de normales historie #6

Vi kom hjem fra Bali i september måned, og jeg gik desværre lidt glip af den første uge af kandidatstudiet. Ja synd for mig, men det gik jo nok. Rusture er der jo ikke meget af på det tidspunkt af uddannelsen, selvom man starter på en ny periode i uddannelsen, og jeg kom heller ikke til at bruge lige så lang tid på studiet som jeg gjorde på bacheloren.
Sebrina fik nemlig i slutningen af september købt en graviditetstest, og hun kunne se én streg mere end jeg kunne få øje på. Men selv en skygge betød åbenbart at der var “noget” – så jeg tog den selvfølgelig for gode varer selvom jeg var lidt skeptisk om den nu også virkede korrekt 🙂 Og der blev taget flere tests, som blev mere og mere tydelige.
Jeg kan huske at Sebrina spurgte mig, hvordan jeg havde det med det, og jeg havde egentligt en mærkelig fornemmelse. Vi regnede ikke med at det kunne ske så hurtigt. Jeg syntes trods alt, at jeg har haft min del af “uheld” i løbet af årene før Sebrina, men dem var jeg trods alt aldrig blevet “straffet” for! Men her faldt hammeren med det samme… som man siger…

Sebrina var spændt og happy og jeg havde svært ved at forholde mig til noget der ikke var “her” endnu – men dog meget spændt. Og vi kunne ikke rigtigt dele det med nogen endnu, for det var jo så tidligt. Nogen måtte dog dele vores glæde, så vi blev enige om, at Sebrinas gode veninde som boede på vores vej på det tidspunkt, skulle have det at vide og dele vores spændthed og glæde. En anden del af historien er også, at der var blevet lagt op til at Sebrina skulle være hammervissen til en housewarming, som lå rundt om hjørnet. Og hendes veninde ville selvfølgelig med det SAMME regne ud, at Sebrina var gravid, hvis hun ikke drak efter vi havde kendt hinanden i 1,5 år og var 22/23 år gamle! 😉 Jamen selvfølgelig, så fluks derned til hende og fortælle det, og hun var pæææænt overrasket og spurgte med hænderne for munden; “er det planlagt?”. Sebrina havde nok lidt glædestårer i øjnene, så det var måske lidt svært for hende at greje om det var glæde eller…, ja noget andet. Så det blev vores hemmelighed til den housewarming.

– Nicolai