vind snacks fra Kohberg til din arbejdsplads

Alvin 4 måneder

 photo 53b40784-b8eb-4cd5-b48d-9948bb0335ca_zps6d19f492.jpgSå er denne lækerbisken altså fire måneder gammel. Og store sager er sket!

– han spiser nemlig grød. Han smovser i sig, og får grød én gang dagligt. Resten af tiden foregår næringen igennem mors bryster.

– så har hans lange lokker lidt rødligt skær.

– han kan sidde selv. Altså ikke sådan helt sikkert. For er der noget han bliver begejstret over, så falder han! Så den er ikke heeeelt i skabet endnu.

– han er faktisk blevet bedre til at putte med sin moar <3

– han har været væk fra sin mor en hel dag, hvor han fik flaske uden problemer. Han har en ret sej far, som klarede ham og storesøster uden problemer.

– han er en grinebidder. Er egentlig ikke vild med det ord, men det er han altså. Elsker det!

– han falder i søvn af sig selv i sin tremmeseng på eget værelse om aftenen.

– et bad er nok det bedste for ham. Tror han kunne svømme rundt i timevis hvis han fik lov!

– triller rundt konstant og møffer rundt, kan ikke ligge eller sidde stille. Der skal ske noget.

– har stadig sit temperament

– er meget træt morgen, formiddag og middag og er først sådan sig selv omkring en 15tiden. Men han sover ikke lange lure af dén grund. Powernaps er han derimod god til.

– går i seng nogenlunde samtidig med sin søster (mellem 19-20) og står for tiden op ved en 6 tiden. Han får “mad” én gang om natten

Det er utroligt så stærkt det går altså! Men det kan jeg faktisk godt lide 🙂 Jeg nyder min tid med ham, men har virkelig også trængt til en dag uden børn. Så det var skønt at være til polterabend i lørdags!

I dag fik jeg endelig afprøvet babyjoggeren, og den skal jeg nok blive glad for. Det er fedt at kunne tage en løbetur i løbet af dagen frem for at vente til om aftenen, når Nicolai er hjemme og min motivation ikke er så stor. Alvin sov, men løb også kun 3 km, så det var ikke en lang løbetur 😉 Han kommer også med op i fitnesscentret, og sidste gang sad han bare og kiggede på uden at brokke sig. “Mors dreng er SÅ dygtig”, fik jeg nok sagt 1000 gange den dag, og mit humør var på det højeste bagefter. Så føler jeg mig som den sejeste og heldigste mor nogensinde. Det er virkelig vigtigt for mig, at jeg får den frihed at kunne træne. Ellers er jeg ikke så hyggelig at være sammen med. Jeg har brug for at udrette noget for MIG. Ikke kun gøre noget for andre. Det der med at vaske tøj, gøre rent, støvsøge og underholde et barn, bliver jeg rent ud sagt pisse træt af nogle dage, hvis jeg ikke gør noget for mig selv. Det er for kedeligt. Derfor har jeg aftaler. Ret mange, nok for mange, men har jo også fået mig en lille bil. Er dog også begyndt at lave aftaler med Netflix. Og tillader mig de aftaler. Lige for tiden er jeg glad og nyder min tid på barsel. Alvin giver så meget igen, og selvom han kræver meget opmærksomhed, så får jeg dobbelt op på kærlighed og kys, og det er den fedeste rolle at have. At vide at jeg er det bedste han ved. Tror dog nok at jeg deler toppen med hans storesøster. Åh den kærlighed imellem dem vokser sig større og større for hver dag. Det er nok det vildeste at være tilskuer til. Tænk at Aya har så meget kærlighed og overskud til det lille (til tider) irriterende væsen. Okay, det bliver noget lyserødt her til aften. Det er jeg ligeglad med. <3 <3 <3

– Sebrina

 

2 kommentarer

  • Jeg hepper på den lyserrøde snak – han er jo noget så skøn, dygtig og stor. Tillykke med de 4 mrd (:

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen

      Årh mange tak! Der skal nok komme flere lyserøde indlæg 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

vind snacks fra Kohberg til din arbejdsplads