Søskende..

 photo b28dba57-9703-4d14-8a88-d1116026a7aa_zps8b9d77c4.jpgDe to her de elsker hinanden højt, og det er vi altså meget taknemmelige over. Vi er godt klar over, at de ikke er de eneste søskende som elsker hinanden, men hold nu fast hvor var det bare åndsvagt at bekymre sig om, hvordan det ville gå, nu hvor Aya skulle til at dele sine forældre. For hun er så god og mild ved Alvin, og finder sig i at han hiver hende i håret og overfalder hende i sengen om morgenen 😉

 

Brug sæbenødder som vaskemiddel!

 photo b9c5a8b0-de1c-4f2f-85ad-4cb4003e39cf_zpsef00f62f.jpgEfter jeres miljøvenlige rengøringstips måtte vi jo afprøve de omtalte sæbenødder. Det lød for godt til at være sandt! Men de virker sgu! Haha, jeg blev helt høj efter den første vask, da tøjet var rent, som var det vaskepulver/vaskekapsler der var blevet brugt. Sæbenødderne er fra natur-ren.dk, og posen som i ser ovenover, er på 500 gram og koster 69 kr., og kan købes her. Man kan også købe mindre eller større poser. Vi har brugt 6-8 skaller ved vask, og brugt dem til to vaske, da vores tøj er ret snavset, og vi også fylder vaskemaskinen godt op. Men der er jo mange skaller i posen, og til mange vaske, hvilket ikke kun betyder noget for miljøet, men da også noget for pengepungen! Så sæbenødderne får altså vores varmeste anbefalinger herfra! Der står om sæbenødderne:

Vidste du at sæbenødder vasker effektivt uden at skade miljøet og fremkalde allergier. At de er fri for sulfater, talater, fosfater, blegemidler, parfumer, klorin og formaldehyd som findes i de fleste andre vaskemidler – og så er de ovenikøbet økonomiske i brug.

Sæbenødderne vasker både effektivt og skånsomt. De bevarer tøjets farver og tøjet bliver naturligt blødt. Da der ikke findes sæberester i tøjet, behøves der ikke at tilsættes skyllemiddel. Dette er også til gavn for miljøet. I en tid, hvor flere og flere børn og voksne udvikler allergier, på grund af kemiske vaskemidler, parfumer og tilsætningsstoffer er sæbenødder et godt valg, ikke mindst til vask af babytøj, så de små ikke fra første færd udsættes for allergi fremkaldende stoffer. Også fortrinlig til iblødsætning af uldtøj.

Så hvorfor egentlig vaske med andet??

Og ja, det spørger vi også om!

Hvis der er vanskelige pletter, kan det være nødvendigt at bruge pletfjernersæben (koster 25 kroner), eller pletsalt (49 kroner), som også er godt til hvidt tøj. Ja, sig ikke at jeg ikke har sat mig ind i det ;-). Vi har dog ikke haft problemer med pletter endnu, så det har vi ikke haft brug for.

Vi bukker og takker endnu engang for det gode tip, og synes det fortjener at blive delt med jer allesammen, fordi i er så søde, og fordi vi skal passe på os selv og naturen! 😉

– Sebrina

 

 

“Mor vi skal høre den der hallelujah!”

 photo jule_zps9f4c6590.jpgOg så var det at der blev spillet “et barn er født i betlehem” hele eftermiddagen i dag 🙂 Og der blev fortalt historier om et barn der blev født. Og noget med en stjerne. Ej det bliver altså en rigtig god jul i år kan jeg mærke! Aya er bare helt på, og glæder jeg mig til at nissen kommer på besøg på søndag, og laver lidt løjer herhjemme. I morgen skal vi op i det lokale center og se det store juletræ blive tændt, synge julesange og (måske) hilse på julemanden! Og spise risengrød, og se om nissen ude i skuret ikke også skal have lidt grød…

Noget af det bedste ved denne jul er, at Nicolai har 14 dages ferie. Eller måske en lille smule arbejde, men han er hjemme og vi skal være sammen allesammen i 14 dage. Dét bliver dejligt, og det er tiltrængt! Vi har med vilje ikke proppet december med aftaler. Eller det er løgn, for der er nok noget i alle weekenderne, men vi har sagt fra til nogle ting, og vi skal også “kun” fejre juleaften og 2. juledag. Ikke så meget ræs, selvom det alligevel nok ender lidt med det 😉

Nå, men vi har jo også fundet den heldige vinder af julekurven fra OMA i dag. Og det blev Mai Petersen, som allerede har fået en mail :-). Der er stadig mulighed for at vinde de lækre Starbucks White Chocolate Mochas lige her!

God lillefredag 😉

– Sebrina

 

Madplanen uge 47

 photo 9784a7da-87d9-4c31-983c-b5e1dee5ab8c_zps4deacee3.jpgKan se at I godt kan lide indlæggene med madplanerne, så det lader vi fortsætte 😀 Det er jo som sagt ikke det vilde vi laver herhjemme, men vi er godt tilfredse, og så skal det også være børnevenlig mad.

Man: Hjemmelavet burgere. Burgerbollerne er lavet efter denne opskrift. Bøfferne er lavet på hk. kyllingekød, som virkelig kan anbefales, hvis der går for meget oksekød i den ;-). Vi plejer faktisk at få hjemmelavet fritter til, men det fik vi ikke i mandags.

Tirs+ons: Boller i karry. Ayas yndlingsret! Plejer faktisk at riste lidt kokosmel og lidt kerner og bruge som topping, men det blev heller ikke gjort. Men rosiner skal der på! I hvert fald på min og Ayas tallerken :-D. Og sovsen laves også med revet æble i. Jeg var ikke glad for boller i karry dengang jeg boede hjemme. Det var for stærkt- syntes jeg! Nu kan jeg godt forstå hvorfor det er et hit. Kan iøvrigt tippe om, at kødbollerne kan laves af medister. Skide nemt!

Tors: Crispy torsk, rodfrugtsfritter og lidt dippedip. Det er bare paneret torsk, men da jeg ikke er den store fiskespiser, skal der laves noget med fisken før det ryger ned. Og det smager faktisk godt

Fre: Lavede vi en restetærte med torsk i. Det blev overraskende godt! Vi fik salat til.

Lør: Ja, der stod den på en god blanding af rugbrødsmadder, æbleskiver, snebolde, clementiner, ris a la mande osv. 😀

Søn: Endnu en suppeopskrift fra en af vores følgere på facebook. Den var så lækker, og vi toppede med rugbrødscroutoner. Så jeg deler lige opskriften med jer:

3 flækkede udkernede røde peberfrugter
8 store grofthakkede gulerødder
2+1 tsk olivenolie
2 hakkede store løg
1/4 tsk stødt kanel
1 liter grønsagsbouillon
Saft af en lime
Salt og peber

Vend peberfrugter og gulerødder med lidt af olien, bred dem på en bageplade og rist dem i ovnen ved 250 grader i 10 min. 
Sauter løgene i olie, bland peberfrugter og gulerødder ved, drys kanel, salt og peber på. Tilsæt bouillon samt lime og kog til gulerødderne er møre. 
Blend og smag suppen til.
Endnu en suppe til samlingen 🙂 Tak for det Carina!

– Sebrina

 

Vores String reol

 photo stringr_zpsbe9ccf8e.jpg
Der flere der har spurgt ind til vores reol. Det er en String reol, og da vi boede i den gamle lejlighed, brugte vi den som et lille kontor inde i soveværelset. Nu bruger vi ikke skrivebordspladen, men har i stedet brugt den i stuen som bogreol. Vi mangler dog en tidskriftholder, som vi godt kunne tænke os i grå, for at skabe lidt kontrast, og så det passer til vores betonbordplade i køkkenet. Der er mange muligheder med Stringreolerne, og det kan sagtens være, at vi kunne finde på at investere mere i det 🙂 Vi har købt vores hos Designdelicatessen.

– Sebrina

Older posts