Vores String reol

Madplanen uge 47

 photo 9784a7da-87d9-4c31-983c-b5e1dee5ab8c_zps4deacee3.jpgKan se at I godt kan lide indlæggene med madplanerne, så det lader vi fortsætte 😀 Det er jo som sagt ikke det vilde vi laver herhjemme, men vi er godt tilfredse, og så skal det også være børnevenlig mad.

Man: Hjemmelavet burgere. Burgerbollerne er lavet efter denne opskrift. Bøfferne er lavet på hk. kyllingekød, som virkelig kan anbefales, hvis der går for meget oksekød i den ;-). Vi plejer faktisk at få hjemmelavet fritter til, men det fik vi ikke i mandags.

Tirs+ons: Boller i karry. Ayas yndlingsret! Plejer faktisk at riste lidt kokosmel og lidt kerner og bruge som topping, men det blev heller ikke gjort. Men rosiner skal der på! I hvert fald på min og Ayas tallerken :-D. Og sovsen laves også med revet æble i. Jeg var ikke glad for boller i karry dengang jeg boede hjemme. Det var for stærkt- syntes jeg! Nu kan jeg godt forstå hvorfor det er et hit. Kan iøvrigt tippe om, at kødbollerne kan laves af medister. Skide nemt!

Tors: Crispy torsk, rodfrugtsfritter og lidt dippedip. Det er bare paneret torsk, men da jeg ikke er den store fiskespiser, skal der laves noget med fisken før det ryger ned. Og det smager faktisk godt

Fre: Lavede vi en restetærte med torsk i. Det blev overraskende godt! Vi fik salat til.

Lør: Ja, der stod den på en god blanding af rugbrødsmadder, æbleskiver, snebolde, clementiner, ris a la mande osv. 😀

Søn: Endnu en suppeopskrift fra en af vores følgere på facebook. Den var så lækker, og vi toppede med rugbrødscroutoner. Så jeg deler lige opskriften med jer:

3 flækkede udkernede røde peberfrugter
8 store grofthakkede gulerødder
2+1 tsk olivenolie
2 hakkede store løg
1/4 tsk stødt kanel
1 liter grønsagsbouillon
Saft af en lime
Salt og peber

Vend peberfrugter og gulerødder med lidt af olien, bred dem på en bageplade og rist dem i ovnen ved 250 grader i 10 min. 
Sauter løgene i olie, bland peberfrugter og gulerødder ved, drys kanel, salt og peber på. Tilsæt bouillon samt lime og kog til gulerødderne er møre. 
Blend og smag suppen til.
Endnu en suppe til samlingen 🙂 Tak for det Carina!

– Sebrina

 

2 kommentarer

  • Lea

    Hov, det lyder smart med medister som kødbolle! ‘Trykker’ man kødet ud af pølsen eller hvordan fungerer det……….. (yderst mærkelig sætning!)…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Elken

    Det var også Nicolai’S livret da vi var små, kan jeg huske 😉 så ved du hvor hun har det fra .. Det smager nu også lækkert ! Mmmm

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores String reol