hjemme og i morgen starter et nyt kapitel

I aftes kom vi alle hjem fra en skøn skiferie, som I nok skal se og høre mere til 😉 dagen i dag er brugt på at være praktisk og bare være sammen os alle fire. Aya har dog også leget med sin savnede veninde!

I morgen starter et nyt kapitel herhjemme. Alvin skal nemlig starte i vuggestue… Jeg har egentlig ikke haft så meget tid til at bekymre mig om det, eller også er det nok bare fordi jeg ikke sådan for real bekymrer mig om hans vuggestuestart?! Vi har jo prøvet det før, og der gik det ganske fint, det bliver en blid start for os alle, og jeg har en god følelse i maven. Bum. Derfor har jeg nok heller ikke heeelt styr på alt det praktiske i forhold til tøj osv., så selvom jeg har prøvet det med vuggestue før, hvad er det så vi absolut SKAL have? Skyd bare løs 🙂 Jeg har dog lige klikket nogle navnesutter hjem hos navnesutten, for vi og pædagogerne i Ayas vugger var meget glade for dem. Og nej, ingen skjult reklame her ;-). Og uldbodyer har han også ganske mange af, selvom de nok lige er det mindste…

Okay.. det er nu lidt vildt at det er nu. Som i at jeg ikke skal gå hjemme med min baby på fuldtid. Og at det er sidste gang. For ikke flere babyer herhjemme er vi ret enige om 😀 Vi glæder os til det nye kapitel, og jeg glæder mig til at komme på arbejde. Nej, jeg glæder mig ikke til de dage, hvor jeg skal gå fra et grædende barn (som stopper lige så snart jeg er ude ad døren), og nej heller ikke til stressede morgener eller ulvetimer – men jeg glæder mig til at få mig selv tilbage. Det lyder måske åndssvagt, men jeg glæder mig til at savne ham, savne mit hjem og min familie. Det er ikke meget jeg har været væk fra ham og hjemmet, og de få gange har været en befrielse, trods diverse bekymringer om mad, søvn, gråd og alt det dér. Og det har været ren lykkefølelse at komme hjem til ham igen, og naturligvis også Aya og Nicolai! Nu skal vi løsrives lidt og tiden er helt inde til det nu. Tiden er gået stærkt, selvom jeg har haft perioder, hvor jeg følte at der var 100 år til at jeg skulle tilbage på arbejde. Jeg dur åbenbart ikke til at være hjemmegående selvom mine børn er det dyrebareste jeg ejer.

– Sebrina