en ulykke kommer sjældent alene…

på en time har vi fået to ret trælse beskeder.

1. at Rødbeden ikke kan laves. Eller jo det kan den, men det ville blive aaaaalt for dyrt ifht. hvor gammel bilen er osv. Så nu hedder den en længere periode med DSB, og det er jeg på ingen måde fan af. Så forkælet er jeg, men det passer bare ad H til, særligt om vinteren (hvor jeg får lyst til at fyre MC Einar af.. “med det første rim på sporet….”). To biler er nærmest en nødvendighed for os…

2. som var den der fik tårerne til at løbe over. At der ingen hvalp er til os. I sidste uge fik vi at vide, at der var mistanke om, at hvalpen (som skulle have været vores om to uger) muligvis havde nedsat hørelse. Den er total døv, og der er ikke en hvalp til os nu. Det virker så latterligt, men jeg tuder og tuder. Har fået omsorgsdage lagt ind i min vagtplan, og vi havde udset os udstyr og været med inden hvalpene var blevet til, så det gør sgu ondt helt ind i hjertet. Kennelen har taklet det så godt og professionelt, så der er intet at sætte på dem, men det ændrer ikke på, at vi bare lige nu er kede af det.

Det er måske luksusproblemer vil nogen mene, men det er vores hverdag, vores liv, og det har en kæmpe betydning. Begge punkter.

Så det blev til et FUCK mandag indlæg!

– Sebrina