Salte mandler

 photo 5456736c-8824-4db0-b926-ffbb75aba0e0_zps77d7507e.jpgJeg har efterhånden kastet mig ud i flere versioner af saltede mandler, men har nu endelig fundet en opskrift, som er lige i øjet, altså ifølge vores smag herhjemme! Saltede mandler skal naturligvis være saltede men også sprøde, og så skal de kunne holde i mange dage uden at blive bløde med tiden.

  • Hæld o,5l kogende vand over 125 gram salt (fint eller groft- det har ikke den store betydning!), og opløs salten
  • Kom de ca. 200 gram mandler i og lad dem stå og trække i 20 minutters tid
  • Herefter fordeles mandlerne på en bageplade og skal derefter i en opvarmet ovn på ca. 180 grader i 15 minutter
  • og så er de færdige og skal bare spises… Herhjemme bruges de som snacks, topping til salater og supper.

– Sebrina

“Kom nu far!”

 photo gang_zps2b7b8d1f.jpg
 photo gang2_zps71e2d684.jpg“vi skal gynge alle tre!” dikterede Aya i aftes. Og det gjorde de så til stor morskab for alle, undtagen Nicolais baller ;-). Den fik gas i baghaven i aftes (fordi der er skygge), og børnenes iver og grin kunne nok høres i hele nabolaget. Alvin fik sådan en “faldskærm” i fødselsdagsgave, og eftersom Aya jo har gået til gymnastik, hvor faldskærmsleg stort set har været fast på pragrammet hver gang, har hun længe spurgt, om vi ikke snart skulle lege med den. Det har vi ikke lige kunne overskue, men den kom frem, og Alvin kunne slet ikke styre sin iver, så det hele sitrede på ham og der blev råbt “Urraaa!!” og sagt “aiiiii!” gange mange. Aya elskede at kunne styre legen og kunne jo næsten ikke stoppe igen. Jeg måtte til sidst lokke med æblekage, den gammeldags af slagsen (hallooo overskudsmor), og bagefter kom to trætte og glade børn i seng. Alt dette kunne vi nå på en lille time, og der skal jo ikke mere til. Efter vi har indført mobilfrizone fra 16-19’ish er vi altså blevet lidt bedre til at være mere sammen med børnene. Ikke at vi leger faldskærmsleg og opfinder sanglege og den slags hver dag, for nogle dage hygger de også bare med hinanden de to, og nogle dage er overskuddet der bare ikke. Men jeg får en enorm tilfredsstillelse ved at have været helt tilstede med dem begge, og selvom det burde være en selvfølge, så er der bare dage, hvor jeg enten fysisk (pga. arbejde) ikke har været til stede, eller psykisk kun har været sådan halvt på pga. træthed eller andre to-do’s som skulle ordnes, ja eller computer eller mobil alligevel har fået sneget sig ind. Nu er det fredag, og kl. bæ i aften daffer jeg på arbejde og har hele 32 timer på programmet denne weekend, så jeg vil nyde min lille familie nu og senere stjæle lidt af Ayas fredagsslik 😉

Rigtig god weekend! Vores græs er glad for at se, at der er vand i sigte. Den trænger i den grad til et godt regnskyl, for det er slet ikke behageligt at gå på bare fødder på de strå de efterhånden er blevet til. Endnu en god grund til at få plænen væk i forhaven. Jep, jeg har igen planer, og det er virkelig pænt i mit hoved 😀

– Sebrina

Færdig slut!?

 photo Skaeligrmbillede2014-07-25kl083204_zps056f535f.pngSå fik vi over et par dage nappet de sidste episoder af Breaking Bad. Dem havde vi altså også ventet lææænge på! Uha det var nogle barske afsnit, hva!? Vi er igang med sæson 2 af Orange is the new Black , men hvad pokker skal vi så se derefter? Vi venter stadigvæk på sæson 3 af Homeland (kom nuuuu Netflix!) og House of Cards. Hvad kan I anbefale? Vi har også Viaplay jo og det kan være at HBO også snart sniger sig ind… Vi har jo snart ferie 😉

– Sebrina

Weekenden uge 29

 photo 9533cd32-8576-4215-9993-230ec333518b_zpsb6d88e06.jpg
 photo b9aba104-6f5b-43c5-91a6-31fb055e5f2a_zps40034370.jpg
 photo 54606d76-0593-4ab6-8fb8-34ab2af8a08b_zps502ae477.jpg
 photo 5756a681-5ba5-4cbd-ab72-f8f976c1f576_zps4babcba5.jpgSå længe vi ikke har haft ferie endnu, så lever vi altså på vores weekender, for vi trænger til ferie nu, og der er snart kun en uge til! Men i weekenden lavede vi ikke så meget andet end at bade i haven eller på stranden. Andet at lave er jo næsten også for varmt! Jeg havde også noget arbejde, men kunne sagtens nå at nyde weekenden også :-). Den kommende weekend står på ren og skær arbejde for mit vedkommende, men når weekenden er overstået, har jeg kun to arbejdsdage tilbage, og så skal der sgu dæleme spammes allesteder med feriestemning- og billeder! Shit jeg er træt af facebook og instagram for tiden, for kan næsten ikke rumme alle de lækre sommerferiebilleder og status’er… 😉 Tror vi vælger at holde lidt tidligere sommerferie næste år, omend det også er møglækkert at gå på ferie, når andre lige er kommet tilbage fra deres. På mit arbejde går der ikke sådan sommerdvale i den – tværtimod. Der er altså knald på fødegang og barselsgang i øjeblikket, og det hænger bare ikke så godt sammen med, at meget personale er væk netop pga. ferie ;-). Jeg piver lidt… så løber mig lige en aftenstur!

– Sebrina

Sæt kryds i kalenderen d. 30.- 31. august!

 photo ar_zps09410b21.jpg photo ar2_zps2f94aa21.jpg
 photo ar3_zps07d10344.jpg
 photo ar4_zps5eb02c8a.jpg
Den 30. og 31. august er der Arla Food Fest i Kongens Have, og vi var afsted sidste år, og det kan og skal anbefales! Arla Food Fest afvikles i samarbejde med Muskelsvindfonden og overskuddet går til fondens arbejde. Sidste år tog vi derind med min far og børnene da Nicolai lå med tømmermænd, men det endte med at vi brugte hele dagen derinde, og Nicolai så kom ind forbi alligevel, fordi vejret var godt og det var så hyggeligt (og der var god mad og is). Vi tog iøvrigt toget, da Aya elsker at køre i tog. Så hele dagen var ren og skær oplevelse på oplevelse, da Aya også fik smagt en masse og prøvet en del af! I år har vi allerede sat kryds. På programmet er bl.a. Chili Claus (hvor det er muligt at prøvesmage chilier), Christopher (ja HAM Christopher), ‘Kakaospringvandet’ (tænker Matildekakaomælk en masse), ‘Fiskefingre’ (den holder jeg mig fra), ‘Sans for soft-ice’ (dér er jeg med garanti) og meget meget mere! I år regner vi med at deltage i Madmodsløbet, eller rettere, morfar og Aya skal deltage i løbet ;-). Der er virkelig noget for hver en alder og virkelig en del at smæske sig i også. Det siger vel også sig selv…

Det er allerede muligt at købe billetter i forsalg, og de koster 50 kroner, og kan købes her. Ved indgangen på dagen vil en billet koste 70 kroner. Det er også muligt at købe en 2-dags billet for 85 kroner her.

Indlægget her er sponsoreret, da vi ikke kunne takke nej til gratis billetter (og lommepenge), da vi med sikkerhed vidste, at vi skulle derind- det havde morfar allerede beordret for flere måneder siden ;-).

– Sebrina