To skiferier som gravid

I vinteren 2010 var der to skiferier på programmet. Det var egentlig ikke så nyt, for vi elsker skiferie! Vi har ofte haft den første skiferie i Norge (Trysil og en enkelt gang har det været Hemsedal) omkring nytår. Sådan lige for at få skirytmen justeret inden vi en måned senere drog sydpå. Sådan var det i hvert fald nogle år, og gid det kunne være sådan igen!! Det er to helt forskellige skiferier med hver deres charme 🙂 Vi kan ikke undvære vores skiferier herhjemme, og derfor var de to skiferier i 2010 helt særlige. For jeg var gravid. Aya lå inde i maven og blev allerede dér introduceret til skiene. For jeg stod på ski. Da vi var i Trysil var jeg kun 13-14 uger henne og min kvalme var aftagende på det tidspunkt. Kun lidt opkastninger (sorry!) om morgenen, men dem var jeg jo vant til, hehe.
Selvom jeg blev hurtigere træt, stod jeg på ski hver dag (også selvom der var et bachelorforsvar der skulle forberedes- ups!). Jeg prøvede at tænke mig om, og ikke køre for stærkt og sådan, men gad egentlig heller ikke at bekymre mig alt for meget. Vidste jo ikke om der ville gå maaange år før vi nogensinde kom afsted på ski igen! Mine forældre, Nicolai, bror og fætre fik mig da også påmindet mig om, at jeg nok ikke skulle køre med hovedet under armen “P (mit “kælenavn), du skal ikke køre så stærkt”, “tænk dig nu om…” osv.
Her bliver der danset lidt 😀Skiferierne i Trysil har en særlig betydning. Der er stor forskel på skiferie nordpå og sydpå. I Trysil bor vi altid i en sådan en ægte (og gerne stor) bjælkehytte – og der er pisse koldt udenfor. Kan huske at termometeret var nede på -29 grader på et tidspunkt! Så er det næsten ikke muligt at stå på ski, og de vintre hvor termometeret har været nede på de grader, er der da også blevet indtaget en hel del varm kakao i løbet af sådan en dag. I Trysil er der slet ikke den samme form for afterski som sydpå. Når vi kom hjem fra ski (snowboard for Nicolais vedkommende), gik vi rundt i skiundertøj krydret med et par joggere, og så blev der spillet spil i massevis, svedt i saunaen, læst gode bøger og sovet lure på sofaen…Når snakken går på skiferie, er jeg nok ikke den eneste der har hørt “ej, vi vil meget hellere på badeferie om vinteren for at slappe af og få noget sol og varme”. Dét kan jeg godt forstå, og havde jeg ferierne og pengene til det, drog jeg da også gerne sydpå, men hvis jeg skal vælge, så er det helt klart skiferie. For ja, selvom man er fysisk aktiv på sådan en ferie, er man alligevel helt nede i gear. Det er bare den bedste kombination. Fysisk aktivitet med en masse grin om dagen, og afslapning eller afterski resten af dagen med familie eller venner. Det er en god måde at være sammen på!Dagene flyver afsted…

På vej hjem fra Trysil mærkede jeg de første bobler i min mave, og jeg spurgte min mor, hvordan det føltes at mærke liv for første gang, og der var ingen tvivl – det var baby jeg kunne mærke. Det var tidligt, men det var bare lige kirsebærret på toppen, og resten af turen hjem, sad jeg med et kæmpe smil på læben, og hele verden kunne bare komme an 🙂

Jeg blev uddannet sygeplejerske og startede på RUC, og så skulle vi afsted til Wagrein. Da var jeg 23-24 uger henne, og maven nu synlig, og jeg kunne ikke presse mig ned i min ellers elskede SOS heldragt, men om morgenen (natten) inden vi kørte sydpå, fik jeg min fødselsdagsgave på forskud – et sæt skitøj i str. 38, som jeg sagtens kunne være i ;-). Jeg havde ikke de store forventninger til denne skiferie, og troede lidt, at den ville blive ret ærgerlig for mig, da jeg lige var stoppet med at løbe pga. plukkeveer, og vidste, at jeg ikke kunne komme med på afterski som før. Vi var denne gang en stor flok afsted, og Nicolais søster, lillebror, far og Trine var også med på denne ferie.Udover det var der også venner med, og vi fyldte nærmest hele hotellet ;-). Jeg kunne ikke stå så meget på ski, da sneen var som slushice, og det var derfor for hårdt, og jeg fik plukkeveer. Men det var alligevel én af mine bedste skiferier. Jeg fik bekræftet, at det er muligt at have en god ferie, selvom jeg ikke kunne stå så meget på ski. Vejret var med os (eller mig), for solen skinnede nok 80% af dagene, det var lunt, humøret højt og vi mødtes hver dag på løjperne og spiste frokost sammen. Jeg fik i stedet set en masse film på computeren 🙂

 

Nicolai hyggede sig og fik foruden snowboardet drukket nogle øl og flying hirsch’ 😉

Jeg kan huske én af de sidste dage, hvor der var faldet godt med sne, hvor jeg ville ud! Der er ikke noget bedre end at stå i nyfalden sne! Det er så sjovt og hårdt, og var lige ved at tisse i bukserne flere gange af grin (så gik jeg igang med knibeøvelserne, haha).Det lykkedes aldrig rigtig for os at tage de der obligatoriske gruppebilleder 😉

Det var i hvert fald min sidste tur på skiferien, og helt perfekt afslutning for mig. Nu var det slut med skiferie, og det var lidt sørgmodigt, for jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvornår jeg kunne få de oplevelser igen, og om jeg ville få dem igen. Dét er svært at udpege det bedste skisportssted for mig, men udover Trysil, så har jeg været flere gange i Wagrein, hvor vi har boet på et hotel med Østrigsk stemning og mad. Det er så dejligt at vågne og gå ned og spise morgenmad, og så kunne køre direkte ud på pisterne uden transport osv. Og om aftenen efter en tur i spa, så også bare gå ned og få ægte østrigsk mad, og sidde og få lidt at drikke imens der bliver spillet spil. Maden kan være en oplevelse i sig selv, og det er ikke lige alle måltider der er lige gode ;-). Men tjenerne har tyrolertøj på, og er noget af det flinkeste, jeg har oplevet. Vi drømmer om at kunne prøve dette hotel næste gang turen går til Wagrein, hvor maden skulle være perfekt! 🙂

Det her bliver jo giga langt, for ville også gerne skrive om vores skitur til Saalbach, da Aya var 1,5 år gammel, men I kan se og læse mere om ferien her og her. Sidste år var vi ikke afsted, for der var jeg ret meget gravid og vi stod i en flytning. Så denne gang glæder jeg mig siiiindssyyygt meget til at komme til Zillertal, hvor hverken Nicolai eller jeg har været før. Nogen der har været der før og evt. med børn? Vi glææææææder os helt vildt, men mon ikke I har forstået det efterhånden!? 😀

– Sebrina