En film med en vinder og fremvisning af soveværelse (tada!)

bryllupskriller

 photo bryllup_zps05875bb8.jpgfor et par dage siden lå der en fin bryllupsinvitation i postkassen. Vi har for længst sat kryds i kalenderen til det bryllup, og datoen nærmer sig, og vi glæder os! Jeg kan mærke at jeg har lidt bryllupskriller efter min venindes bryllup i efteråret og nu også det her bryllup. Jeg har det med at sidde i smug og kigge på bryllupskjoler engang imellem, og jeg er sikkert ikke den eneste. Derfor denne collage, som andre måske også kan sukke lidt over ;-). Jeg har et eller andet med blonder og bar ryg! Men også noget for en kort, lidt vild bryllupskjole. Suk suk suk… jeg håber virkelig at det bliver min tur en dag, og har hele tiden ønsket mig, at jeg skulle blive gift inden jeg blev de 30. Men der er jo under to år til nu, og sådan et bryllup kræver planlægning og tid til at spare lidt op og sådan. Altså i hvert fald det bryllup Nicolai og jeg snakker om. Okay, nok mest mig….. så kan godt se at det nok ikke er så realistisk. Og det gør ikke noget, jeg bliver i troen på, at dagen nok skal komme. Jeg har manden i mit liv og børnene i mit liv, og et bryllup er bare lige kirsebærret på toppen :-D. Og hvis jeg bliver 35 år, så er min krop da sikkert ikke så forældet, som jeg går og frygter. Vil jo bare så gerne stå der helt skarp og lækker på sådan en stor dag. Og at venner og familie hele tiden spørger om, hvornår det er vores tur, hjælper heller ikke meget på det…

– Sebrina 

 

4 kommentarer

  • Heidi

    KOM SÅ PÅ KNÆ NICOLAI!!! 😉 😀 YOU CAN DO IT!

    Ej elsker bryllupper, det er sådan en fantastisk fest. Ville være hyggeligt at følge planerne og planlægningen, som jeg håber du vil delagtiggøre os i, når den tid kommer.

    Her er vi gift, dog var det en borgerlig vielse i al hemmelighed. Vi havde ikke råd til guldringe, så vi fik titanium fra ebay og min familie troede vi var forlovet indtil de så den sad på vielsesfingeren. Så det var lidt af en surprise.

    Jeg er ikke den store kjolepige og tanken om at skulle finde en brudekjole og derudover være midtpunkt i en bryllupsfest, er sådan ret skræmmende for at sige det mildt. Så det er ok – på den anden side gad jeg godt være blevet givet væk af min far, at have haft alle traditionerne inkl. polterabend. Jeg tænker at der bliver holdt en stor kobberbryllupsfest istedetfor, så der også omtrent 10 år at tænke på opsparing i, hvilket passer min tidshorisont lidt bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh Sebrina, jeg får også helt kriller af de flotte kjoler, – og jeg blev endda gift i september 2013, så det er ikk så længe siden! 🙂

    Jeg har endda lige sat min brudekjole til salg på Den Blå Avis (er en str. 36 ca.), så hvis nogen har interesse må de gerne skrive 🙂
    – Måske det kunne være et hit til din (kommende) mand, hihi 😉

    Min mand og jeg planlagde vores (drømme!) bryllup på 13 måneder og jeg tror ved nærmere eftertanke ikk jeg ville lave noget om, og vi følte heller ikk vi gik på komprimis med noget…

    Åhh, glæææd dig, det er fantastisk! Og UFORGLEMMELIGT! 🙂
    // Rikke //

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hel Sebrina,

    Kropsmæssigt skal du ikke frygte noget. Jeg er 38 (fylder 39 om fire måneder), og min krop har aldrig set bedre ud end nu, hvilket naturligvis har med min træning at gøre (som jeg af ren og skær lyst har intensiveret i de sidste 3-4 år) , men kroppen går ikke i forfald, hvis den holdes til ilden, og det har jeg på fornemmelsen, at du gør med din. 🙂

    Det er meget fine kjoler, du har fundet, synes jeg, og jeg kan også rigtig godt lide en blonderyg, så når min mand og jeg skal kirkelig velsignes, må jeg se, ser mit outfit også anderledes ud end for 4½ måned siden i december sidste år. 🙂
    Forstår så godt, at du glæder dig til, at det bliver Jeres tur. Det er skønt og en dag fyldt med kærlighed og overskud.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En film med en vinder og fremvisning af soveværelse (tada!)