Brilleaben

Den frække storesøster

 photo nameit5_zpsca2dd414.jpg
 photo nameit3_zpsc800cfbe.jpgleggins 99,95,-kjole 129,95,-

Det er ligesom om, at der er proppet nye batterier i Aya. Hold nu sheisse for et energiniveau hun har i øjeblikket! Og fortællinger hun fyrer af. Vi griner flere gange dagligt, fordi hun simpelthen er så sjov. Normalt sover hun også til kl. 19, men den seneste uge er hun først faldet i søvn imellem 20-21, så nu har vi også rykket putteritualet til senere. Det er ganske fint, for så sover Alvin, og så er der god tid til at læse godnathistorien. Til tider er den blevet afbrudt flere gange, hvis én af os har været alene med børnene, da de er blevet puttet på nogenlunde samme tidspunkt. Nå, men hun er fuld af spilopper og ret så skøn af være sammen med. Hele verden falder heller ikke sammen, hvis hun ikke må få nederdel på i børnehaven, og det tror jeg faktisk, at vi kan takke os selv for, da vi syntes det tog overhånd og derfor tog styringen. Når hun ligefrem hver aften spurgte “mor må jeg ikke nok få nederdel på i morgen? MÅ jeg ikke nok?”, og der nærmest gik konkurrence i den nede i børnehaven, når divaerne på stribe skulle vise, hvilken nederdel der struttede allermest, så blev det for meget for os. Vi har fået at vide, at det er helt normalt, men vi er jo forskellige som forældre, og vi syntes det tog overhånd, og gad det ikke mere. “Det er kun drenge der har bukser på!”, “NEJ ikke DÉN (nederdel), for den stritter ikke, når jeg drejer rundt!” osv. osv. Ja, det lyder måske helt tosset at nederdele kan være et problem, men det har det været herhjemme, og har givet mange konflikter om morgenen. Og hallo, damen er tre år gammel. Eller fire til juli. Dét må vi endelig ikke glemme! Men nu lægger mor eller far tøjet frem om aftenen, og fortæller at det tøj skal hun have på næste dag, og enkelte dage får hun så lov til selv at vælge tøj. Og det har sat fokus væk fra (de 1000) nederdele i skabet, og giver ikke de vilde konflikter om morgenen. Eller ikke konflikter om tøjet, medmindre det sidder forkert. I ved, sådan noget med, hvis strømpebukserne sidder som andefødder ved tæerne, for dét kan IKKE accepteres, eller et mærke irriterer. Typiske “ting”, som betyder noget i hendes verden, og som vi også har accepteret, at det rent faktisk betyder virkelig meget for hende. Hun kan slet ikke koncentere sig om andet, hvis der f.eks. er en dråbe vand på tøjet, og det har vi “lært” er helt normalt for et sensitivt barn. Nu er det bare koncentrationen, som trænger til at blive finpudset ;-). Det kan godt tage pænt lang tid for hende at iføre sig tøj om morgenen, men er nu også sikker på, at det også bare er en fase, og at det skal sidde HELT perfekt også har noget at sige.

På billederne er hun i tøj fra Name it, som har nogle ret fede styles i øjeblikket. Deres LIMITED edition stod jeg og sukkede lidt over i går da jeg var i Waves. Synes faktisk at begge vores børn har en alsidig garderobe med dyrt, billigt og brugt tøj og elsker at købe tøj til dem. Nok ikke så underligt at vi har et barn, som går op i hvordan tøjet ser ud, hvordan det sammensættes og hvordan det sidder 😉

– Sebrina

 

5 kommentarer

  • Ja, det er en skøn alder 🙂 vi har en, der blev 3 i oktober og han kan godt drive sine store søskende til vanvid. Tøjissues har vi dog kun ganske få af. Det var noget andet med hans søster i den alder … hun havde meget bestemte meninger om, hvilket tøj hun ville have på, så hun har selv få lov at bestemme lige siden. Der har dog heldigvis aldrig været konkurrence i børnehaven / skolen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Jeg tror faktisk også at der er forskel på drenge og piger hvad angår tøjissues. Ikke at drenge ikke har meninger om dét, men tror det er ret udpræget hos piger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, hun lyder som skønt selskab, fuld af pep – hun er jo også en ren Pippi Langstrømpe på de billeder.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er hun skøn! Og kunne ikke lade være med at få et smil på læben – selvom det egentlig er en dum situation. Vi har nemlig en meget (!) sensitiv dreng herhjemme også, som kan gå helt i panik, hvis hans bukseben kravler op, hvis mærkerne i undertøjet ikke bliver klippet af med det samme eller hvis hans ærme har en våd plet på størrelse med et knappenålshoved. Lyder til I tackler det på samme måde, som vi gør 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg er selv et særligt sensitivt barn (på 25år

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brilleaben