What?! 5 måneder…

jo den er god nok. I dag er Alvin fem måneder gammel! Det er altså ret vildt.. Kan huske at jeg til tider havde, og egentlig stadig har, de samme “wooow” oplevelser med Aya. At nu kan hun det og det, og hvor blev tiden lige af og alt det der. Jeg har erfaret at alle forældre har det på samme måde. Det går stærkt! Sådan fik jeg det også i dag, da jeg så at det var d. 20. oktober. For fem måneder siden var det jo 2. pinsedag. Dejligt varmt vejr, jeg havde veer der var længe om at blive hyppige nok, jeg smilede, jeg græd, jeg var opgivende og jeg var SEJ. For kl. 23.00 fødte jeg HAM. Den smukkeste dreng i hele Danmark. Eller nej, jeg var faktisk noget overrasket over hans overbid dengang 😀 Det første jeg lagde mærke til var hans store hånd, og at han havde en tissemand. Det var en dreng, som jeg havde troet fra start og hele vejen igennem graviditeten. Det første Nicolai lagde mærke til var, at han lignede Aya. Dét kunne jeg slet ikke se. Bevares, han havde da en masse hår, men nej, han lignede da ikke Aya. Da jeg så et billede af en nyfødt Aya, så kunne jeg nok godt se det en smule 😉 Nå, jeg kan blive ved med at tænke tilbage på fødslen af begge børn, og uden tvivl, INTET kan sammenlignes med de oplevelser. Det er det vildeste og følelsen af at være den sejeste kvinde ever, er det bedste jeg har følt nogensinde. Det kan godt være at jeg har været på ungdomslandsholdet da jeg spillede fodbold, det kan godt være at jeg har gjort det godt i skolen, det kan godt være at jeg fik sportslegatet da jeg gik på gymnasiet, det kan godt være at jeg er uddannet sygeplejerske, det kan godt være at jeg har løbet et halvmarathon osv. MEN det er ingenting i forhold til at føde og blive mor, og jeg tror ikke på, at der er noget der nogensinde vil overgå det. Tænk at min krop kan finde ud af at presse en klump ud på knap fire kilo uden at gå i stykker. Det forstår jeg nok stadigvæk ikke helt….

Det blev da lige en smule sentimentalt alligevel, selvom det blot skulle være en status på, hvordan det så går med ham Alvin

– han sidder helt selv nu

– han drejer rundt om sin egen akse, og får møffet sig rundt på en eller anden måde. Jeg kan huske at jeg havde så travlt med at Aya skulle kunne dét og dét, men det gør ikke noget at han ligesom venter lidt med at komme igang med at bevæge sig for alvor rundt. For så er det da helt slut med at slappe af. Hvis jeg da overhovedet får gjort det nu…

– for han er stadig et krævende barn. Synes at det er et negativt ladet ord, men det er hvad han er. Hvis han er hos os, så er han så glad, men at ligge for sig selv er stadig ikke det vildeste. Det bliver gradvist bedre og bedre, men temperament og utålmodighed er ikke altid en god kombi. Til gengæld giver det ham en masse personlighed, og det er efterhånden slet ikke svært at “læse ham” 🙂

– han spiser grød om morgenen og mos om aftenen. Gerne mere end en hel portion. Resten af måltiderne er stadig brystmælk. Det håber jeg kan fortsætte liiidt endnu, da det er lidt nemmere at lægge ham til brystet når vi er ude end at mikse mos sammen. Samtidig er han også faldet lidt på vægtkurven, hvilket er ret normalt når man begynder på grød og mos, da det ikke er lige så fedtholdigt som brystmælk. Han er dog stadig stor og vejer 8,6 kilo og er hele 72 cm lang. Men selvom han er stor, vil jeg jo bare gerne at han skal holde kurven… (også selvom han alt for hurtigt vokser ud af sit tøj!).

– der er begyndt at komme et søvnmønster. Han sover ca. 3 lure om dagen á ca. 1-1,5 times varighed. Han sover dog allerede kl. 19 om aftenen og frem til kl. 7 om morgenen. I dag var den først 8 da han vågnede (det er vel weekend). I løbet af den lange lur skal han lige tankes op et par gange. Så vi får efterhånden os en god nattesøvn herhjemme og dét er dejligt!

– han har fået studset lidt spidser og er blevet lidt mere rødhåret.

– han er begyndt at blive lidt genert (det er jo sååååå sødt altså)

– han rækker ud efter os <3

– han er blevet passet imens mor og far festede. Det gik helt fint, så det skal vi begynde at gøre os mere i.

– han er igen blevet god til at falde i søvn i sin egen seng om aftenen. For hver aften bruger vi kortere og kortere tid på at putte ham

Jeg tror det var det.

– Sebrina