Little Sun – solcellelys i Afrika

 photo 02d9d606-ca4f-41b7-9206-a798e1b6e520_zps723c5b22.jpgFor en lille måned siden blev vi spurgt af Lahme, om vi ville være med til at udfordre vores lysvaner herhjemme og teste en solcellelampe, som skulle være eneste lyskilde. Ak ja det er vel ikke noget problem?!

Solcellelampen Little Sun er udviklet af kunsteren Olafur Eliason og ingeniør Frederik Ottesen, og er skabt til de mennesker der har allermest brug for det. Mange kender nok i forvejen til lysiafrika.dk som har omkring 170.000 likes på facebook! Men kort fortalt så sender Lys i Afrika solceller til Afrika, hvor ca. 80% af befolkningen ikke har adgang til el. Hvis du køber en Little Sun for 195,-, køber du faktisk to lamper. Den anden lampe sælges på markedsvilkår via lokalt etablerede Little Sun salgsteder til en pris, som familier i f.eks. Uganda har råd til at betale. På den måde kan familien (som ikke har elektricitet) have lys selvom solen er gået ned, uden det er farlige petroleumslamper der lyser.

Vi har nu brugt lampen flere gange. Vi har ikke fået en rigtig lampe op på børnenes soveværelse endnu, så der har vi faktisk brugt den! Den kan lyse i 5 timer, når den har opladt i solen (gråvejr kan også bruges), og det koster gratis 😉 På nedenstående billede kan I se hvor meget den faktisk lyser op! Det er det eneste lys på værelset, og jeg har taget billedet med min telefon uden blitz. Faktisk lyser den for meget op, til at kunne bruges som “ammelys”. Den har været med ude i skuret (for det bliver jo fandme mørkt kl 17. nu), for der er heller ikke lys endnu. Jaja, vi er lidt bagud herhjemme :-D, og vi har tænkt, at den skal ligge i bilen i vintermånederne, for tænk nu hvis vi sad fast i bilen i en kæmpe snestorm… dér ville den jo være genial ;-). Vi har tænkt på, at den kunne være en alletiders gave til noget familie, som tager på camping. Så der fik I da lige et tip til en julegave! Og så har vi jo ikke betalt for lampen, så det skylder vi vores samvittighed, da pengene går til et godt formål. photo c16756e8-d667-4745-9370-055df131325b_zps0dea2a70.jpg

Så sluk lyset derhjemme og spar lidt på strømmen 😉

– Sebrina

og nu falder håret af…

 photo 1bfbe7f4-db25-4151-875a-a0aa5983dc7e_zpsa2365a7e.jpgså er det nu. Nu hvor mit har falder af i nærmest totter :-(. Den tid ville jeg virkelig gerne være foruden. Men vidste jo, at det ville komme, og det kom også på nogenlunde samme tidspunkt da jeg var på barsel med Aya. Synes det er lort. rent ud sagt. Især fordi jeg faktisk var begyndt at blive glad for mit hår. Det havde fået en god længde uden nogen kemikalier og en fin tykkelse. Nå, men nægter at klippe mig kort, så må jeg bare nøjes med en tynd hestehale og en masse små dun rundt i tindingerne. Så er det bare nu i fyrer løs med en mirakelkur kære damer 😀

– Sebrina

 

Dagens halvsløje far

 photo d5f4b114-7059-4210-aa2a-7bdd1760af80_zpsc9a6fb99.jpg

 

Der har desværre sneget sig lidt sygdom ind herhjemme – jeg har lagt mig syg i dag og jeg var med Aya til ørelægen, hvor vi fik konstateret at hun har noget mellemørebetændelse. Suuuper….

Så er det dejligt, at jeg for kort tid siden var inde og bestille lidt tøj hjem fra danishstreetfashion.dk. Der fik jeg i dag ovenstående skjorte tilsendt, og den er jeg ret så glad for. Den er fra Suit og modellen hedder Dracula og var på tilbud til 349 kr fra 599 kr. Jeg har også bestilt en t-shirt, men den viser jeg en anden dag 🙂 Sebrina mente, at der skulle tages lidt billeder af de nye outfits, så det gør jeg gerne, hvis nogen kan blive inspireret til lidt gaver, nu hvor julen nærmer sig 😉

Vi vil ligge os under dynerne igen og forhåbentligt hurtigt blive raske….

– Nicolai

Et eksempel på retter til flere dage

 photo f1f18ee3-97e2-4473-aca8-32949e95c2c4_zpsd32afc31.jpgPlanen var egentlig at huske at tage billeder af vores mad hver dag, så jeg kunne lave et indlæg med vores madplan for en uge. Men det har jeg jo glemt. Så ovenstående er mere et eksempel på retter til flere dage (som vi dyrker ret meget herhjemme). Har lige opdaget, at det er retter med hakket oksekød i – undtagen suppen :-D. Vi har nogle “regler” ifht. madplanerne:

– der skal gerne være mindst to retter som kan spises i to dage (dvs. mad til fire dage)

– så skal vi spise fisk mindst én gang om ugen

– og her til vinter skal der være suppe på planen mindst hver 14. dag (det er nemt, sundt, billigt og lækkert)

– der skal være grønt til maden (undtagen ved supper, og retter hvor der er masser af grønt til, f.eks. wok)

Så vi lever altså ikke efter nogle særlige principper andet end vores sunde fornuft. Der bliver altså spist sovs (gerne med fløde), pasta (ofte ikke fuldkorn), brød (hjemmebagt) og ris  (fuldkorn). Vi spiser ikke slik i hverdagene og drikker sjældent sodavand. Det fungerer heldigvis godt for os herhjemme, men nu skal vi heller ikke smide nogle kilo, for så kan det da godt være at vi spiste lidt anderledes 😉

Tilbage til maden

Chili con carne er et hit. Der er i hvert fald til to dage og med nachos og creme fraiche, så spiser Aya også godt (dog ikke liiiige for tiden, for der spiser hun nærmest ikke aftensmad uanset hvad der bliver serveret).

Spaghetti med kødsovs. Det hedder det altså herhjemme. Med masser af ægte parmesanost. Der er også til to dage. Vi har her revet gulerødder i, og får faktisk ikke andet grønt til denne ret.

Stuvet makaronni med kødkrymmel. Ser ikke pænt ud, lyder heller ej lækkert. Men det ER det. Hakket oksekød og hakkede løg svitset på panden i masser af margarine, og så makaronni i hvid sovs. Det er godt. Det er meget nemt at lave, og så får vi typisk råkost til. Gulerødder, rosiner eller tranebær og lidt appelsin eller æble. Ikke så mange dikkedarer der. Og nej, den ret er ikke først kommet til efter vi er flyttet til provinsen 😉 Men den stammer dog fra min barndom, og har i mange år væres min yndlingsspise efter stegt flæsk og persillesovs 😉

Den flotte suppe er sådan en “tøm-køleskabet-suppe” med rød- og hvidkål, kartofler og løg. Ovenpå stegte vi noget chorizo og så fik vi foccaciabrød til.

Og fra nu af vil vi prøve at få dokumenteret bedre, så i kan få indblik i vores madplaner, hvis det altså har interesse? Ellers så gider vi ikke 😉

Vi handler ind én gang om ugen, da vi lægger madplaner og derfor ved, hvad vi skal bruge. Dét sparer vi mange penge på, og ikke mindst rigtig meget tid!

– Sebrina

Weekenden uge 43

 photo 2f8cd158-8c47-4a52-b7d9-ccc268bbf78d_zps29053b61.jpgmændene i huset herhjemme

 photo e16b81b3-a60f-44ea-8cad-2305fbb66413_zpse70525f4.jpgblev inspireret herfra og lavede rugbrødssnacks med lakridssirup – det blev godt! photo 38158bad-62c3-4d39-be70-78a55b27d271_zpsf6ce014b.jpgfredag aften smækkede jeg en dej sammen (eller køkkenmaskinen gjorde), og så var der nybagte boller lørdag morgen, hvor vi sov helt til 7.40. Ægte lørdag photo 20715b37-3a2a-4d14-a508-72b369c43ee4_zps9e36560c.jpgstort set hver formiddag (eller morgen er det nok) tager Alvin sin første og længste lur på dagen. Jeg plejer at tage den med ham i hverdagene, og det er skønt, men også lidt dumt, da det er den eneste lur, hvor han sover 1,5 time, og jeg derfor kunne udrette noget. photo 7f58f093-97ce-4ce5-94e6-42a02d91fdb1_zps0df3bba3.jpgAlvin fik denne kuglebane i dåbsgave, og Aya har kigget og snakket meget om den, og lørdag blev den så pakket ud, og det var da nok det bedste “trick”, for hun var, og er stadig, længe underholdt af den. Efterfølgende tog jeg og børnene hjem til mormor og morfar, og Nicolai til håndbold photo 63b5024e-518d-4196-9b25-56594845a054_zps9bb8abd8.jpgsøndag stod på svømmehal for Nicolai og Ayas vedkommende. Og det er virkelig sjældent at hun falder i søvn på sofaen, men en svømmetur var mere end den unge dame kunne klare 🙂 Så blev der tid til at se fodbold i fjernsynet og på computeren! Alvin har desværre været småskidt (og er det stadigvæk) hele weekenden, så selvom han elsker at bade, blev vi hjemme.

En dejlig weekend uden alt for meget ræs!

– Sebrina