500 kroner til Fisketorvet!

Valget om at ville være sygeplejerske

 photo nurse_zpsa6c1b894.jpg
Flere har spurgt ind til dét at være sygeplejerske. Hvorfor lige sygeplejerske og også mere specifikt til mit arbejde på barselsgangen og nu neonatalafdelingen. Jeg har valgt at dele det lidt op, så her kommer først lidt skriblerier skrevet i én køre ang. mit valg at ville være sygeplejerske.

Som lille, vi snakker her nok 5-6år og helt frem til 13års alderen ville jeg være dagplejemor. Uden tvivl. Det var dét jeg svarede når folk spurgte :-). Så det er alligevel lidt sjovt, at jeg nu har et arbejde hvor jeg rent faktisk arbejder med babyer. Noget andet “sjovt” er, at jeg ikke kunne drømme om, at gå hjemme og passe mine egne børn. Men andres… se dét er åbenbart en anden sag. Nå, vil prøve at holde fokus. Da jeg så var omkring de 13-14 år så min mor og jeg en udsendelse som nok hed “Fødegangen” eller noget i den dur. Den kørte over flere omgange og jeg var helt betaget. Det var uden tvivl nu jordemoder jeg skulle være (og jeg tror mine forældre var glade for lige dén beslutning set i forhold til uddannelse, ambitioner mm).  Min folkeskolelærer som fulgte mig fra 1-9. klasse sagde også mange gange “Sebrina, du skal arbejde med noget med mennesker…”, og det har jeg bare ligesom altid vidst. Egentlig ikke tænkt så meget i andre muligheder, end at jeg skulle have et arbejde, hvor jeg arbejdede MED mennesker. I relationen med mennesker. Da gymnasietiden kom, blev jeg så opmærksom på, hvad det krævede af snit at komme ind på jordemoderuddannelsen, og selvom jeg kom ud med et snit over middel, var der alligevel et godt stykke hen til det der 11,0′ ish gennemsnit (gamle skala), så jeg tror, måske lidt ubevidst, at jeg tænkte at sundhedsplejerske, det var dét jeg skulle være. Det måtte da være et dejligt arbejde. Både at arbejde med nyfødte men også større børn. Jeg fandt ud af at for at kunne blive sundhedpslejerske, så krævede det først en sygeplejerskeuddannelse, og derfor søgte jeg ind på sygeplejerskeuddannelsen lige efter gymnasiet. At skulle vente flere år, rejse, “samle point” til et studie, har ikke været en mulighed for mig. Jeg har brug for noget konkret og ligesom føle at jeg er igang med noget. Så derfor ingen sabbatår til mig 🙂 Jeg søgte slet ikke ind på jordemoderuddannelsen, jeg var ligesom helt målrettet sundhedsplejersken. Jeg kom naturligvis ind pga. mit pæne snit set i forhold til adgangskravene, og startede på sygeplejerskestudiet september 2006.

I hele min gymnasietid havde jeg et fritidsarbejde i Super Brugsen, og selvom jeg var glad for dette arbejde (har faktisk altid været glad for at arbejde!), så blev jeg bekræftet i, at jeg ikke skulle arbejde i dén branche, selvom jeg var glad for at smile og snakke med kunderne ;-). I min lange sommerferie da jeg blev student og først skulle starte på sygeplejerstudiet til september, fik jeg derfor et job, som ligesom forberedte mig lidt på det at skulle være sygeplejerske. Det var på et lille psykiatrisk bosted for forholdsvist ældre, hvor jeg hjalp med rengøring, bad og mm. Jeg elskede det, og var ked af, at jeg ikke kunne beholde jobbet fordi jeg jo flyttede på kollegium i København. Derfor søgte jeg som afløser på Sølund Plejecenter og startede dér et par uger inden mit sygeplejestudie. Var så glad for det, og det gav mig faktisk ret meget i forhold til dét at have prøvet et sengebade, hjælpe andre med daglige gøremål osv. Jeg arbejdede dér hver 2. weekend det første år i forbindelse med mit sygeplejestudie, og kunne bruge min nye viden fra studiet i mit arbejde. Det var ret fedt! Sygeplejestudiet var jeg bare mega glad for. Det var lige mig! bevares, der var fag som måske var en smule malplacerede, men i bund og grund var jeg motiveret og følte aldrig at jeg havde valgt forkert. Undervejs begyndte jeg dog at tænke over, at jeg måske hellere skulle arbejde i psykiatrien, for jeg fandt det enormt interessant, lige indtil jeg havde været igennem min psykiatripraktik, for der fandt jeg ud af, at det var ikke i psykiatrien jeg skulle arbejde. Utilregnelige mennesker skræmmer mig så meget, så det var ikke lige ’stedet’ for mig. Efter min psykiatripraktik havde jeg 14 dage i praktik som sundhedsplejerske, så der kunne jeg jo endelig prøve det lidt af, og blev igen hooked på, at det var jo dét. Ej et hyggeligt arbejde osv. osv. Så helt målrettet søgte jeg min sidste praktik på barselsgangen, og var heldig at få min prioritet. Her var jeg i 5 måneder, hvor jeg efter halvdelen af mit semester også blev timelønnet på afdelingen. Jeg elskede det speciale, det gør jeg stadig, og følte mig så heldig. I samme periode blev jeg opmærksom på, at der fandtes flere uddannelser for uddannede sygeplejersker, og jeg undersøgte det nærmere. Jeg havde et behov for at vise over for mig selv, og nok også andre, at jeg kunne altså også læse en universitetsuddannelse. Sygeplejeuddannelsen er en professionsuddannelse, og det er snobbet at tænke sådan måske, men jeg ville da også have en cand. et eller andet. titel. Det var der jo så mange der ville, det var ikke godt nok “bare” med en professionsuddanelse. Så jeg søgte ind på Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier koblet med Arbejdslivsstudier på RUC, og blev optaget således at jeg startede lige efter jeg blev uddannet sygeplejerske slut januar 2010, og startede på RUC februar 2010 (med Aya inde i maven btw). Jeg troede ikke jeg blev optaget, for tænkte at det ligesom krævede nogle år ude i praksis som sygeplejerske, men der var mulighed for indslusning mm. Jeg startede så op på Arbejdslivsstudier først og arbejde som timelønnet sygeplejerske på barselsgangen ved siden af mit studie. Efter første semester og et projekt til 10 fik jeg sådan lidt ro, og kan huske at jeg snakkede med én i min projektgruppe om (hun var faktisk uddannet jordemoder), at “hey, vi skal lade være med at tænke over at vi ikke er basisRUC’ere, for vi har da styr på det her pis”- agtigt. Hun havde lidt den samme følelse som jeg. Måske at blive set lidt ned på… og have behov for at have den der titel, eller det er nok mest ens egne tanker/forventninger til sig selv. Nok om det, I har nok forstået pointen ik!?. 3 uger efter min eksamen kom Aya så, og jeg barslede med hende. Efter sådan en fødsel kom der dog et lille ønske om jordemoder frem i mig igen :-). Jeg glædede mig dog samtidig over at skulle tilbage til RUC og starte på Sundhedsfremme, som ligesom var dét fag jeg tænkte ville være meget interessant. Jeg blev dog faktisk lidt skuffet, men tænkte, okay det bliver nok bedre. I bund og grund var der ikke så meget nyt under solen dér set i forhold til sygeplejefaget andet end, at jeg kunne sidde dér og blive meget provokeret over de ideologiske tanker omkring sundhed (som er så rigtige og korrekte), som bare aldrig ville kunne implementeres i det danske sundhedsvæsen. Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle lære sundhedsstrategier og implementere disse, men jeg sad ligesom med mine tekster og undervisning, og havde ved siden af mit arbejde som sygeplejerske, og vidste hvordan “den virkelige verden” hang sammen, og kunne godt se, at jeg ikke rigtigt blev klogere på, hvordan det dog nogensinde skulle blive bedre. Det tror jeg hæmmede mig ret meget. Nå, men derefter ventede endnu et semester på sundhedsfremme og endnu et projekt på kandidatmodulet, det gik igen godt, et 10 tal, og jeg tænkte “okay, kræver det egentlig ikke mere..?”. Jeg har haft umådelige høje tanker om universiteter åbenbart, eller bare troet at sygeplejestudiet ikke var så akademisk, som det faktisk er! Men jeg kedede mig på studiet. Fandt på ingen måde teksterne motiverende, og det var en kamp for mig at tage mig sammen. Det havde jeg aldrig prøvet på den måde.. ikke at føle mig motiveret på et studie eller arbejde. Jeg følte mig ikke “hjemme”. Det gjorde jeg i mit arbejde som sygeplejerske, og så mig selv som sygeplejerske, som bare læste lidt videre. Da jeg nåede til kandidatsemestret på Arbejdslivsstudier undersøgte jeg lige lidt om jordemoderuddannelsen endnu engang. De optog sygeplejersker, dog kun to, og hvis man havde en cand. et eller andet. titel, kunne man ikke blive optaget..!? FUCK, jeg var lidt i krise i et par måneder. Hvad nu hvis jeg havde et brændende ønske om at ville ind som jordemoder om nogle år, og så sad med en cand. mag. i arbejdslivsstudier, så var det bare too bad. Efter længere tids tænken frem og tilbage, valgte jeg derfor at søge ind på kvote 2 på jordemoderuddannelsen. Og efter den ansøgning var sendt, kunne jeg på ingen måde motivere mig til at skulle igang med et længere projekt ude på RUC. Som I sikkert ved, er det jo bare mega krævende med de projekter som svarer til et bachelorprojekt, og denne gang var det på en helt anden måde, hvor man skulle være en kæmpe gruppe, og jeg skulle derfor lægge en masse tid og kræfter i det projekt, og jeg havde bare slet ikke motivationen. Jeg kunne ellers godt have gjort semestret færdigt og ventet på svar ang. jordemoder og derefter gøre studiet på RUC færdigt. Men jeg gad ikke. Det gav slet ikke længere mening for mig at læse derude. Og hvorfor så også bruge flere SU-klip, for dem skulle jeg måske bruge på jordemoderstudiet. Først og fremmest vidste jeg egentlig ikke hvad jeg ville ende ud med i sidste ende, og jeg havde heller ingen idé om, hvad mit speciale skulle omhandle. Så jeg satte mit studie på standby, fik med det samme et vikariat på barselsgangen, hvor jeg jo i forvejen arbejdede. Jeg arbejdede så fuldtid i et halvt års tid indtil jeg ville få svar fra jordemoderuddannelsen. I mellemtiden lagde vi en plan B, og begyndte også at snakke om at skulle have nr. 2. Jeg blev ikke optaget på jordemoderstudiet, det ville åbenbart nærmest have været lettere for mig at blive optaget, hvis jeg ikke var færdig som sygeplejerske. Helt gakket, men sådan er det nu engang. Jeg gad ikke tilbage til RUC, så jeg fik derefter tilbudt en fuldtidsstilling på barselsgangen, blev gravid, og blev af flere jordemødrekolleger mødt med “Sebrina, alt det du fortæller om, hvorfor du ikke vil arbejde som sygeplejerske (de ringe kår), dem vil du også møde som jordemoder…”, “Sebrina du kan altid blive jordemoder. Du har kvalifikationerne, bare få en anbefaling..” osv. osv. Også mega dumt af mig ikke at have samlet anbefalinger ind til min ansøgning, men dengang arbejdede jordmødre og sygeplejersker ikke sammen på barselsgangen eller patienthotellet, så jeg kendte faktisk ingen jordmødre da jeg skrev min ansøgning. Så faktisk under min graviditet blev jeg faktisk i tvivl om, om det egentlig var jordemoder jeg ville være. Læse igen i 3,5 år og igen “bare” ende ud i en professionsuddannelse med ringe vilkår og dårlig løn- og endnu flere weekendvagter. Nej, nu havde jeg altså også en rolle som mor, ville gerne finde vores sted og slå os ned, og der var bare andre ting der var vigtigere for mig. Jeg elsker stadig hele barsels- og børnespecialet, hvorfor jeg også nu er endt på neonatal, og det er lige mig. Jeg har flere gange været med til fødsler, så jeg får lidt af det hele lige i øjeblikket. Det får I i et andet indlæg. Jeg har kvalificeret mig til at kunne søge ind som sundhedsplejerske, og det sker måske om nogle år. Lige nu er der ikke nok gang i et sundhedsplejerskejob for mig, da jeg tænder meget på det akutte, men lur mig, om jeg ikke kunne tænke mig færre aften- og nattevagter og måske helt komme af med weekendarbejde når børnene går i skole, og en lidt højere løn også. Så er det rart at jeg ved at jeg har muligheden for sundhedsplejerskeuddannelsen, som jo også har været et stort ønske på jobtitler :-D. Og det kan da også være at det ender i jordemoderstudiet en dag. Det ved jeg ikke, og det har jeg ikke i tankerne, men det kan åbenbart svinge noget. Hvor om alting er, jeg har ikke fortrudt nogle af de valg jeg har gjort. RUC har lært mig meget, men jeg skal ikke tilbage dertil. Det er helt klart dét med at have hænderne i noget konkret og stå i en relationen med sårbare forældre, som motiverer mig helt åndssvagt.

Det blev laaaaaangt og med tastefejl og kommafejl, men måske det gav et meget godt indblik i, hvorfor jeg nu er havnet der hvor jeg er lige nu?

Så nu synes jeg også, at det er på tide at I fortæller lidt om hvad I laver/læser/gerne vil læse. Please!! Og rigtig god weekend 🙂 Dette indlæg begyndte jeg på for et par timer siden efter at være vågnet fra en nattevagt, apropos… Og billedet er også helt dugfrisk! Nu vil jeg hente mine børn og holde weekend uden de vilde planer. Love it. Slikbutikken here we come.

– Sebrina

38 kommentarer

  • Christina

    sikke hyggelig læsning!
    Du skriver en historie, som på mange måder sagtens kunne være min. Fra 6-17 år skulle jeg klart være jordemoder. Samme historie med snittet, så søgte ind på sygeplejeskolen med målet om at blive sundhedsplejerske eller neonetalsygeplejerske…
    Undervejs i studiet blev jeg grebet af menneskers historie, at se så mange forskellige verdener og livsformer – så meget at jeg tænkte ‘må starte med voksne, så jeg kan høre om hele deres liv’. Sundhedsplejen trak dog stadig, var i praktik men blev lidt skuffet. Rigtig meget skrivebordsarbejde på små skoler, og meget ensomt og ikke-actionpacked 😉 besluttede at det måtte blive ‘engang’.
    Lidt ved et tilfælde, blev jeg udelukkende draget af kræftspecialet da jeg kiggede jobs. Startede på et specialiseret afsnit med meget broget patientgruppe, god tid til hver enkelt og vildt spændende liv – og afslutninger på samme … Klart dér jeg skal dygtiggøre mig og videreuddannes. Elsker det!
    (Sikke en smørre, men det er så hyggeligt at læse om erfaringer med faget;))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Åh det er netop dét der er så fedt med sygeplejefaget. Der er jo virkelig mange muligheder, og selvom jeg nu brænder for netop neonatal/barselsspecialet, så kan det jo være det er noget andet om 10 år. og det er jeg vild med! Og ja, jeg elsker at læse og høre om andres erfaringer. På neonatal har vi alle meget forskellig erfaring, og dét giver så god mening at have sådan en blandet personalegruppe..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg læser til sygeplejerske og har sjovt nok altid haft en drøm om, at komme til, at arbejde på barselsafdelingen eller neonatal. Dette har din blog bestemt også bekræftet mig i flere gange. Så utrolig spændende læsning for mig. Glæder mig til at læse mere om dit job nu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Hvor dejligt! Jeg har en masse på hjerte, så det indlæg skal nok komme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linnea

    Wauw, hvor er det altså spændende læsning! Mon Nicolai kan fristes til at lave et lignende indlæg? 🙂 Min kæreste er lige blevet færdiguddannet sygeplejerske i sommers og overvejer også sundhedsplejerske-uddannelsen engang i fremtiden. Lige nu arbejder han i hjemmeplejen. Selv bliver jeg bachelor i Kommunikation til sommer og vil gerne læse videre, enten inden for samme felt eller noget mere oplevelses-baseret. Oplevelsesdesign, oplevelsesøkonomi etc. Under alle omstændigheder noget kreativt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Åh ha jeg skal da spørge ham! Det kan han sikkert godt lokkes til 😉 Hvor er det sejt med en mandlig sygeplejerske, det mangler der altså! Lyder spændende med en kreativ uddannelse, og jeg håber du finder den helt rette vej!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Super godt indlæg, spændende at høre om alle de tanker du har haft og valg du har taget. Sabbatår var heller ikke noget for mig, jeg ville også gerne igang med noget med det samme, jeg har altid været interesseret i naturvidenskab og da jeg blev introduceret for farmaceutfaget tiltrak det mig af flere årsager. Jeg er færdigudannet nu og har været det nogle år, men jeg er stadig meget optaget af i hvilken retning jeg gerne vil have min karriere til at gå i, man er jo bestemt ikke færdig med at udvikle sig selv om man er færdigudannet og jeg føler ikke at jeg helt har fundet min plads eller retning endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Nej gad vide om man nogensinde finder det? Det tænker jeg nogle gange på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isa

    Min første kommentar på din blog…tør jo næsten ikke skrive det, men jeg går faktisk på RUC, og er mega glad for det…altså det har da været op og ned men sådan overall har det været super…jeg læser geografi og socialvidenskab…grunden til at mange RUC’ere har det stramt med dem som indsluses er at de ikke har haft de samme metode/videnskabsteori kurser som vi har og at de ikke kender RUC traditioner (hvordan skriver man et projekt mm)…eller det er i hvert fald det der frustrere mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Isa

      okay resten kom så ikke med…men pointen var bare at man skal være glad for sit studie ellers dur det ikke 🙂 og så får man altså nogle kompetencer på ruc som jeg ikke har hørt om på andre studier, i hvert fald ikke i samme grad 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Ej, selvfølgelig skal du da skrive at du læser på RUC, jeg synes RUC er fantastisk, og man får netop nogle rigtig gode kompetencer, som mange studier burde tage til sig. Netop at arbejde mere projektbaseret. På Arbejdsliv fik vi især en masse erfaring og viden om forskellige metoder, og det kunne i den grad bruges ude i det virkelige liv. Kan sagtens forestille mig, at det må være noget pres at få en helt “grøn” ind i en gruppe ifht. videnskabteori og metode, og dér er indslusningen god, for der er det obligatorisk med de kurser. Selvom Nicolai har en cand. Merc. HRM, så har jeg mere styr på videnskabteori og metode end ham, for hold nu kaje det fylder meget (nærmest det hele) i et projekt på RUC 😉 Jeg tror bare ikke at jeg er den akademiske type generelt, så at jeg valgte at droppe RUC, har nok ikke så meget at gøre med RUC, men bare at jeg er meget mere praksistypen.. og har heldigvis også mulighed for at skrive projekt, lave forskning osv. som sygeplejerske, og det kan da være at det kommer en dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nastassja

    Virkelig spændene læsning, Sebrina. Det er rigtig fedt at høre lidt om din baggrund og dine tanker om din uddannelse. 🙂
    Jeg går ude på RUC og læser psykologi som det ene fag, og pædagogik og uddannelsesstudier som det andet fag. Jeg er kun på 3. semester nu, så jeg er stadig ikke sikker på hvor det bærer hen, men nu må vi se 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Super indlæg! – og super blog generelt! Jeg læser på den sidste del af psykologistudiet af Århus, så er efter planen psykologi om et års tid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Åh dét er jo også bare et spændende fag altså! Stort tillykke med det (hvis man må skrive det allerede!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Rigtig spændende indlæg, det er fedt at få en indsigt i dine tanker og valg om studie, job og karriere.
    Jeg læser selv medicin og er godt i gang med kandidat delen. Lige for tiden holder jeg dog fri fra studiet for at forske på Gynækologisk afdeling. Jeg håber meget at jeg en dag kan blive gynækolog eller fødselslæge, for jeg synes det er et rigtig spændende speciale med det akutte, patient omsorg og medicin og kirurgi 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Ej hvor spændende altså, og vildt fedt at du kommenterer! Hvad forsker du mon i?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Da jeg fødte min datter fik jeg også lyst til at uddanne mig til jordmoder, jeg tror det ofte sker mår man føder 😉 jeg kan ikke tåle at se blod, så det blev det ikke. Jeg er nu ved at uddanne mig til laboratorie tandtekniker i fast protetik. Det er jeg super glad for, til trods for at det ‘bare’ er på teknisk skole 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Ikke noget “bare” her. Jeg har stor respekt for din udannelse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Ih et godt indlæg! Spændende at høre om andres uddannelser/valg af karriere, tanker mv. Jeg selv er ejendomsmægler og bygger videre på min uddannelse ved at læse Diplom Valuar 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Og vi synes det er spændende at læse/vide lidt mere om vores læsere 🙂 Jeg vidste ikke at der var noget der hed Diplom Valuar, så nu blev jeg lige dét klogere- tak for det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Jeg er også sygeplejerske.

    Startede min uddannelse, faktisk med tanke på at blive sundhedsplejerske engang. Jeg var helt igennem sikker på jeg skulle arbejde med børn. Sundhedspleje-praktikken kom og efterlod mig i vildrede. Det var ikke lige mig. Jeg var så heldig at komme i praktik på børneafdelingen. Det måtte være der jeg fandt mit kald, tænkte jeg. Det varbspændendd, men fik ikke lige mit hjerte til at slå hurtigere. Jeg endte så også i praktik på geriatrisk – og det gjorde noget ved mig. Kompleksiteten, de ældres historie.. Det var så spændende! Jeg endte i et vikariat der efter jeg var færdiguddannet. Det udløb desværre, men jeg valgte så at søge job i hjemmeplejen. Og jeg fik det og jeg elsker det, kunne ikke forestille mig at lave andet. Så jeg endte med at arbejde med en helt anden

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anita

      Hov, fik sendt den lidt for hurtigt.

      Jeg endte i en helt anden boldgade end jeg regnede med. Det er sjovt som man kan blive overrasket undervejs 🙂

      Dejligt indlæg, forresten 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Det er netop lige dét jeg synes der er det fede ved at være sygeplejerske. Der er jo SÅ mange muligheder og veje at gå, og jeg tænker nogle gange på, hvad jeg mon laver om 20 år… Men skønt at læse om din vej 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Super spændende læsning! Hvor må det have været rart at du så tidligt vidste hvad du ville! Vi to er lige gamle og jeg startede først på pædagogseminariet da jeg var 25.. Jeg vidste godt at det ikke helt var det jeg ville, men jeg fik stress over at være 25 uden uddannelse og søgte derfor ind.. Jeg gik der dog kun i 2 måneder, da det på ingen måde var det jeg havde forestillet mig! Øv! Derefter søgte jeg ind på socialrådgiveruddannelsen, men pga ventetid med kvote 2 ansøgning, samt optagelse i februar, er jeg først startet i februar i år.. 28 år gammel!! Jeg er super glad for studiet, men hvor er jeg ked af, at jeg ikke er blevet færdig og er klar på arbejdslivet som mine jævnaldrende.. Og så er det sgu lidt hårdt at være 28, når alle andre i klassen er nyudklækkede studenter på 19-21 år!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Puha ja, det kan jeg godt følge. På sygeplejestudiet havde de samlet flere ældre i samme klasse, ligesåvel de få drenge, så de ikke var alene blandt en masse nyudklækkede studiner…;-) Jeg selv har da også tænkt netop på dét, hvis jeg en dag skulle starte forfra på et studie, for det har alligevel også en betydning for motivationen, at man bare har lidt til fælles (udover studiet), når man tilbringer så meget af sit tid på studiet… Men fedt du er nået frem til socialrådgiver – det synes jeg også lyder som en meget spændende uddannelse og job iøvrigt. Jeg arbejder nu sammen med socialrådgivere, og elsker det tværfaglige samarbejde, og lærer vildt meget af det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Lidt samme historie her

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Spændende indlæg:) Jeg læser faktisk på Roskilde Universitet, engelsk og psykologi. Jeg er super glad for det, MEN jeg giver dig ret i at projekterne er meget krævende. Jeg foretrækker egentlig at arbejde alene – men har erfaret at jeg sørme er ret god til at samarbejde og påtage mig en slags lederrolle:) At jeg stadig foretrækker at arbejde alene er en helt anden sag;) får jo en masse kompetencer jeg kan bruge efter uni.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Jeg synes projekterne er enormt lærerige og giver utroligt meget, og nemlig sjovt at se, hvilken rolle man nærmest helt af sig påtager sig, og du får nemlig en masse kompetencer, og mange arbejdspladser arbejder jo netop meget projektbaseret! Det lyder som en god kombination, og håber du ender op med et spændende job 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Ej, hvor jeg kender den der med at være sikker på at en cand.something er det eneste rigtige. Jeg tog alle mine uddannelsesvalg siden jeg var 14 efter at jeg skulle læse psykologi. Jeg valgte hhx frem for stx fordi jeg tænkte det ville give et højere snit. Jeg valgte max a-niveau fag for at kunne lægge ekstra til mit gennemsnit. Så den plan fulgte jeg indtil det gik op for mig at nok ikke var det jeg ville – f**k, hvilken cand.-titel skulle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      ..jeg dog så have. Derfor begyndte jeg på et universitetsstudie i antropologi. Det var vildt spændende, men slet ikke mig.
      Nu er jeg “bare” pædagog, og det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget – tror jeg, har stadig til gode at få mit første job 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Åh antrolopogi har jeg faktisk kigget lidt på her det seneste, for jeg synes det er sååå spændende, men går også ud fra at der er mange aspekter af faget, som du har gavn af i dit virke som pædagog?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Sikke et dejligt indlæg – lige som jeg havde håbet du ville skrive det! Jeg læser selv til læge, er igang med min bachelor i øjeblikket. Jeg er lidt bekymret over de enormt travle arbejdsgange, og den til tider lidt spændte stemning mellem faggrupper, jeg synes jeg har oplevet når jeg er i praktik på sygehusene. Derfor var det fedt at høre om motivationen bag et “sygehusjob” fra en af min kollega-faggrupper. Tak for det! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Hvor dejligt du kan lide det! Ja du vil garantere opleve meget mere endnu, og netop finde ud af, hvordan du er og vil være som læge – og hvordan man absolut ikke skal være 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg læser medicin på SDU og er super glad for det! Tror det er det helt rigtige for mig. Specielt dét, at der ligesom i sygeplejen, er så mange forskellige retninger man kan gå. Jeg er også meget tiltalt af obstetrikken og tror sagtens det kunne være det speciale jeg læse senere. Jeg er, som en anden også skriver, vild med kombinationen mellem omsorg og patientkontakt, kirurgi og medicinsk alt under samme speciale. Det eneste der afskrækker mig lidt er de skæve arbejdstider ved langt de fleste sygehusspecialer, og at det kan være svært at få fx. deltid. Men jeg glæder mig allermest bare til at blive færdig, så jeg kan komme ud og prøve de mange års studier af i det virkelige liv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Ej hvor spændende, og særligt hvad du ender ud med. Jeg håber du finder dét du lige brænder for, og har mulighed for at “tilpasse” dit liv, det fortjener du ikke mindst med netop så mange (hårde) studieår!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min tanker har været meget lig dine. Og jeg drømte også om barsels- og neonatal-afdelingen. Jeg nåede faktisk også at blive ansat på HH barselsafdeling for en fire-fem år siden, men fik så skanningsjobbet et par dage efter, som var uden vagter. Det er så svært, for jeg elsker det obstetriske speciale, men jeg kan ikke komme overens med de vagter, og skanningsjobbet blev også for meget i længden fordi man sidder i et mørkt rum hele dagen og skal igennem MANGE skanninger. Så nu læser jeg, som du ved. Men jeg ville ønske det hele kunne kombineres på en måde. For jeg savner sygeplejefaget nogle dage. Men vilkårene indenfor faget kan jeg desværre ikke rigtig komme overens med 🙂 Men hvor lyder det fantastisk at du har fundet det helt rette. Det betyder så meget!
    Og en helt anden ting er, at det er så ærgerligt med uddannelsessnobberi. Det har faktisk også fyldt meget i mig, og jeg har mødt en del fordomme omkring min professionsbachelor. Hvorfor er det lige, at det skal være sådan?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Ej hvor sjovt Signe- så kunne vi jo have arbejdet sammen 😉 Jeg kan sagtens forestille mig at et skanningsarbejde ikke bare er lutter lagkage. Mon ikke det lykkes dig i sidste ende at kombinere noget?
      Ja jeg synes det er en uheldig drejning med al den fokus uddannelsestitler, selvom det selvfølgelig også har sine goder, men hvorfor er det ikke bare “nok” at være sygeplejerske, pædagog, lærer osv.? Det er i hvert fald fag jeg har stor respekt for…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

500 kroner til Fisketorvet!