Weekend uge 35

etsy favoritter

 photo etsyfav_zpsfdeb46d4.jpg
Tirsdag er én af håndbolddagene herhjemme. Altså det betyder at Nicolai er til håndboldtræning. Det betyder også, at jeg bare stadigvæk kan sidde i mit svedige træningstøj fra da jeg i eftermiddags var til bodypump og være ligeglad! Så jeg har lige siddet og luret lidt på etsy, og fundet disse fine kjoler. Jeg har en helt åndssvag svaghed for bare rygge, og gad egentlig godt at kunne bære det meget mere, men er ikke helt tilfreds med mit frontparti uden en eller form for “camouflage”, medmindre materialet ligesom er lidt stramt/tykt i det, så de små pressede klementiner ikke ligner at de på nogen måde har været store (under graviditeten), for derefter at blive kæmpe (når der er mælk i) til nu at være små, som i mindre end førgraviditet. Og små bryster er kønne, helt bestemt, men brystvorterne er også vokset under graviditet og amning, men de er tilgengæld ikke blevet mindre. Dårlig kombi, selvom konstant “strittende” brystvorter vel er frækt!? Jeg har ikke lige fundet mig helt tilrette med dem endnu, selvom jeg godt ved, at jeg er heldig, meget heldig, med min postgraviditetskrop! Og så gik der alt for meget bryster og papillae i det. Papillae, det lyder så fint frem for brystvorter… Kjolerne er fra hoppen/mærket Shiruetto, og der er også andre lækre sager!

Jeg kan dog ikke helt være ligeglad med det våde vasketøj der skal hænges op, så jeg prøver lige at hive min meget ømme røv op fra sofaen (squat & lunges x alt for mange i dag). Han er snedig ham Nicolai at sætte sådan en vask over inden han tager afsted til træning, så jeg kan have æren af at hænge lortet op. Det er min absolutte hadetjans herhjemme, og det er nok derfor at Nicolai hænger 90% af vasketøjet op herhjemme 😉 Bare ikke lige i dag… og det er okay. Har igen haft en fantastisk dag, så vil sætte endnu et afsnit af Pretty Little Liars op imens jeg får overstået den tjans, og fortsat være happiii… 😀

– Sebrina

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend uge 35