stolt over en kolbøtte og smølfedans

#Ulvetimen

 photo ulvetimenjpg_zps890a4953.jpg
Der er kommet en ny kategori her på bloggen. #Ulvetimen.

For den kender vi alle til. Faktisk også selvom man ikke har børn. For er det ikke ofte mellem 16-18 at vi alle kan have lidt krise!? Det kan vi her i hvert fald. Ikke kun børnene;-) Men vi vil prøve at vise hvad ulvetimen kan bestå af herhjemme.

Lægger ud med nogle billeder fra sidste uge, hvor Alvin og Nicolai fik sig en morfar. Hmm måske dårlig timing at Alvin tog sig en lur kl. 17, men han var heeelt færdig. Ligesom sin far. Han har droppet luren til formiddag (altså Alvin), så der skal lidt tilvænning til for den lille dreng. Kl. 19 puttes han og sover. Han får en tår vand og så sover han. Sommetider skal vi lige ind en enkelt gang, men på det seneste har han bare lagt sig til at sove. Herligt.

Og dagen efter var der også puttetid. Bare med moren som også var trææææt. Det er da hyggeligt at have sig en putteven. Og når Alvin er træææt skal han være hos én af os, så de dage hvor én af os er alene hjemme og skal bakse aftensmaden sammen, så er ulvetimen ofte røv. For så brokker Alvin sig, hvis han ikke kan være på arm og det smitter af på Aya, som også bliver tvær… og de er sultne… og trætte. Og jeg især har svært ved at tælle til 10, og går og bliver irriteret på de to, fordi der konstant er noget. Og så skider den ene.. og bagefter sidder den anden på toilettet og skider, imens jeg står og er midt i aftensmaden. Argh!! De dage er jeg ikke fan af ulvetimen. På ingen måde, og det kan faktisk påvirke mit humør i flere timer, og pludselig er det kun brokken jeg bemærker. Og det er dumt, så det skal jeg arbejde lidt mere med. For det er dumt at gå og være en sur kælling, det er der ingen af os herhjemme der har gavn af ;-). Hvordan har I det med ulvetimen? Jeg vil sige, at vi jo er storforbrugere af madplaner, og vi prøver at tilrettelægge maden til de dage, hvor vi er alene med børnene, så maden bare skal varmes op, eller det er noget nemt mad at lave. Og det er en god løsning. Kan varmt anbefales!

og så er jeg nok lige lidt en kælling nu… for jeg skal på arbejde i aften, og derfor ikke i parken og feste med Justin T, som jeg viiiiildt gerne ville! Men først var det umuligt at få billetter. Så lykkedes det alligevel for en veninde, men så havde jeg en aftenvagt, som jeg ikke kunne komme af med. Men det var sådan set ‘okay’, og fandme så om Nicolai ikke kommer hjem i går og siger at hans søster kommer og passer børnene her i aften, fordi han har fået billetter til Justin T og skal afsted sådan “arbejdsrelateret”. RØVHUL! 😀 Aya glæder sig dog helt vildt til at faster Camilla kommer, og jeg under bestemt også Nicolai den oplevelse. Men jeg er også bare sådan riiiiiimelig misundelig. Nå, men vi får sikkert en rolig aften, så der måske kan blive tid til at se lidt melodi grand prix….

– Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

stolt over en kolbøtte og smølfedans