Den sidste dag med bare ben…

jeg bliver nødt til at dedikere et lille skriv til dagen i går, som nok bliver den sidste dag i år med bare stænger. Og jeg kan ikke tillade mig at være trist over det, for stængerne er blevet luftet mere i år, end hvad de samlet er blevet de sidste fem år. Men. Jeg synes der mangler nogle jeans i min garderobe. En flad efterårsstøvle og sweatre til at jeg er helt klar til de max 15 grader, vel snarere 5-10 grader! Så nu hvor jeg ikke har købt noget til garderoben i september (!?!?), så bliver jeg nødt til at få noget efterårslækkert i garderoben snarest (som i når det er lønningsdag). Efteråret er smukt og hyggeligt, men der er også bare flere våde, grå og kolde dage. Ja og blæst også! Og det bryder jeg mig ikke specielt om. Så at kunne iklæde sig nyt kluns som særligt egner sig til sæsonen, dét gør godt og hjælper på humøret og lysten til fortsat at komme udenfor. I hvert fald for mig.

Jeg synes jeg sluttede godt af i går med mit køb nede fra Italien; en smart slå-om-sag som jeg kun kunne have på, fordi jeg skulle være til møde på kontoret hele dage. For jeg kunne ikke drømme om at tage sådan en sag på ude ved “kunderne”. Der skal der altså ikke vises lårbasser.

Det er lidt et overgangsoutfit med min grønne ruskindsjakke, som jeg kommer til at gå med så længe som muligt. Farven og formen er genial og helt klart min yndlingsjakke for tiden.

Og ja. Ikke så meget mening med dette indlæg, bare et farvel til de bare ben for nu. Hvad har I af ønsker til efterårsgarderoben?

Sebrina

Det bliver jeg spurgt om #2 – lyserød væg i køkkenet

Vi har som bekendt malet lyserødt i vores køkken, og farven er der blevet spurgt rigtig meget til, og vi synes det er fedt, at blive bekræftet i, at det ER en lækker farve!  Den lyserøde væg ses mange steder efterhånden, og med god grund. Den giver et twist og varme til rummet, og vi har så valgt at tilføje en lidt mere rå plakat for at det ikke skulle blive for lyserødt ;-).

Malingen er fra Dyryp (Købt i XL Byg) og koden er S 1020-Y90R, og det er svært at få den virkelige farve frem på et billede- det afhænger af lyset i rumet og det filter der er over ;-).  Men den bliver vist meget på vores story uden filter og både i dags- og aftensbelysning, så se endelig med på instagram!

I søndags fik vi købt farven til soveværelset, og når vi har fået malet værelset og sat det her tapet op, glæder vi os til at vise det frem! Vi tror det bliver herre godt.

-Sebrina

weekenden

Vi skød weekenden igang ved en stor jubilæumsfest i Ayas SFO. Der var diverse mad- og slikboder, bands og underholdning. Og der var flere af Alvins venner fra børnehaven, så både ham og Aya hyggede sig max! Og jeg havde selskab af Mormor og Morfar som også kom forbi og så Aya optræde, og kunne blive vist rundt på Ayas nye SFO. Nicolai var med arbejdet i Sverige, så han måtte nøjes med de film vi kunne vise frem, som var lagret på telefonen.

Efter herlighederne slog vi os ned i Dalby og så Vild Med Dans. Her overnattede børnene og jeg, da jeg alt for tidligt lørdag, startede kassebilen op, og brugte det meste af lørdagen på Odense Universitetshospital.

Et rigtig godt kursus, som sluttede tidligere end jeg forventede, og dermed også var hjemme en time tidligere end først antaget, hvilket er mega optur sådan en lørdag aften.

Jeg nåede hjem og spise aftensmad med familien og gå en længere tur i vores smukke historiske by, hvor vi blev mødt af hele to regnbuer, og aftenliv i byen. Det føles så rigtigt, Køge.

Da børnene sov godt sammen i Ayas seng, gav jeg hints til Nicolai om noget med gin, og dén greb han, og diskede op med en drink inspireret herfra.  Jeg drak og nød dog kun 1/3 del, da jeg hurtigt mærkede “varmen” i kroppen, og egentlig bare havde brug for at sove igennem og være frisk søndag. Jeg havde forinden vist også fået givet Nicolai nogle hints omkring pandekager da ville være lækkert sådan en søndag morgen, og Nicolai forstår små hints, for Aya og jeg kunne stå op til lune pandekager, som Nicolai og Alvin havde sørget for. Det er nogle gode mandfolk vi har herhjemme <3
Alvin og jeg tog til fodbold, og enten ville det blive  skidt eller godt. og ville det blive skidt, så ville vi sætte et punktum ved fodbolden. Men det var et hit. Og han var så stolt og glad fordi han scorede mål og også fik en pin med Køge BK’s logo med sig hjem, og nu glæder han sig til at skulle spille sine første rigtige kampe på søndag. Og moren glæder sig vist også…

Nicolai havde været forbi XL Byg og fået sat net omkring vores kæmpe bunke af grene på traileren, og efter frokost kørte hele fam. DK på genbrugsstationen og læssede grenene af. Det minder mig lidt for meget om de søndage jeg havde hjemme i mine ungdomsår, hvor mine forældre og bror altid var igang med et eller andet praktisk i huset eller haven, og jeg var ikke fan! Og søndage som jeg for ti år siden ikke havde forestillet mig skulle gentages i mit voksenliv. Oh well… Nu hører jeg mig selv sige; “det er fedt at vi har så kort til genbrugsstaionen nu”…. Jeg takker iøvrigt min far for at have slæbt mig med på genbrugsstationen, for jeg har helt styr på, hvordan jeg gebærder mig der.  Vi samlede en af Ayas nye veninder op på vejen, og imens de legede, og Nicolai fik interesse for soveværelset (fordi det er det eneste sted vi har fjernsyn) pga. håndbold, ordnede Alvin og jeg indkøbet.

Da legedate var slut, fik børnene grønt lys til at se en film på Ayas værelse, og jeg joinede Nicolai i soveværelset. Håndbolden virkede dog hurtigt søvndyssende på mig, og jeg fik mig en lang morfar! Den første morfar i huset. Hold nu kæft det var lækkert! Så var jeg frisk til at klare endnu en vask og aftensmaden, imens Nicolai kunne fortsætte med sit håndboldkiggeri. Der er balance i tingene herhjemme. Han havde overskuddet om morgenen, hvor jeg snuppede den til aften.

Vi sluttede med at se dyreprogrammet på DR1 sammen med børnene, med det kompromis at der så ikke blev nogen godnatlæsning. Og det accepterede de, og lagde sig også hurtigt til at sove efterfølgende. De plejer senest at blive puttet kl. 19.30 i hverdagene (og søndag tæller som hverdag her), men de elsker dyreprogrammer, og det er en skøn måde lige at bruge tiden imellem 19-20 sammen. Nærhed og ro.

Børnene kom i seng og vi gik i kælderen for at ordne det sidste vasketøj, og jeg fik hevet tøj frem til de næste par dage, da jeg blot om nogle timer kan se frem til fire timer i bilen, da jeg skal til Frederikshavn. Dér har jeg aldrig været før, så jeg glæder mig til at se et lille udsnit af den nordjyske by. Men allermest til at sove alene i en stor seng og til hotelmorgenmad 😉

-Sebrina

Lige nu [15.09.18]

  • Er jeg på arbejde på Odense Universitetshospital. Det hører efterhånden sjældenhederne til, at jeg arbejder en lørdag, og det er jeg fan af. Altså at det hører sjældenhederne til.
  • Kan jeg godt skrive blogindlæg imens jeg er på arbejde. Dét holder!
  • Er jeg blevet lidt klogere hvad angår plastikkirurgi, som er det kursus vi bidrager med vores kunnen omkring ultralyd. Og er imponeret over dygtige kirurger og engagerede unge læger.
  • Har jeg spist to store flødeboller på en halv time. Og jeg havde en plan om nul sukker i dag…..
  • Har jeg ikke fået trænet i næsten to uger, og jeg er ved at blive lidt hidsig og træt. Så den står på crossfit eller en løbetur i morgen, alt afhængig af hvornår vi står op.
  • Skal vækkeuret nemlig IKKE stilles i morgen. Trænger til at kunne vågne af mig selv eller af børn/Nellie. Ikke af et vækkeur der vækker os alle.
  • Har Nicolai været hjemmefra tre dage i ugen, og i går til SFO fest, blev jeg set på med medlidende øjne og et; “han rejser meget din mand, ik?” og “du er tit alene med dem ik?”, og kunne hurtigt forestille mig, at det kan virke sådan, og så mig selv i et splitsekund, som sådan en kone der undskylder for min fraværende mand. Dét brød jeg mig ikke om, og blev hurtigt nervøs for, om det nu skulle blive virkeligheden fremover, men kom hurtigt i tanke om, at sådan en mand og far vil Nicolai ikke være, og der er intet at være nervøs for.
  • er det faktisk mig der på et år har flere dage væk fra familien end ham
  • er det dog ikke flere dage end dengang jeg arbejdede med skiftende vagter. Det kan godt være, at jeg fysisk var til stede, men det var måske inde i sengen og psykisk var jeg der ikke, når jeg var igang med en nattevagtsperiode og var drænet. Det handler om tilstedeværelse når vi er sammen.
  • er det ved at være fyraftenstid og jeg glæder mig til at komme hjem og være tilstede 😉

Sebrina