han kan jo ikke sidde der i selen og blive plaskvåd. Vi testede regnslaget i søndags, og det er meget nemt at sætte på selen, og den dækker ham fuldstændig. Altså ikke således at han ikke får luft naturligvis, men han bliver holdt tør. Det eneste man skal være opmærksom på er, at baby bliver ret varm under det regnslag. Så derfor ikke så meget tøj på. Det kommer vi til at bruge en del er jeg sikker på. Især nu hvor Aya om lidt skal starte i børnehaven tæt på hvor vi bor, og jeg skal aflevere hende om morgenen. Der er det smart at kunne sætte Alvin i selen uanset om det regner eller ej. Regnslaget kan købes flere steder, se evt. på oversigten her. Vi får ikke produceret så mange indlæg for tiden, selvom vi har en masse ideer. Vi skal først og fremmest have svaret på de gode spørgsmål og så vil jeg gerne skrive lidt om hjemmetræningsøvelser. Så I har noget at se frem til. Pt. sker der lidt med bloggen, og vi glæder os til at alt er på plads. – Sebrina
Jeg sidder pt. og ryster på hovedet af mig selv… HVORFOR har jeg sat den malkemaskine på mit yver? Jo det er et yver! Sidder jo med en malkenaskine på brysterne, som hiver i mine brystvorter så de bliver 1-2 cm lange. Meget dumt at gøre det lige nu. For det første er der jo intet i det yver kl. 22 om aftenen, hvor Alvin lige har taget sin godnattår. Og for det andet så er det endnu mere dumt, når jeg havde indstillet mig på, at drengen jo bare skulle have modermælkserstatning den ene gang imens mutti var væk i de 3 timer. Jep, jeg skal nemlig ud med mine veninder og spise i morgen. Uden ham. Jeg glæder mig helt enormt. Og planen var jo bare, at Nicolai skulle give ham mme imens jeg var væk. Det der med at sidde og pumpe løs for at have til ét måltid, dét troede jeg altså ikke at jeg gad mere, efter at have prøvet det flere gange dengang jeg ammede Aya. For jeg synes at det er helt okay at han får mme (modermælkserstatning). Jeg ved, at når Nicolai lige om lidt kommer hjem fra træning også vil ryste på hovedet – “skulle han ikke bare have mme!?”. Sommetider kan jeg ikke helt forklare hvorfor jeg gør sådanne ting. Eller jo det kan jeg jo godt. Jeg vil jo bare have at han skal have MIN mælk, fordi han jo kun lige er tre måneder gammel, og inderst inde frygter jeg, at han så ikke vil besøge min mælkebar mere. Og det er tosset. For jeg anser ikke mig selv som fanatisk ifht. amning, og har intet besvær med at forstå, hvorfor nogle vælger det fra. Og alligevel sidder jeg der og pumper og pumper, eller maskinen pumper, og der kommer jo ikke en skid altså. Er dog blevet klogere denne gang og anskaffet mig en elektrisk én af slagsen, som kan gøre det “hårde” arbejde. I morgen tidlig kommer den på igen, og så er der sikkert nok til i morgen aften. Så kan jeg så sidde der med overspændte boobies, fordi de bliver snydt for et måltid eller to, og også fordi jeg sikkert har fremprovokeret en lille overstimulering ved at pumpe løs nu og i morgen tidlig. Det er sgu da for dumt. Især nok fordi, HVIS han ville afvise mit bryst, så er det nok fordi det er nemmere at suge mælken ud ad flasken end brystet, og ikke fordi det er mme han har fået. Vi har prøvet flasken med modermælk og det gik fint. Og mors bryster var da stadig foretrukne bagefter alligevel….
Nå, men ønsk mig lige held og lykke ik!? især fordi han skal vaccineres i morgen….
Har lige købt dette til Alvin. Det er tanken at han skal have “skjorten” og de blå denimlign. bukser på til dåben. Først skal han jo dog i hvid kjole 😉 – Sebrina
ja det er jo blevet en tradition med de weekendindlæg, så her er endnu et 😉 Fredag aften kom jeg og børnene hjem. Nicolai havde fyldt hjemmet med blomster og lavet yndlingsretten, stegt flæsk med persillesovs. Dernæst stod den på fredagsguf til Disneysjov. Det er ægte fredag herhjemme. Ellers har der været lidt håndbold på programmet samt børnekræmmermarked i byen. Det var ret stort og Aya fik gjort sig nogle kup. Det bedste var naturligvis en trillende syngende hund med nissehue og næsen bidt af. Til 5 kr. Hun ville have DÉN. Har I haft en god weekend? Har I nogle weekendritualer?
MANGE TAK for spørgsmål til spørgerundeindlæg og på mail! Det var på en måde lidt nervepirrende at udgive sådan et indlæg. Lidt som “vi-er-så-spændende-at-folk-vil-vide-noget-mere-om-os”. Men det er jo bare en god måde at få skrevet nogle dybere indlæg, hvor i læsere kommere lidt mere ind på os. Vi begynder med et langt indlæg om beslutningen om at flytte fra byen, og hvordan vi har oplevet det. Og hvor skal vi starte? Der ligger så mange valg og fravalg bag sådan en stor beslutning, og det har taget os noget tid at finde frem til byen og boligen, hvor vi skulle slå os ned som familie. Byen hvor børnene skal gå i skole, have venner, fritidsinteresser, og forhåbentlig også stedet, hvor vi vil få nye tætte bekendtskaber og interesser. Dengang Aya var under et år solgte vi Nicolais 2-værelses andelsbolig i Valby. Den lå lige ved Valby station, og vi var glade for at bo i Valby. Men lejligheden var for lille til os. Den blev solgt hurtigt, og vi var heldige at få tilbudt en fin billig lejelejlighed i Hvidovre. Vi skulle nemlig ikke ud at købe noget, da vi begge var studerende, og egentlig heller ikke vidste hvor vi skulle slå os ned. Vi fandt hurtigt ud af, at Hvidovre kun var et midlertidigt sted, for vi følte os ikke hjemme og fandt ikke byen attraktiv. Men vi boede godt, havde okay omgivelser, Aya gik i en fantastisk institution og Sebrina havde 5 minutter på cykel til arbejde. Netto, faster Camilla og oldeforældre var også kun et par minutter væk. Så det var ikke helt skidt at bo der. Slet slet ikke. Som tiden gik vænnede vi os til at være væk fra byen, og da vi begge havde fuldtidsarbejde, begyndte vi at kigge på boliger. Alle mulige steder. Villalejlighededer i byen, store lækre villaer i små byer, moderne bofællesskaber, håndværkertilbud osv., og vi kunne ikke beslutte os. Sebrina var på et tidspunkt ret hooked på en villalejlighed i Valby, imens Nicolai var vild med en stor lækker villa i Lille Skendsved (ved Køge). Så det gjaldt altså om at finde et sted, hvor vi begge ville være. Sebrina er opvokset i en lille by syd for Køge, og Nicolai opvokset i Hvidovre. Sebrina ville ikke tilbage til en lille by, og Nicolai ville ikke ind til byen. Efter et halvt år besluttede vi os egentlig for at vente med huskøb, fordi Sebrina var gravid med Alvin, og ikke ville have for meget at se til 😉 Vi var dog blevet enige om, at vi i hvert fald skulle have fundet stedet inden Aya skulle starte i skole. Dog havde den længere jagt alligevel hjulpet os med at blive enige om følgende: – det skulle være en større by med station og motorvej i nærheden – at vi skulle tættere på familien – ikke et håndværkertilbud – vi ville ikke sidde for stramt økonomisk
Da vi en dag er til familiesammenkomst foreslår Nicolais faster, at vi skulle kigge på de nye boliger i Solrød Strand. Det gjorde vi samme aften, og vi var hooked. Som i at vi begge var lige meget solgt. Vi tog ud og så på lejlighederne og området, og det var bare noget for os. En helt særlig følelse. En følelse Sebrinas mor havde fortalt var vigtig. Et helt nyt lækkert boligområde med fremtidsplaner samt kort afstand til strand og motorvej. Vi vidste i forvejen, at Solrød Kommune er en udmærket kommune. Vi vidste bare, at det skulle være dér. Og det endte jo så med at vi flyttede da Sebrina var højgravid, men det var på ingen måde slemt, da vi ikke skulle røre en finger. Andet end at indrette. I vores område er vi alle tilflyttere, og vi er mange fra “byen” (her menes Købehavnsområdet). En god blanding af unge med og uden børn, middelaldrende og gamle, som alle er interesseret i at lære hinanden at kende. Det er ikke ligesom at flytte ind i et ældre villakvarter og være “den nye familie”. Alle vil gerne gøre noget godt for “fællesskabet”, og alligevel er der også plads til at være sig selv. Vi har en lækker bolig og have. Vi har skov og strand. Det tager 20 minutter til København i bil og 25 minutter med toget. Solrød Strand er samtidig et forholdsvis attraktiv sted at bo, og en livlig by med mange muligheder for børn og voksne. Vi føler vi hører hjemme. I Hvidovre kunne Sebrina godt føle sig malplaceret når hun gik i Netto i sit normale tøj. Det var næsten mere passende at vade derop i joggingbukser (og det er naturligvis også rart, og det skal man også kunne), fremfor et par stramme højtaljede jeans. Det lyder utroligt snobbet, men her hvor vi bor nu, føler vi bare at vi hører mere hjemme. Der er heller ikke så mange muskelhunde, haha. Der er lækre boliger i Hvidovre, og naturligvis mennesker med stil (vi har familie, kolleger og venner der bor der), så vi er bestemt ikke ude på at træde nogen over tæerne. MEN vi har da mødt undrende blikke og forskellige fordomme om at flytte væk fra byen. Sommetider kan vi godt føle at der hersker fordomme om, at man kun kan være en moderne familie, hvis man bor i København (Vesterbro, Nørrebro, København K, Frederiksberg og Østerbro). Men fordi vi er flyttet væk fra byen, ophører vores interesser ikke. Vi interesserer os jo stadig for mode og boligindretning, og ser os som en moderne børnefamilie, hvor vi går op i hvad vores børn har på af tøj, hvad de spiser og hvad de laver. Vi prioriterer også stadig vores venner. Ja, vi føler altså, at vi stadig har fingeren på pulsen (skrid Jantelov ;D ). Vi har sagt farvel til alle de mange cafeer, mange fede butikker, den evige puls i byen, gamle charmerende københavnerlejligheder, kiosken lige rundt om hjørnet osv. Vi har fået andre prioriteter. Vi har ro og alligevel en by med Irma, Matas, apotek, cafeer der sælger iskaffe, tøjbutikker, vin- og kaffespeicalbutikker, SuperBest, Netto, Super Brugsen mm. Vi bor i en god kommune. Vi har station, vi har motorvej. Vi har gode institutioner, skoler, foreninger og gymnasium. Vi er tættere på familien og har stadig vores venner. Vi har alt, hvad vi synes er vigtigt for vores familie. Vi mangler en ekstra bil til Sebrina og den skal nok komme. Orv det blev langt! Og hvis der er mere i ønsker at vide, så spørg! Vi fortæller hellere end gerne om vores nye fantastiske hjem 🙂
