ny graviditet

jeg havde som nævnt her søgt ind på jordemoderstudiet, men fik afslag. Det er ret svært at blive optaget som sygeplejerske på jordemoderstudiet, da der kun er to pladser til sygeplejersker. Eller sådan var det i hvert fald dengang. Jeg eller vi havde, som altid, en plan B. Vi ville jo egentlig gerne snart have at Aya skulle være storesøster samt finde dét sted hvor vi skulle slå os ned, og så var jeg rigtig glad for at arbejde fuldtid på barselsgangen. Så inden jeg fik svar var vi enige om, at det var to gode planer uanset hvad svaret blev, og vi glædede os. Inden da skulle vi på vores første kør-selv-ferie som familie, og turen gik til en campingplads i Italien! Se en masse billeder fra ferien her og her (elsker alle billederne!). Aya var lige rundet de to år, og turen derned gik så godt! Det var en skøn ferie. Og det har nok også været på ferien at Alvin blev undfanget 🙂 Jeg stod i hvert fald med en positiv graviditetstest i hånden en uge efter vi var kommet hjem. Dagen efter kom familien til Nicolais 26års fødselsdag, og vi havde lyst til at fortælle om nyheden, men ventede dog! Vi var naturligvis glade og spændte og en smule “fuck…”. Vi var inde i en virkelig god periode, havde haft en masse gode fester op til, hverdagen kørte med arbejde, Ayas gymnastik, vuggestue, madplaner og alt dét der, og jeg var i god form og tænkte lidt over, hvordan min krop ville blive efter endnu en graviditet og fødsel, selvom jeg havde sluppet godt fra den første! Heldigvis varede min kvalme ikke lige så længe som dengang jeg var gravid med Aya. Og det var kun et par morgener at jeg også måtte hilse på kummen… men jeg var træt. Træt, træt og mere trææææt i starten. Det var altså hårdt, nu hvor det ikke i samme grad var muligt at slappe af, for nu var der altså en anden der havde brug for min opmærksomhed og et fuldtidsarbejde. Men Nicolai klarede bare nærmest alt det praktiske og var bare så sej. Kønnet ønskede vi ikke at vide på forhånd, men jeg havde en fornemmelse af, at det var en dreng. Min graviditet var så anderledes, og jeg cravede kød og salt. Ret modsat graviditeten med Aya… Da jeg var cirka halvvejs testede vi en ny fancy blærescanner på afdelingen, og den var så god at den også kunne scanne baby. Så jeg så faktisk noget der lignede ret meget en tissemand, og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Så da jeg sagde til Nicolai “øh jeg tror jeg kender kønnet sådan med ca. 80% rigtighed, vil du vide det?”, blev Nicolai skuffet, nu hvor vi var så enige om ikke at skulle kende kønnet, og der gik faktisk flere dage før han ville vide det, selvom jeg inden havde fortalt at jeg havde en fornemmelse af at det var en dreng. Vi sagde det dog ikke til nogen, da det jo ikke var sikkert, som var det en rigtig kønsscanning…

Vi afsluttede derfor 2012 med en masse glæde, da vi også imellem jul og nytår skrev under en salgsaftale på vores kommende hjem, vores hjem!. Så der skete vildt meget i starten af 2013, Aya smed sutten og startede i børnehave, vi var til vores første bloggerevent, pakkede flyttekasser, og jeg var glad for at jeg stadig kunne træne som gravid og arbejde. Dog blev jeg ramt af bækkensmerter, og jeg var længe om at lytte efter min krop, men det endte med en sygemelding en uge før det var planlagt at jeg skulle fra på barsel… Det var til sidst Nicolai der måtte slå i bordet, da jeg hver dag efter jeg kom hjem fra arbejde lå på sofaen og havde virkelig ondt, og hver morgen bøvlede mig ud ad sengen. Det var en kæmpe falliterklæring for mig. Jeg havde en idé om, at min krop da sagtens kunne klare sådan en graviditet, så jeg kunne slet ikke forstå det! Det hjalp dog med noget ro, men en flytning var dog heller ikke det bedste. Heldigvis skulle vi jo hverken male eller noget som helst i vores nye hjem, og det var fantastisk at flytte ind og bare gå og bygge rede herhjemme. Ventetiden gik med at indrette vores nye hjem, at blive faster og tjekke vores nye område ud. Og så var jeg fyldt med dårlig samvittighed over for Aya. Tanken om at hun snart skulle dele sine forældre med en anden, gjorde ondt i mit hjerte, selvom jeg jo godt vidste, at det ville blive godt. Men der var sket så meget i hendes lille verden på kort tid. Børnehavestart og flytning og nu skulle hun også snart være storesøster. Bleen smed hun også inden Alvin kom, så ja, det gik bare lige pludselig så stærkt, og hun blev pludselig så stor. Jeg er stadig så glad for, at vi valgte at lade hende blive i Valnødden i Hvidovre indtil vi fik plads til hende her i Tryllehytten (det fik vi først et halvt år efter vi var flyttet hertil). Det fungerede fint med at Nicolai afleverede og hentede til og fra arbejde. Og så havde hun også en del fridage ;-). Imens jeg var højgravid blev det jo nærmest sommer, og da jeg nåede termin var jeg mere end klar til at få den baby ud! Maven var også større end sidste graviditet, og jeg var meget plaget af halsbrænd og sov elendigt! Havde en klar forestilling om at jeg ville føde før min termin, men det skete jo så ikke…..