weekenden uge 2

Børnevenlig skiferie

 photo 92e290e3-4c95-4478-9c47-77d725e7bd9b_zps043251ff.jpg

er vild med sådan en udsigt! 

 photo ff68f7d9-c333-4e5c-9f4b-da007bc361d6_zpsd4ca80b5.jpg
 photo d2e9448c-0736-4c0b-b887-e73ebd39528a_zpsf1b8eb18.jpg
en lille kravlende Alvin undersøger sneen

Der er kun 10 dage til vi skal på skiferie. Og (igen) i år er det en børnevenlig skiferie vi skal på. Og sådan vil det jo være de næste mange år. I år har vi allerede brugt maaaange penge på den kommende skiferie, fordi vi simpelthen er blevet for vante og har alle mulige krav og ønsker efterhånden. Da Nicolai og jeg sidste år var afsted med Danski  (takket være jer fantastiske læsere!), fik vi øjenene op for, hvor lækkert det var bare at møde op i lufthavnen, og så var der bare styr på alt derefter. Så vi meldte klart ud til alle vores rejsemakkere, at vi helst rejste med et bureau, hvor flybillet, hotel, liftkort, guider, skiskole, osv. var samlet i ét. Det er så meget nemmere, og jep, prisen er dyrere end hvis man selv planlægger, men de penge er godt givet ud! Sidste år på vores skiferie til Zillertal var vi meget uheldige med transport til og fra lufthavnen i Tyskland, og det var bestemt ikke sjovt at stå i Salzburg lufthavn kl. 18, med to (eller tre med min niece) sultne og trætte børn, og hele tiden få at vide fra taxabureauet ” fünf minuten”, som så blev til to (!) timer, hvor vi ventede på en taxa (som i forvejen var booket hjemmefra), som skulle køre os til Zillertal. Da der så endelig kommer en taxa, har de ikke nok plads til vores baggage, så halvdelen af vores baggage bliver smidt i en anden taxa, og vi bliver sat i en taxa hvor chaufføren hverken kan engelsk eller tysk… og han kunne heller ikke vejen. Så han fik ordre på at følge den forankørende taxa (med halvdelen af vores baggage). Stakkels unge mand. Hans GPS kunne heller ikke finde adressen, så det var vigtigt at han bare fulgte den anden taxa! Jeg sad bagerst i taxaen. Med Aya og Alvin på hver sin side, i autostole som heller ikke passede ordentligt, og holdte min øjne på den forankørende taxi. Pludselig kører vores taxa fra uden den forankørende, og så bryder helvede løs. I stedet for at turen skulle vare 2 timer, kører vi rundt i fire timer med grædende sultne børn, en næsten grædende mormor (sorry mor) og en chauffør der ihærdigt prøver at komme i kontakt med sin kollega, da han ikke kan finde vej. Og det lyder som en dårlig joke og overdrivelse, men det er det ikke! Det ender med at mændende, som jo var ankommet et par dage før os, må starte bilen op og mødes med os for at køre foran taxien og vise vej. Inden da har den anden taxa med halvdelen af vores baggage været forbi hytten med vores baggage. Gudskelov. Lad mig bare sige det sådan at jeg var rasende indeni, så da vi endelig når frem får Nicolai lige dræberøjnene, selvom det jo intet havde med ham at gøre, men havde bare følt mig så presset fordi jeg virkelig skulle koncentrere mig om at bevare fatningen i det kaos med skrigende børn, min frustrerede mor som råbte af min far i telefonen og min lige så frustrerede svigerinde som blev ved med at sige noget i stil med “Das ist nicht korrekt” “Nichst Zell Am See, ZIL-LER-TAL!”. Haha vi har grinet en del af det efterfølgende, men i øjeblikket var det bare slet slet ikke sjovt :-D. For pokker… Alvin og Marie var jo kun 7-8 måneder gamle. Aya hun sad bare dér og var helt stille og chokeret. Nå, men det var et dejigt sted, en dejlig hytte, men lå ikke lige i en børnevenlig afstand til pisterne. Da vi skulle hjem fik vi heldigvis en chauffør som kunne tysk, og vejen til lufthavenen, men desværre var der meget trafik, så vi nåede lige i sidste øjeblik at checke in. Så ja, sådan skulle det altså ikke være i år. Ved godt at der aldrig er garantier, men bare dét at vi alle skal flyve sammen denne gang er ret betryggende. Nå, men som sagt havde vi krav til denne års skiferie, primært baseret på vores erfaringer fra sidste år 😀

Først og fremmest skulle det være børnevenligt og med mulighed for danske skiinstruktører, da Aya skal på skiskole i år. Vi ville flyve men ikke have mere end tre timers transfer til og fra lufthavnen. Der skulle være et børneområde, og det børneområde skulle vi gerne bo i gåafstand til, eller i hvert fald bo tæt på en hovedlift. Og så måtte stedet heller ikke være for småt, for vi voksne ville også gerne kunne have mulighed for godt skiløb, og også gerne lidt afterski (det tror jeg så ikke vi får så meget af i år). Ret mange krav faktisk, men umiddelbart virker det til at være lykkes. Samtidig ville vi have halvpension med i prisen.

Vi skal til Passo Tonale i Italien. Vi har ikke været der før, så vi er noget spændte. Passo Tonale er ikke det mest kendte skisportssted og dermed ikke så turistet, men der skulle alligevel være et væld af udfordrende skiløb for nybegyndere og øvede.

Vi skal bo på dette lækre hotel, hvor der er legerum, swimmingpool, wellness mm. Det bliver SÅ lækkert. For os fire har vi inkl. 6- dages skiskole for Aya betalt ca. 25.000 kroner. Det synes vi er mange penge, men da vi regnede efter, skiller det sig ikke meget ud fra hvad det løber op på med en kør-selv-skiferie. Det ER dyrt at tage på skiferie, men igen, vi ville til enhver tid altid vælge skiferie frem for sommerferie i udlandet.

Fik jeg nævnt at vi glæder os? 😀 Tjek evt. nogle film ud fra sidste års skiferie på vores facebookside.

læs om Ayas debut på ski her

se glimt fra sidste års skiferie her

– Sebrina

 photo 3ebf3146-7e41-49d6-95bd-8d4e21b75ae5_zpsef04c005.jpg
 photo 61417f42-b8c9-4b45-b2bc-fd1cf3c8d6d2_zpsbde1612a.jpg

Hvis i selv søger gode råd og tips til jeres næste skiferie med poderne, så se denne artikel hos Eventyrsport om 6 gode råd til skiferie med børn

sponsoreret

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

weekenden uge 2