En vinder af gavekortet fra TilDigFraMig.dk

En god risalamande med appelsinsauce og karameliserede mandler

 photo 3ac4b368-0958-40f6-8c36-1c54d8a71633_zps24bb970a.jpg
 photo ca535abd-89d7-46c2-9201-d5f7fd660a40_zps86ff37f8.jpg
 photo 5982d6d9-d437-48af-b818-1ef2f193ebc5_zps933120be.jpgFredag tidlig morgen blev vi vækket til lyden af Alvin der lå og kastede op. Jeg spænede ind på hans værelse og hev ham med ind i vores seng. Det er simpelthen det værste. Sådan et lille barn forstår jo ikke hvad der sker, og rykker jo ikke hovedet på samme måde som vi voksne gør. Øv øv. Han fik spist lidt revet æble, og kom sig sådan rimeligt hurtigt! Vi havde en julefrokost fredag aften med de bedste mennesker, og da Alvin havde været brækfri siden formiddag, og alligevel sov når “festen” skulle begynde, tog vi altså afsted. Jeg har virkelig meldt fra til diverse arrangementer på det seneste, og havde sådan glædet mig til endelig at komme afsted. Alvin kom med, men sov bare i sin vogn. Denne gang var det Nicolai der kørte hjem, og som det måske kan anes på billedet, fik jeg da også nogle shots indenbords 😉

Nå, men vi skulle have risala manden med. Siden jeg sidste år så denne opskrift, var jeg ikke i tvivl om, at risalamanden skulle være lidt anderledes, omend den traditionelle kirsebærsauce naturligvis også var med. Men vi havde lavet en lækker appelsinsauce med grand manier, og honningristede mandler til. Det blev altså godt! Har desværre ikke fået taget flere billeder af herlighederne, havde ligesom travlt med den grønne gajol og pakkeleg.

Lørdag morgen var jeg nogenlunde frisk, og den stod det meste af dagen på kæmpe julebal med en masse børn, larm, glögg, æbleskiver, julesange osv. Vi var alle friske, men da vi kom hjem, tog trætheden til og energien forlod min krop fuldstændigt. Det var jo nok bare tømmermænd. Jeg tjekkede lige facebook, hvor flere i mødregruppen, hvis børn havde haft samme omgangssyge på samme tid med Alvin, nu også selv var ramt. Nåede lige at skrive at jeg var gået fri, og så ramte kvalmen mig. Og ja, de næste 12 timer løb jeg frem og tilbage imellem seng og toilettet. Og er nok stadig dehydreret efter dén omgang. Føj for den lede! En barsk omgang som stadig sidder i kroppen, og desværre er flere til julefrokosten også blevet ramt. Dumt at dele shotsglas, meget dumt!

Min far hentede Aya i går og de tog på julemarked på Svenstrup Gods, og hun havde haft sådan en hyggelig dag, hvor juletræet til juleaften også blev fundet. Det var guld værd at vide, at hun i det mindste havde hygget sig, imens jeg sov/kastede op, og Nicolai tog sig af mig, Alvin, indkøb og oprydning.

Nu er det mandag og har en del hængepartier og en væskestatus der er ude af balance 😉

I det hele taget har december endnu ikke været den der afslappende december, som jeg ellers havde håbet på. Men der er da heldigvis noget tid tilbage endnu…

– Sebrina

2 kommentarer

  • Det ser lækkert ud:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Der må virkelig være noget i luften for tiden. Herhjemme stod det ud af minimonsteret torsdag aften og søndag aften måtte jeg overgive mig. Puha. Sikke en omgang.
    Håber i alle snart er på toppen igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En vinder af gavekortet fra TilDigFraMig.dk