Så meget sjovt med et pippitelt

Mit hjemmefitness

 photo a556cb08-431e-41ee-84af-7c73c35d42c8_zps681dbffd.jpg
det lyder så prof og selvhøjtideligt ” mit hjemmefitness”, men altså, det er det herhjemme i hvert fald. For tiden er det svært, at nå at komme på bodypumpholdene i det lokale fitnesscenter, enten fordi tidspunkterne passer mig dårligt, eller fordi jeg åbenbart er for lang tid om at tilmelde mig, så holdet er fuldt booket. Derfor er jeg igen begyndt at gå lidt mere all in på hjemmefitness, da jeg synes, at der sker noget, når der kommer noget vægt på de squats og lunges, som giver godt til bagdelen. Seneste nyt til mit lille hjemmefitness er et pumpset med stang og flere vægte til, og det er jeg så glad for! Det er på tilbud her til 495 kroner, og er det ikke en okay pris for en vægtstang plus flere vægte? Det tænker jeg i hvert fald! Jeg har på youtube så fundet et par film med pumphold, og ved ikke om det er noget I er interesserede i at jeg deler? Ved ikke om nogen ved om man kan købe Les Mills bodypumpprogrammer på dvd eller nettet? Dem kunne jeg i hvert fald godt tænke mig så fald 🙂
 photo cd4567b2-f912-4501-a057-2a8e3612b855_zps5e4a326b.jpg photo fb6e64e8-61cb-49c3-89a1-1ab0ba457bed_zps7d1b71a8.jpgher er min/vores lille samling, som pt har plads i stuen, og vi er gået lidt i tænkeboks over, hvordan vi skal opbevare det. Men det skal ikke gemmes væk, for det skal ikke være besværligt for mig at få det frem. Min erfaring er, at jo nemmere tilgængelighed, jo mere bliver det brugt ;-). Og ja, kønt er det jo ikke sådan at have fremme, men det kunne jo godt være i nogle seje bokse eller lignende, men vi har endnu ikke fundet en god løsning.  photo 5d24923b-fef5-4335-85bd-bef46d2e633e_zps1bbaceaf.jpgsamlingen består af 4 kilo dumbbells (og jeg har brug for flere vægtklasser), det effektive mavehjul og så et sæt weight loads photo 92243466-aadb-4708-8281-2f50add8a026_zps74c0e289.jpgog så laver jeg nogle meget effektive øvelser med en fitnessbold og yogamåtte.

Jeg synes faktisk ikke det er så meget udstyr, men det dækker faktisk mit behov, så jeg kan variere hjemmetræningen ret meget. Og nogen vil måske synes det er træls med sådan et “hey jeg har et hjemmefitness indlæg” (som jeg rent faktisk bruger), men sandheden er, at det fylder (ikke kun fysisk i stuen) og betyder noget i mit liv. At dyrke motion og dyrke min krop. Det har det altid gjort, så se det ikke som et donk i hovedet til de af jer, der slet ikke er til sådan noget hjemmefitness eller bare træning generelt, men måske til inspiration til de af jer, der måske ikke har tiden til at komme afsted på diverse hold, men savner at komme lidt i form, for der er altså alternativer. Og jo det kræver da disciplin, men nogle gange træner jeg kun 10 minutter, og for mig er det meget bedre end helt at lade være. Sådan prøver jeg at tænke. Hellere 3 x 15 med mavehjulet end ingen træning. Og jeg er ikke i tvivl om, at jeg har været heldig med den krop jeg havde inden, under og efter graviditet, men jeg tror da også lidt på, at min grundform generelt har haft god indflydelse på, hvor hurtigt min krop er blevet nogenlunde sit gamle jeg efter 2 x børn. Og mit behov for at dyrke motion – også efter jeg har født. Det ligger så dybt i mig, og jeg trives bare bedst når jeg får dyrket motion og får pulsen op. Det lyder helligt, men det er velvære for mig, og er MIT frirum.

– Sebrina

2 kommentarer

  • Jeg har selv en god samling i mit hjemme fitness efterhånden, men det er desværre bare kun meget periodevist jeg får det brugt. Men jeg regner med at skulle i gang igen så snart jeg er klar efter jeg min søns ankomst 🙂 Men fedt med noget inspiration til hvad man kan bruge. Måske jeg skulle anskaffe mig lidt nyt som motivation 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Dejligt indlæg med lidt inspiration til hjemmetræning. Jeg har rigtig svært ved at få hold i fitnesscenteret til at passe til mit pressede skema, så jeg ville synes det var rigtig fedt at få noget mere fitness inspiration fra jer, som ser ud til at være gode til at få det gjort derhjemme.

    Og det med at dele nogle youtube links med pumphold ville jeg personligt være MEGET interesseret i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så meget sjovt med et pippitelt