Et par gode billige herresko i læder

Året der gik #2

 photo feb_zps39ca2243.jpgVi nåede til februar som bl.a bød på fastelavn. Selvom jeg havde drømt om at lave mit eget fastelavnskostume til Aya, kastede jeg håndklædet i ringen og købte en klokkeblomstkjole til hende. Og hun var lykkelig! Jeg tror allerede godt jeg ved, hvad hun vil klædes ud som i år, nemlig Askepot. Hun fik hele udstyret i julegave, så det er også ganske nemt. Skidt pyt at hun ligner mange af de andre piger, for hun stråler i den kjole! Men der er selvfølgelig lææænge til fastelavn, og hun kan da nå at skifte mening flere gange. Ét er sikkert, jeg kommer ikke til at lave kostumet selv.

 photo feb5_zps5f42041e.jpgJeg skrev om 10 gode ting ved graviditet, fordi jeg lige var i en periode, hvor jeg var lidt træt af at være gravid, og desværre også begyndte at få ret ondt i mit bækken.. Selvom det jo alligevel ikke er så længe siden, så er det vildt mærkeligt at se mig selv med gravidmave. Og jeg savner den faktisk ikke. Februar var også måneden, hvor jeg rundede 3. trimester – én af milepælene i en graviditet, og havde da taget 4 kilo på.

 photo feb3_zps9bb7abeb.jpgVi brugte vores weekender på at pakke ned og virkelig glæde os til at flytte! Jeg fik endelig taget mig sammen til at tjekke min d-vitaminstatus, og som forventet, måtte jeg igang med d-vitaminerne. Dem er jeg nu begyndt på igen!
 photo feb4_zpsf607fbd3.jpgDer blev som sædvanligt drukket smoothies – altid et sikkert hit herhjemme! Og så blev der spist suppe.

 photo mar_zpsbadd0b92.jpgVi nåede marts… Måneden hvor jeg rundede de 27 år og tilbragte dagen med en sløj Aya, som nu ikke længere var et vuggestuebarn, men et børnhavebarn. Og mine bekymringer om, hvordan det skulle gå med hende i børnehaven blev gjort til skamme.
 photo mar4_zps38549611.jpgHun kom hjem og havde en masse på hjerte at fortælle om sin dag, og det var så befriende at hun bare stortrivedes. Ellers brugte vi meget af tiden i marts på at gøre den gamle lejlighed klar til fraflytning, og det var helt sikkert Nicolai der var den mest aktive i den process.
 photo mar3_zpsfda61bc0.jpgJeg havde lige en god periode, hvor jeg følte mig rimelig hot preggo – haha. Maven var stor og rund, men ikke for stor 😉 Den nederdel var helt sikkert graviditetens favorit! Marts hvor også måneden, hvor jeg gik på barsel, og jeg måtte desværre gå fra en uge før planlagt pga. svære bækkensmerter. Det havde jeg det meget svært ved, og trak den nok lige længe nok med at gå fra, men Nicolai bankede til sidst i bordet, og jeg kastede håndklædet i ringen, hvilket nok var meget godt… Det hjalp i hvert fald på smerterne og jeg nåede ikke en decideret bækkenløsning.

Vi husker begge disse måneder som ret lange, fordi vi jo bare ventede på at overtage vores nye bolig, hvilket skete den sidste dag i marts…

– Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et par gode billige herresko i læder