Weekenden uge 21 #1

Alvin 12 måneder

 photo 1_zps212907e6.jpg
Vores allesammens Alvin blev jo et helt år d. 20. maj. Hele 12 måneder og dét kræver en status. Det har været et fantastisk år, men vi har heller ikke lagt skjult på, at det har været et hårdt år. At blive en familie på fire og ikke “kun” tre, har tappet lidt på energifronten, men med fare for at få en knytnæve lige på tuden i morgen, så er energien kommet retur igen, og vi elsker at være en familie på fire. Vi føler os fuldendt med Alvinbadalvin (det hedder han altså ofte herhjemme), og elsker ham så det nærmest gør ondt. Og det er ikke kun mor og far der har det sådan, for Aya elsker ham lige så højt. At se de to sammen er bare noget af det største at opleve, og vi er så taknemmelige for, at det har været sådan fra dag et. Må den kærlighed vare ved, og jeg håber han kan mærke den fra os allesammen. Han er i hvert fald en meget glad og charmerende dreng (ja ja det siger ALLE jo om sine børn, men det er sandt!). Når han smiler med sit firkantede Svampebobfirkantansigt imens to strikkepinde stikker ham i kinderne, og fire tænder titter frem, samtidig med at hovedet lænes på skrå – så er der altså ikke et øje tørt! Åh, han er simpelthen så dejlig altså.Og hans grin… Hans hulkende grin som han allerede praktiserede kun ganske få måneder gammel, er vi alle dybt afhængige af. For ikke at tale om hans puttegen og snaveri. Mmm det er skønt ;-). Bliver det for rosenrødt? Det tror jeg ikke… haha.

Nå men den seneste måned

– har han taget skridt. Han tog to skridt dagen inden hans fødselsdag. I dag har han taget otte skridt. Så der er fart på og i morgen krydser vi fingre for, at det er til at få sandaler i hans størrelse, for det er tid!

– er han begyndt at snakke endnu mere. “Bar!” (far), “moa” (mor naturligvis!), “mama” (mormor), “Ma!” (mad), “ai” (hej), og så er vi ikke helt sikre på, om han siger Aya faktisk. Det tror vi, men har egentlig ikke lige fanget det – utroligt nok. Der er nok flere ord, men jeg får dem ikke lige skrevet ned. Han har faktisk et godt kropssprog og er ret nem at læse, så vi har ikke kun gang i envejskommunikation længere, og dét er såååå fedt.

– han elsker elsker ELSKER mad. Stadigvæk.

– laver stadigvæk flitsbuen flere gange dagligt, selvom han virkelig slår sig

– han har fire tænder

– kravler op ad de fleste ting.
 photo 2jpg_zps34669fd7.jpg

– ELSKER sin nye sandkasse. Putter sand i en form, hælder det ud, og gentager igen.. og igen.. og igen. klapper lidt på sandet med en skovl. Tager mere sand og klapper med skovlen…

– kan beholde kasket og solbriller på. Yay det er fedt. Han er sgu så cool og mega street 😀

– han er vild med hunde. Sådan helt forelsket med dem. Det er sjovt at se, for det var Aya slet ikke. Men han rækker armene ud efter hunde, og naboens skønne skønne hund (som har det mest rolige væsen), fik han lov til at kravle ovenpå, ae, prikke i munden osv. i går, og Alvin var i heaven. Han var ellevild. Såeh… det hjælper ikke lige på vores hundeskrukhed herhjemme 😉

– Han sover omkring kl. 19 uden det vilde roderi. Vågner altid ca 1,5 time efter (but why!?) og skal have en tår vand. Og så er han faktisk begyndt at sove igennem derfra. Han vågner derefter omkring 5.30, og det lykkes i 70 % af tilfældene at få ham til at sove videre hos os i sengen, så vi kan snue den til 6.30-7-tiden og det er såååå lågsus.

– Han er begyndt at spise med ske. Og vil sige, at Aya nok var noget bedre til at mestre dén disciplin. Kan i hvert fald huske, at hun kunne spise med ske omkring 11-måneders alderen (for vi var på Kreta, hvor hun spiste selv), men ved ikke om det skyldes at han synes det går for langsomt… Nå, men han får jo lov og sidder oftest med alle grabberne i maden, men af og til bliver skeen taget i brug. Så igen… en hund ville gøre underværker ;-). Morgenmaden vil han ikke spise selv. Der er han åbenbart FOR sulten, for han kan blive edderrasende, hvis ikke der bliver skovlet ind. Men vi øver og øver.

– og det samme gælder så hans tålmodighed, eller mangel på samme. Den bliver udfordret lidt nu, for på et eller andet tidspunkt bliver han jo nødt til at vente med at få mad først. Også selvom han bliver pissed over ikke at få først. Og vi kan ikke bære rundt på ham hele morgenen, når vi alle skal i tøjet, madpakken smørres og tænderne børstes. Det samme gælder i vuggeren. Han har albuerne fremme hvad angår mad, legetøj og opmærksomhed og har jo sin yndlingspædagog, som ikke kan gå ude på legepladsen i fred, uden at Alvin vil have hende for sig selv. Og sådan hænger verden jo bare ikke altid sammen. Og spar os gerne for kommentarer omkring at børn ikke kan og skal tilsidesætte deres behov i den alder… Han får masser af kærlighed, omsorg, opmærksomhed her og i vuggeren, så at der så småt begynder at gælde nogle andre ‘regler’, har vi det fint med. Og det er ikke fordi han så sidder og græder ulykkeligt og utrøsteligt, for han får noget andet at underholde sig med eller sin nussedyne og sut, eller bliver optaget af noget helt andet. Han skal lige have hjælp til det. Mere hjælp end så mange andre børn, og det har nok være den allerstørste udfording for os forældre. At have et barn som ikke lader sig nøje, og det gælder sig ALT. Og selvom det kan være hårdt, så er det også bare helt fantastisk at han har sin personlighed, som er så tydelig og at han udfordrer os som forældre. Det kan godt være at han udseendemæssigt ligner sin søster, men af sind er de ikke ens. Visse punkter er der ligheder, men tænk sig at få to forskellige børn og elske dem lige så højt hver især. Og så føler vi os også heldige over, at have fået en dreng, for der er bare nogle ting der er anderledes og det begynder sig så småt at vise sig nu, og tænker at det bliver mere og mere udpræget. Vi fandt i hvert fald ud af at vi manglede noget drengelegetøj og efter sandkassen og støvsugeren er yndlingslegetøjet for tiden biler.

 photo 3_zps9f2bfff0.jpgAlvinbadilvin. Tak fordi du giver os så meget kærlighed. Vi glæder os til hver en stund med dig og du må virkelig undskylde, hvis vi engang imellem kommer til at kalde dig for et røvhul, eller at vi snyder dig for mere remoulade, eller smører dig ind i solcreme, eller hiver dig op fra badet, eller vi giver dig ble på når du har hevet lige længe nok i tissemanden, eller ikke har vatteret gulvet, så du ikke slår dig når du laver flitsbuen. Og beklager virkelig at vi bare ikke har nok mad i huset og at du derfor engang imellem må lade dig nøje med en agurk, nu hvor du så gerne ville have bananen du havde udset dig på køkkenbordet. Undskyld, undskyld vi prøver virkelig at gøre vores bedste, og hold endelig ikke op med at brokke dig over vores manglende forældreegenskaber, for vi elsker dine krav. Og du må aldrig holde op med at smile og grine. Det varmer alles hjerter <3

– Din mor

5 kommentarer

  • Nanna C

    Hvad vil det sige at han laver “flitsbuen”? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Eej et dejligt indlæg! Sjovt og rørende og ærligt og grimt – jeg elsker det! Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er det vildt at Aya og Alvin ligner hinanden SÅ meget. Jeg tænker over det hver gang jeg ser billeder af dem. Hold nu op. Tillykke med de første 12 måneder, lyder til I har nok at se til derhjemme. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Z

    Årh….det sidste du skrev gjorde mig helt rørt. Dejlig dreng i har 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg elsker det… Tillykke med ham. Og hold nu kæft, I laver nogle skønne børn!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekenden uge 21 #1