Et sløjt barn og en træt baby

weekenden uge 6

I fredags blev børnene afleveret hos Farfar og Trine, og så susede vi ind til koncert i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg. Nik & Jay havde i samarbejde med Samsung inviteret Scarlet Pleasure (så cool og funky musik!), De Dødelige, S!vas, KIDD, Carpark North & Stine Bramsen til at levere noget af en koncert. Aldrig har jeg oplevet så god lyd live. Det var fedt og varede 4,5 time, selvom der på billetten kun stod lidt over to timer… Og så skulle vi bare hjem og sove i et hjem uden børn. Vi vågnede lørdag morgen kl. 8, men blev enige liiige at sove lidt længere, og så vågnede Nicolai i panik klokken 9.30. Kan ikke huske hvornår vi sidst har sovet så mange timer, men hvor var det skønt at føle sig HELT veludhvilet. Mine øjne var helt hævede af for meget søvn. Så det der med skønhed og søvn hænger ikke sammen ;-). Vi havde seriøst glemt, hvordan det er at sove længe. Det er jo ikke overvuderet – slet ikke. Jeg glæder mig til at “sove længe” ikke bare er til kl. 7 men snarere en 9 stykker. Der kommer til at gå flere år, I know, og derfor er det vigtigt (for os i hvert fald) at få arvingerne passet engang imellem. Det er ikke kun for at sove igennem om natten og til længere end kl. 6, men også bare for at være sammen uden børn og praktiske gøremål. Det er altså vigtigt at dyrke. Og jo, vi dyrker da også kærligheden og er kærester når børnene er hjemme, men det ER noget andet. Derfor glæder vi os så meget til vi snart skal afsted til Valloire. Nu har vi ligesom fået forsmag på ‘friheden’, som man nok ikke må kalde det. Men vi føler os unge og frie, når vi er ude uden børn, for her er det os der bestemmer gamet. Ingen hensyn, ingen planlægning.

Tilbage til weekenden! Vi susede jo så afsted efter børnene, som havde haft det så godt, og så blev der ellers også slappet resten af lørdagen med vinter OL i fjernsynet. Selvom vi nok gerne ville boykotte det pga. Putins homofobi – så kan vi ikke. Alt hvad der har med OL at gøre, og særligt ski og snowboard skal vi bare se. Ja og så åbenbart også curling, speedskating, kælkning!? og kunstskøjteløb. Aya var også meget interesseret, og kunne da lige fortælle, hvordan sådan et styrtløb skal klares med en god plov 😉
 photo wee_zps7d8f5bbf.jpgEfter en god frokost, altså den helt klassiske med rugbrødsmadder og spejlæg, tog vi allesammen ud og handlede vores ugentlige indkøb. Det gør vi altid i weekeden og det er hos Rema1000 vi ligger vores penge. Der er iøvrigt i denne uge 3 par seje strømpebukser for 49,-. De er i fin kvalitet, og Aya er lykkelig! photo wee2_zps1da50a17.jpg
så blev der ellers hygget, og børnene var trætte tidligt. Så vi havde en god lang aften for os selv, så Nicolai gravede sig ned i sin 1000 sider lange bog (Game of Thrones serien), og jeg tog et bad, hoppede i min gigabløde og meget mormoragtig morgenkåbe, en kop te i hånden (som jeg meget ofte sidder og aer min kind med!?) og indhentede mit forsømte bloglæsning. Ahhh, der er altså noget helt særligt med sådanne lørdage alligevel.
 photo 7bcfb79e-d495-4967-afc7-9665fb78dd4b_zps4afff88e.jpg
 photo wee3_zps5c6b3f9d.jpg
Søndag var lige så afslappende! Aya legede med sin gode veninde, Alvin udforskede skufferne på badeværelset og vi spiste kanelsnegle og drak varm kakao med dåseflødeskum. Kanelsneglene var også sådan nogle snydenogle fra Rema, som lige skulle have 15 minutter i ovnen… De smager godt! Så en doven men skøn weekend uden håndbold men tilgengæld en masse OL i fjerneren. Den kommende weekend skal i dén grad nydes, for på mandag er jeg tilbage i uniformen. Uhhhh!!

– Sebrina

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et sløjt barn og en træt baby