De normales historie #10

Det blev mandag, og vi tog med de offentlige til den gynækologiske klinik som lå i Brønshøj. Vi var sådan ret spændte! Tænk nu hvis der intet var at se? Vi kommer ind til en venlig, en smule sær, ældre læge og jeg bliver bedt om at smide underdelene, selvom jeg kunne se at der var laaaangt over til briksen. Nicolai så lidt underlig ud i ansigtet. Jeg steg op på lejet, og lagde fødderne i stigbøjlen, og så tog han ellers den der dildoscanner frem, satte et kondom på og smurte den godt med glidecreme. Nicolai var helt stille og kiggede noget. Han sagde bagefter “jeg var da ret glad for at jeg var med derinde!, selvom det bestemt ikke var rart at se på”. Nå, men der er var en miniskærm fra 80’erne, og den rare, særlige læge, fandt hurtigt klumpen frem til os. Og et hjerte der blinkede. Og han var i højt humør og spurgte om deres studerende ikke måtte komme ind og se med, “selvom det ikke er den fedeste stilling du ligger i”. “Øh, jo selvfølgelig, jeg er selv studerende, så jeg ved hvad det betyder…” fik jeg sagt lidt for ivrigt. Mente det ikke heeeelt. Men det blev en noget lang scanning for der blev forklaret og fortalt en del, og den studerende var meget glad på vores vegne, og det var vi naturligvis også. Men altså, tjek billedet, det var reeeet svært at forestille sig, at der kom en færdig baby ud af det dér. Men vi kunne godt se noget blinke, og fik endda også lyd på. Den glade læge sagde “se det fine mirakel! Det unge par her var så uheldige at have en spontan abort, og se så dér. Det er da fantastisk… en lille sprællebasse”. Man kunne ikke se en skid, haha… Selvom han var en lidt sær læge, så var han bare skøn og oprigtig! Og efter at få terminen 6. juli, og beskeden “så kommer I igen om nogle uger, for når man har haft en abort, så tilbyder vi altid to scanninger, for at givet noget tryghed”. Øh mange tak! Så vi tog meget glade og lettede derfra og tog ind til byen, kan tydeligt huske det, på Royal Smushi Cafeen for at “fejre” det lille levende væsen der lå og havde det fint i mig. Selvom Nicolai spildte en god omgang glögg ned ad sig, var vi meget glade ;-). Det var jo en perfekt tidlig julegave, og vi kunne regne ud, at hvis vi var heldige, kunne vi nå nakkefoldscanningen inden juleaften, hvor familien og omverdenen kunne blive bekendt med nyheden!

– Sebrina