Vind en kravlepakke fra GoBabyGo

 photo gobaby_zpsa8628f38.jpgFor lidt tid siden skrev jeg om produkterne fra GoBabyGo.dk , og Fie var så sød at melde tilbage og skrive tak, da det indlæg havde givet en del klik og handler hos hende. Det syntes vi var mega fedt at få meldt tilbage, da det til tider egentlig godt kan være svært at vide, hvor meget det egentlig betyder, at vi anbefaler produkter. Så vi blev lidt stolte og glade over at støtte op om nogle gode og anderledes produkter til børn. Måske det er noget vi skal gøre os mere i? Jeg tænker ikke sponsorerede indlæg, selvom der til tider også kommer det, men bare diverse anbefalinger? Jeg har i dag f.eks. lige handlet kaffekapsler hos kapselkongen.dk (ej heller ingen reklame her), fordi en læser havde tippet om den hjemmeside, og vi derfor kan spare 4 kr pr. æske. Jeg drikker nu kaffe dagligt, og elsker min Dolce Gusto kaffe. Ikke så meget maskinen, for den er ikke så køn- men kaffen. Hvem havde troet! NÅ det skal IKKE handle om kaffe. Skal lige tilbage på sporet. Fie var så sød at tilbyde en give away til en af vores heldige læsere, fordi hun var så glad for vores indlæg. Og der er et helt kravlesæt på spil her; altså der kan vindes skridsikre strømpebukser, skridsikre knæbeskyttere, skridsikre leggins og skridsikre strømper (de bedste babystrømper vi hidtil har prøvet- de bliver siddende på foden!) i enten str 6-12 mdr eller 12-18 mdr og i valgfri farve (grå, mørkeblå eller lyserød)

 

for at deltage kræver det en kommentar under indlægget her, hvor du skriver hvilken farve og størrelse du ønsker, hvis du (eller din baby) blev den heldige vinder, som vi trækker på søndag d. 6. april. 

Blot til info så kan GobabyGo følges på facebook her og på instagram her. Og så kan I naturligvis tjekke produkterne ud på hjemmesiden her.

– Sebrina

Alvin 10 måneder

 photo a74709e3-159e-4452-a1c1-bccf7d8c8c32_zpsba677819.jpg
 photo fb3ef701-acfa-4e5b-8fd9-de1d9714e41d_zps7eb03c44.jpg
 photo 50e2c47b-d9df-4753-9fb4-aadbde60b278_zpsadbbe76d.jpglige pludselig kommer jeg en smule bagud med de der månedsopdateringer 😉 Men han rundede de 10 måneder for halvanden uge siden, og der er jo naturligvis sket lidt med den lille mand:

– han har nu tre tænder og flere på vej. Det giver ham dårlig mave og påvirker selvfølgelig også hans humør. Lige pludselig skal han igen rokkes i søvn i barnevognen og roder også rundt om aftenen, og vi skal flere (okay mange) gange ind til ham inden han falder i søvn. Og være for sig selv er ikke et hit, så tja, han er den “gamle” Alvin igen. Så det har været en hård uge, og personligt kan jeg bare mærke at det suger energien ud, og jeg bliver sådan halvpessimistisk, og tror aaaaaldrig at han bliver den glade Alvin igen. Okay, han er glad, men har bare en minimal lunte, og jeg tager mig selv flere gange i at gå rundt at have lidt ondt af mig selv og naturligvis Alvin. I stedet for at være mere positiv. Bliver træt af mig selv, og blev enig med mig selv i går om, at nu måtte jeg lige holde op med det. Det dårlige humør og fokus på trætheden. Og så var det at brumbassen jo også sov til 6.30 i dag (ja ja det er sommertidens skyld, men det tæller alligevel kun plus på kontoen herhjemme), og er afleveret i vuggestuen, og solen skinner, og jeg er ikke TRÆT. At Aya så måtte til lægen er en anden snak. Vi skal jo bare ikke starte en uge uden bekymringer åbenbart…. Det er pisse fedt at jeg kun arbejder i gennemsnit 28 timer om ugen. I lang tid endnu. Så går det hele, og der er endda tid til at få bagt lidt boller, løbet en tur og blogindlæg ej at forglemme. Jeg nyder virkelig mit lille frirum herinde i øjeblikket. Nok fordi I er så søde og opmuntrende og gode til at komme med gode råd osv. Og bare det at få irritationer ned på skrift hjælper altså på mit humør. Så tak for det. Nå, men det handler jo om Alvin…

– hans vilde appetit har også været påvirket den seneste uge, og er faktisk sikker på, at han har tabt sig. Heldigt at han har noget at give af til disse tyndskidsperioder. Hans mave har altid fungeret utroligt godt, for at sige det på en pæn måde, og han har haft det meget logiske udbud/efterspørgsels system. Kommer der noget ind – så skal der noget ud. Og når der kommer en del indenbords, kommer der jo så også en del ud. Logik for alle! Så vi har altid været vant til en håndfuld lortebleer om dagen. Det blev så lige fordoblet, og mere til, og det hang ikke sammen med det fornuftige udbud/efterspørgselssytem, og huden blev også ked af de mange bleer. Så puslebordet var ikke et hit før, og er det bestemt slet ikke nu. Så hvis der lige sidder nogle guruer herude, som lige ved hvordan jeg kan få mit barn til at ligge stille på puslebordet, så kom frit frem. Nu. En urolig og gal baby med lort op ad ryggen og ned ad lårene hænger bare ikke sammen. Og så det der med at tage en lortindsmurt bodystocking over hovedet (med en god hårmanke) imens babyen laver flitsbuen, er egentlig heller ikke toppen. Det synes jeg bare I uden børn skal vide 😉 For det er fedt at vide ik!? Det er lige så æggene sprøjter ud fra æggestokkene nu ik?

– han går rundt med BRIO gåvognen, men har ikke lige luret, hvordan han manøvrer uden om bordben og væk fra væggen. Heldigvis har han en god storesøster, som gerne hjælper ham, så vi ikke skal rende rundt i pendulfart og vende vogn og flytte rundt på potteplanter.

– han synger. Eller prøver på det. Hvad det er finder vi nok først ud af om nogle måneder eller flere. Vi gætter på “lille Peter edderkop”. Det er vel næsten den sang de fleste forældre gætter på ik!? Ayas var så “i Østen stiger solen op”… se den var vi ret længe om at gætte. og “giraffen Gumle” derefter. For pokker den kendte vi jo heller ikke. Denne gang har vi jo fået udvidet horisonten på sangfronten, så der er gode odds for at vi nok skal lure den inden han kan udtale ordene. Nå, men sødt er det i hvert fald.

– danse kan han da også. Og trutte i mundharmonika endda. Jeg spår en musikalsk fremtid her. Så er han ægte mønsterbryder!

– og så er han ret sej til og meget optaget af at putte ting ind/ned i noget.

– han har fundet ud af hvordan han kommer i skabene… 😉

– er glad for at gå i vuggestue og forelsket i sin storesøster. Hold nu kaje de er gode sammen de to.

hmm.. I skal da næsten lige have en lille film af den seneste måned…

Rigtig god mandag 🙂

– Sebrina

Sådan får vi fødselstallet op ;-)

Vi er blevet præsenteret for denne video, og flere af jer har sikket allerede stødt på den, men vi vil gerne dele den med jer- for der ER jo noget om snakken. Kan i hvert fald røbe for jer læsere, at Alvin blev undfanget på en ferie. Og selvom vi nok burde få et par børn mere for at bidrage positivt til fødselstallet, så håber vi ikke, at vores miniskiferie har bidraget med endnu en mini Elken til flokken… 😉 Og så blev søndag alligevel en smule lummer. Måske fordi vi har lidt tømmermænd og solen skinner? Det er Spies’ skyld, for de har sponsoreret dette indlæg. Men synes nu alligevel at reklamen er genial.

(Sponsoreret indlæg)

Der er børn…

som falder i søvn i bilen lige så snart nøglen er drejet, og sover hele køreturen. De børn hvis forældre til tider kan have det lidt stramt med det, fordi det så ikke lige passer med middagsluren osv. Og så er der de børn som ikke elsker at køre i bil. Eller i hvert fald ikke falder i søvn. De børn som sidder på bagsædet, smider sutten ud og så ellers skriger hele vejen indtil bilen slukker – også selvom det ellers lige passede så godt med middagsluren. Vi har to børn og de begge passer i sidstnævnte kategori, og i dag hvor skrigeturen var fra Roskilde til Solrød, og jeg bandede over at min højre arm ikke lige er 10 cm længere , så jeg kunne nå den forbandede sut, og jeg også nægtede at køre i nødsporet (selvom det i dén grad er en nødsituation), slog jeg fra og gav den lidt mere på volumen (og speederen) efter at jeg først prøvede den af med “lille Peter edderkop” og “hjulene på bussen”. Det gav mig flash back til hele min barsel, og pludselig kunne jeg kun huske alle skrigeturene og brokkeriet. Aya var slem det første halve år, men Alvin… Åh han kan skrige, og han stopper ikke! Fortsætter bare indtil der bliver gjort noget. Det er simpelthen hårdt med et barn der ikke lader sig nøje (ja, er ret vild med at omtale ham sådan, det er da lidt mere positivt ik?), og jeg kan åbenbart hurtigt blive slået lidt ud af kurs, for humøret daler væsenligt, og overskuddet er totalt forsvundet. Og jeg forstår det ikke. At han bliver så sur, og laver flitsbuen x 1000. Du skal være spændt fast. Ligesom i klapvognen, barnevognen og når du sidder her i bilen. Ikke så meget nyt under solen dér. Og du skal også ligge ned på puslebordet. Og gerne stille. Når du for 20. gang har tyndskid i bleen og på tøjet… Og lille skat, du behøver heller ikke at vågne med skrål, når du har sovet en dejlig middagslur. For pokker en stædig karl! Og i det hele taget stædige børn vi har os. Når vi er ude på besøg, og tænker at vi lige strækker den med at køre hjem, for så må Aya da i hvert fald falde i søvn… Nej så sidder hun stadigvæk og synger og snakker løs (for at holde sig vågen). Det er da hyggeligt… men for pokker jeg forstår det ikke. Jeg selv falder jo i søvn (altså hvis jeg ikke kører bilen).

God weekend ik!! 🙂

Jeg selv prøver lige at finde det gode humør frem, og bloggen er et godt univers til det. Alvin har været én dag i vuggestue i denne uge. Og jeg har været flere dage i nattevagt. Måske det også hænger sammen med det manglende overskud!? ;-). Det passer bare ikke skide godt sammen. Weekenden er proppet med planer, og jeg er ved at kaste en lillebitte smule op af det. Ikke så mange pastelfarver herfra. Kun mit tøj. Det er jo i orden at snyde lidt.

– Sebrina

 

Zara bukser

 photo zara_zps50c29059.jpgElsker Zaras trousers. Tror faktisk at Alvin samlet set har og i det hele taget har haft flest benklæder fra Zara. Deres bukser er så bløde, og lige lidt ekstra cool med de seje prints ;-). Han har blandt andet disse med kaktusprint, og så koster de kun 89 kroner. Det er da til at have med at gøre ik!? Tjek deres bukser/trousers ud her .

– Sebrina

Older posts