Kalvehave

Altid et hit med bondegård

 photo 3afd6f0f-229a-4f5e-9a68-a5f27b43e9ff_zps51b451cc.jpg
 photo 1_zps6589b0c9.jpg
Som vi har beskrevet her, så fik vi vores helt egen rundvisning på gården Ängavallen, hvor vi kom tæt på dyrene. Så tæt at Nicolai så lopperne hoppe og danse på en af griseungerne 😉 Vi havde på ingen måde forventet sådan en personlig rundvisning, og så endda af af én af sønnerne, Mattias, som er vokset op på gården selv, og derfor kunne fortælle om gårdens historie og udvikling. Faktisk enormt spændende og hyggeligt!
 photo 21ea9538-c69c-4670-87cb-184faece2470_zpseddb8e34.jpg
 photo 2_zpse7c3771a.jpg
 photo b5d05614-f81a-45dd-9a0d-c85e62d11db5_zpsa65a55fe.jpg
Ängavallen er en økologisk gård ganske tæt på Malmö med egen restaurant og hotel, og det er tydeligt at dyrene her har det rigtig godt. Det var så dejligt at se. Jeg kan tydeligt huske da jeg engang i 5. klasse var på besøg hos en eller anden grisefarm et sted på Stevns, hvor grisene stod side mod side i små bure i en kæmpe lade. De havde ikke engang plads til at vende sig. Jeg var ret chokeret…. Men på Ängavallan havde grisene virkelig meget plads og jord, og blev rykket rundt alt efter hvor gamle de var osv.
Kalvene bliver kun adskilt fra køerne når de er ti dage gamle, således at hver eneste milliliter mælk går til kalvene. Når kalvene så er de 10 dage gamle, kommer de i “vuggestue”, så køerne kan få lidt fred i løbet af dagen, og i dette tidsrum, er det så muligt at malke køerne for mælk, men kun så gården kan dække “egne behov” og sælge i den tilhørende gårdbutik. Pr. ko får de derfor 6-7 liter mælk, hvor en “normal” landmand, får op til 40 liter ;-). Vi er stærkt imponeret over den selvforsynende og meget omsorgsfulde tanke for dyrene, og måtte også fortælle om vores populære “Bonderøven” her i Danmark, som de så udmærket godt kendte i Sverige. Han er også meget populær derovre. Det viser sig også at Ängavallan for et par måneder siden har været med i Dr2 programmet ‘Anne og Anders på sporet af det tabte land’, hvilket de naturligvis var ret stolte over 🙂 Programmet kan ses her (ca. 25 min og 43 sek inde i programmet), og det kan virkelig anbefales at se. Særligt delen om, hvordan grisene slagtes i rolige og afstressende omgivelser.
 photo 854a9ea9-3f1f-4af0-a010-bdb9d741b8a6_zps1fd33c10.jpg
 photo 5ca7553e-7c76-4383-9c97-7b0b96bb084c_zpsb3654191.jpg
 photo 3_zps128bc491.jpg
 photo 4_zps7bed339c.jpg
 photo 8f96a236-5c0b-4e07-be6d-80e2dcef5c16_zps832c6ad1.jpg
Inden vi kørte fra gården og mod Malmö, stoppede vi naturligvis forbi gårdbutikken, som sælger fra gårdens egen slagter, mejeri mm., og også udover dét har andre økologiske specialter og en café med sandwiches, kager (^) og enkelte lune retter. Det var dog lige tidligt nok for os med frokost set i forhold til Alvins lur, og at vi også gerne ville et smut til Malmö, nu hvor vi jo var på ‘den anden side’. Vi har besluttet os for at anskaffe os et Bropass eftersom vores kærlighed til sydsverige virkelig er blomstret efter vores sommerferie i Båstad og nu også vores lille “bondegårdsferie”, som Club Øresundsbron sponsorerede, og mon ikke vi kommer tilbage? ;-). Med et Bropass kan vi køre en SmutTur over broen for 100 kroner, hvis vi kører retur igen efter seks timer. Vi har derfor tænkt på at låne mormor og morfars trailer (og bil) og smutte over i Bauhaus, da vi skal have fat i noget så eksotisk som et haveskur, en havelåge mm, og der stadig er noget (en del) at spare, hvis det købes i Sverige set i forhold til de danske priser. Jeg har også hørt om andre købe barnevogne, briller og andet med store besparelser i Sverige. Og så er det også bare en oplevelse i sig selv at tage en dag i f.eks. Malmö eller Lund. Vi har snakket om Skånes Dyrepark, og så har vi faktisk heller aldrig været i Emporia, trods vores mange ture til Malmö. Er der nogle af jer læsere der har besøgt det shoppingcenter? Og faktisk ellers kan anbefale hvad der er at opleve i Malmö og omegn?

– Sebrina

Som I nok har regnet ud, er indlægget lavet i samarbejde med Club Øresundsbron, og vi er dem meget taknemmelige for denne mulighed, og håber ikke vi har kedet jer læsere med vores hyldest til Ängavallan!

2 kommentarer

  • Camilla

    Hej med jer,

    Tak for en åben og vi-er-totalt-meget-nede-på-jorden-blog. Det er altid en fornøjelse af læse med 🙂

    Jeg var i det store shoppingcenter for et par år siden, og hold da fast. Det er jo fuldstændig sindsygt stort. Vi nåede ikke det hele, og vi var der i mange timer. Der er både billige butikker (hm, Kappahl osv), men også butikker der appellerer til opsparingen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Arh manner, så fik jeg lige slettet sidste del af min kommentar.

      Det er helt sikkert køreturen værd, så tag I trygt over broen og drej af et par afkørsler før Malmø C – det er helt sikkert et besøg værd..!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kalvehave