uartige Nellie har fået pakke fra Petsy Woof Box

 photo 88d12885-6ee8-4635-80d3-c0cb728ad5c2_zpsx2nphbpc.jpg
 photo 66574479-96a0-4e93-b369-1768e6804fe0_zpsjvp3yggd.jpg
I tirsdags var Nellie alene hjemme i over otte timer. Det er ikke så tit det sker, men det er sket, og det er gået fint. Hun bliver lukket ud på badeværelset, hvor hun så får sin kurv, mad og vandskåle ud samt legetøj, tøjdyr en tykkepind mm. Af erfaring fjernes tingene fra håndvasken, og shampoo mm. rykkes op på højeste hylde i brusenichen. Toiletruller, toiletbørste mm stilles i vindueskarmen, for ellers får det hele en omgang, og det er lykkes hende at få fat på tandpastaen på bordet og splittet adskillige toiletpapir. Egentlig ikke så slemt, og synes det er helt fair.

Nicolai havde fjernet det meste og i stedet givet hende legetøj mm. For selvom hun sover meget af tiden når hun er alene de mange timer, så kommer hun også til at kede sig. Og så er hun en hvalp. Og er nysgerrig. Så lidt ballade laver hun, og hun er blevet større og kan derfor få fat i mere og er også blevet rigtig nysgerrig ;-). Da jeg kom hjem dér tirsdag eftermiddag stod der en pakke fra Petsy Woof Box foran hoveddøren, og jeg tænkte at det var en god dag den pakke kom. Det fortjente hun altså. For vi er ikke så vilde med at hun er hjemme så længe alene, men sådan er det jo bare nogle dage nødt til at være. Hun holder sig iøvrigt tør i alle de timer, og bliver edderlykkelig når vi så kommer hjem, og det er altid så sjovt, for hun skal virkelig sådan tisse, men er også bare så glad, og “snakker” imens hun løber ud og tisser, så løber hun rundt om os, løber hen og tisser igen, løber rundt og småbjæffer, tisser igen og løber rundt imens hele kroppen logrer. Det er en dejlig velkomst man aldrig bliver træt af ♡.

Da jeg i tirsdags lukkede døren op til badeværelset så der sådan ud:
 photo adc1f440-e423-4ba8-b653-59b9e86eddad_zpsqyeu5hhz.jpg  photo ef5c6dff-a93e-43a3-ba80-3f31cb4ca950_zpszp7c1fua.jpg  photo 3c9ab185-fea8-4424-af60-b2af2babf63d_zpsgajw8yqr.jpgNellie havde simpelthen hoppet op i vindueskarmen og hevet en lille plante ned (som heldigvis stod i en melaminkop, som ikke smadrede) og splittet den ad i atomer. Samtidig havde hun fået fat i toiletpapiret som også stod i vindueskarmen, fået hevet toiletbørsten ned og gnasket i den, og radioen var nær faldet ud ad vinduet. Den store potteplante var da heldigvis ikke faldet ned. Ej det var altså træls. Jeg var så træt, Alvin havde samtidig en lort i bleen som jeg først måtte tage mig af, og imens jeg skifter ham, siger Aya at hun skal lave stort, og er på nippet til at tude fordi “der er også jord i toilettet mor!” (som i, så kan jeg ikke skide dér). Jeg råber inde fra Alvins værelse imens jeg skifter Alvins lorteble og en Nellie vimsende rundt om mine ben: “ja ja, det er bare Nellie, du kan sagtens sætte dig!”. Jeg sveder da jeg ikke har fået jakken af eller noget. Ud på toilettet og støvsuge imens Aya skider, Alvin får at vide “nej Alvin ikke herud!”, selvom han allerede står dér midt i jorden for at se hvad det er Aya har gang i (det er åbenbart stadigvæk spændende at se Aya skide). Nellie lukkes ud i baghaven for lige at køle af og jeg tæller lige til 10 for ikke at eksplodere. I de der sekunder tror jeg mit kortisolniveau er på sit højeste. Og i et splitsekund eller nærmere et minut tænker jeg, at det virkelig var dumt med en hundehvalp… Puhaaaa… Nicolai kom mig heldigvis til undsætning fem minutter senere, hvor jeg havde formået at skifte en lorteble, tørret Aya, og samlet skidtet op fra gulvet OG støvsuget, for ikke at få jord over hele hjemmet (too late). Jeg havde stadigvæk støvler og jakke på, og Nicolai kunne godt fornemme at mit kortisolniveau ikke var faldet helt ned endnu… ahem. Han behøvede ikke at spørge om, hvad der var sket, for jeg sørger selv for at fortælle det (lidt for hurtigt og højt) og vise ham ovenstående billeder, for jeg havde naturligvis sørget for at ‘dokumentere’, hvor slemt jeg havde haft det, haha. Og så fik jeg et kys på kinden og et stort kram. Og så var det jo glemt. Og så kigger vi på pakken fra Petsy Woof Box, og jubler lidt over, at der aktivitetslegetøj i, da vi netop havde snakket om, at Nellie trængte til nyt.

Det er vigtigt at Nellie udover fysisk stimulering også bliver “mentalt stimuleret”. En Australian Shepherd er jo oprindeligt en utrættelig arbejdshund, og derfor har Nellie også behov for motion og aktivering, og det er virkelig begyndt at komme til udtryk nu. Ikke at hun har udviklet sig til et destruktionsmonster, men det er tydeligt, at hun efter sådan en lang dag alene har noget krudt der skal brændes af. Udover hendes hyrdeinstinkt er en Aussie (slang for australian shepherd :-D) en ret intelligent hund. Så det er vigtigt at hun får en konsekvent, kærlig og tålmodig opdragelse – ligesom børnene ;-). Til de nysgerrige så er Aussien også kendt for sit utrolige gode sind, og er en blid og medgørlig hund i alle situationer. Aldrig bidsk eller krakilsk, og vigtigt for os, så er Aussien en hund som kan medtages alle familiens aktiviteter, som ikke vil stikke af, når den er løs (altså det kræver jo lidt opdragelse). Flere af hundeejerne her i området er meget overraskede over, at hun allerede lystrer på “på plads”, “sit” og alt det der , og selvom hun løber og leger løs sammen med andre hunde, så har hun indtil videre altid lystret på “på plads” og vi kan kalde hende til os midt i en god leg. Vi træner også dagligt, og vi glæder os til snart at starte til hvalpetræning for at få inspiration til flere øvelser, og samtidig prale af vores dygtige hvalp, hehe 🙂

Tilbage til boxen som udover lækre godbider, potesalve, cake pops (til hunde) var der lækkert økovenligt aktivitetslegetøj!
 photo f6df2ad7-5d7b-4cde-94e7-4e0b2f62ee1c_zpsxczhirnw.jpg
 photo 466d3494-0477-4883-b0de-57bc2850e027_zps3yeyaelz.jpg
 photo 83c12ca4-a62f-4a85-b44f-9e13b8b489ff_zpsjtx6zo6l.jpg
 photo 7c0395c3-2094-47c0-b526-f84f06561956_zpsspeiokmi.jpgså da hun igen skulle efterlades onsdag med udsigt til endnu en lang dag, satte Nicolai to tykkeben i det blå “kødben”, hvor hun skulle bruge noget tid på at få dem ud. Og jeg kom hjem til et normalt badeværelse om onsdagen. Puha.

Bolden er sådan én man putter godbider ind i, og Nellie så kvik som hun er, fandt hurtigt ud af, hvordan hun skulle få de godbider ud (beklager at filmen er så mørk):
og hvad er det dér Woof Box så for noget? Jeg får jo nærmest dagligt “aha-oplevelser” over hvor meget man kan anskaffe sig til sin hund! Og Woof Box er en månedlig forkælelsesboks – til hunde! Så hver måned er der hundredvis af hunde der bliver glade med de bedste naturlige produkter inden for godbidder, legetøj og pleje. Det er muligt at vælge imellem fire Woofboxe, som passer til enhver hund, uanset race, størrelse eller alder. Woofbox sørger for at man får de bedste produkter der passer til din hund. Så en boks kan f.eks. inkludere alt fra legetøj, tyggeben og andre naturlige produkter og boxene er tilmed til at betale og koster fra 64 kroner om måneden! Så en Woof Box skal Nellie da ha’! og det må ind i budgettet herhjemme 🙂

Indlægget er lavet i samarbejde med Petsy Woof Box, men ovenstående er direkte fra hjertet- og kameraet.

WUF WUF!

– Sebrina 

anbefal mig skjorter der ikke krøller?

 photo sk_zpsrwy35bsa.jpg
Alvin er skøn. Det er han, og det kan jo ikke diskuteres ;-). Både Nicolai og jeg synes han er ekstra skøn i en skjorte, men hold nu op det er et gedemarked. Findes der ikke skjorter på markedet der ikke behøver et strygejern? for det er altså nogo i dagligdagen herhjemme. Nicolai stryger sit tøj dagligt, men at stryge tøj i str. 92 er ikke såååå fedt. Det er da lykkedes os at finde nogle skjorter der ikke krøller, og som kan tages direkte fra tørrestativet og på Alvin. Men synes der er langt imellem snapsene? For en skjorte i str. 92 skal heller ikke koste mere end 150 kroner i vores øjne. That’s it. Denimskjorterne bliver ofte stive i det, og de ellers seje ternede skjorter krøller som jeg ved ikke hvad. HVOR skal jeg købe skjorter til ham, som ikke krøller HELT vildt og ikke koster en formue? Drengemødre? I ved det garanteret… 😉
 photo sk2_zpsqwg8tnux.jpg
Dén han har på på billederne, er favoritten herhjemme. Men også et udsalgsfund fra Phister & Philina for et par måneder siden… (affiliatelinks)

Iøvrigt elsker jeg de her billeder. Alvin sammen med det han elsker allermest i øjeblikket; Nellie, sin søster, bolde og bøger 😀

– Sebrina

Vores historie #24 – NU OG HER

Så blev det til ’sidste kapitel’ i vores historie! Hep hey…! Det drejer sig om hvor vi ligesom er nu og her.

Vi har det godt først og fremmest. Rigtig godt! Vi føler vi er et sted, hvor vi kan puste lidt ud og bare nyde hvor vi er og glæde os til den tid der venter. Det seneste år har der været fart på. Jeg startede på job efter barsel, og selvom mange siger at det er meget nemmere med barn nr. 2, så er det nu ikke sådan vi har oplevet det. Jo Aya og Alvin er fantastiske sammen, men det kræver bare ekstra at have to børn. Det er sværere at få pasning, selv at få hvilet, tid til sig selv, tid til det enkelte barn, tid til hinanden, sværere at være tilstede for andre når man er på besøg, eller har besøg, det er dyrere og du er konstant på. Derfor er vi dybt taknemmelige for den familie og de venner vi har omkring os, som hjælper os til at få alt til at gå op i en højere enhed.

F.eks. en dag som i går: jeg skulle møde 8-16 på arbejde. Nicolai skulle spille håndboldkamp og afsted hjemmefra kl. 12. Allerede dér har vi et problem kan I nok se.

Men mine forældre kom da Nicolai skulle afsted og passede børnene og hund indtil jeg kom hjem, hvor de så også lige havde rengjort vores hjem! Jamen det betyder bare så meget. Nicolai kom hjem næsten lige efter jeg. Jeg gik sammen med Aya igang med at lave dejen til en pizza, og min far kørte hjem for at lave momsregnskab. Min mor var kørt for nogle timer siden, da hun selv skulle på arbejde. Nicolai og jeg snakkede om kamp og arbejde imens pizzaen blev forberedt. Vi kunne mærke vi var trætte, og snakkede om at vi bare ville dase og se en god film, når børnene sov. Jeg måtte arbejde over i lørdags, og Nicolai var med børnene til fødselsdag, så der har været lidt knald på denne weekend. Vi tog os god tid ved aftenbordet. Aya sagde (igen) sjove ting og oplyste spontant, at hun gerne ville være skolelærer, når hun blev voksen, så det snakkede vi om. Og om planeter og stjerner. Og igen talte vi til, hvor længe der er til at Aya bliver seks år og skal starte i skole. Og igen skulle Alvin have at vide, at man ikke står op på sin stol, og heller ej hamrer gaflen ned i tallerkenen. Han ville jo også gerne høres. Efterfølgende sad vi og så Go’aften DK (eller det der program hvor de laver mad i Go’ aften DK), og begge børn insisterede på at skulle sidde oven på mig. I 10 minutter for så skulle der børstes tænder og nattøjet på. Nicolai puttede Alvin og jeg læste godnathistorie for Aya. Hun havde (heldigvis) valgt Bamse, hvor historierne er lidt korte. Var simpelthen så træt, så det der med at læse mere end fem minutter kan være en udfordring for trætte øjne ;-). Da Aya var puttet lå Nicolai i sofaen og jeg joinede. Vi faldt begge i søvn på fem minutter og blev vækket af Alvin der ville have vand. Vi snakkede om at det var godt gjort, at forældrene sov før den mindste herhjemme 🙂 Nellie var også færdig. Morfar havde stimuleret hende godt og gået en laaaaang tur med hende. Jeg faldt hurtigt i søvn igen og vågnede kl. 21.30 for derefter at gå i seng og sove videre. Troede Nicolai havde sovet med, men han havde svært ved at falde i søvn efter et par afbrydelser af Alvin, så han havde ordnet vasketøjet og klaret at få ryddet op de timer hvor jeg var HELT væk. Og blevet opdateret på diverse sportsfora og medier :-). Kl. 22 sov vi dejligt. Ingen god film eller kærestetid. Bare udmattede forældre.

I dag er det jo så mandag. Jeg har en fridag med børnene. Skal til temaaften hos en kollega i aften, så måske jeg skal forbi Nicolais arbejde med børnene, da han måske ikke kan nå hjem inden jeg skal afsted. Hvis Aya skal til gymnastik i dag, skal hun afsted med Clara og hendes mor, da det ikke er muligt at nå for Nicolai i dag samtidig med aftensmad. Jeg har lige inviteret familien til brunch på lørdag for at fejre at jeg snart fylder mit sidste år i 20’erne, og spurgt en savnet veninde om en kaffedate på onsdag efter fyraften. Og tænkt ugen igennem. Hvordan diverse aftaler kan gå op, hvornår der kan trænes, hvad med pasning når jeg skal i aftenvagt på torsdag og Nicolai gerne skulle til håndboldtræning osv. osv. HELE tiden skal der planlægges og koordineres. Men det er vi blevet okay gode til efterhånden.

Hvorfor dropper Nicolai ikke bare sin håndbold vil nogen nok tænke? For jo det er sgu lidt af en stressfaktor at få håndbolden presset ind. Men håndbolden er jo Nicolais “ting”. Der hvor han kobler fra og lader op. Og jeg kan lide at se ham spille håndbold. Når dét så er sagt, så er det måske sidste sæson for ham. Til marts starter han til hvalpetræning med Nellie (selvvalgt og han glæder sig), og efter sommerferien skal Alvin også starte til et eller andet og Aya nok begynde til svømning. Og børnene kommer i første række hvad dét angår. “Så finder jeg bare en anden træningsform, som passer ind ind i vores liv, og som jeg er glad for”, siger han. Ligesom jeg har gjort. Jeg kan ikke gå til fodbold. Det ville være noget nært umuligt. Dels pga. mine skæve arbejdstider… eller primært derfor og at jeg er mor!

Selvom vi har givet afkald på ret meget, så er det ikke sådan at vi tænker, at det er sur røv at have to børn og en hund. Vi elsker det jo for pokker, og har fået så meget mere igen end hvad vi har givet afkald på. Men det er rart også at være nået dertil,  at nu er det slut med små børn. Ikke flere børn til os. Det er nogen andres tur nu. Nu er det på tide at vi igen har lidt mere fokus på os som familie og på os selv. Jeg har fået nyt arbejde som jeg elsker. Men det kræver også. Nicolai har også rigeligt på sit arbejde og får hele tiden nye spændende opgaver. Jeg går fortsat op i mig selv og nægter at droppe mine månedlige eyelashes, træning eller shopping. Jeg låser døren til badeværelset, når jeg skal i bad (og Nicolai er hjemme vel at mærke), for ellers bliver jeg også dér forstyrret. Vi bliver konstant forstyrret. Vi kan ikke føre en samtale uden konstant at blive forstyrret. Vi kan ikke være intime sammen uden at blive forstyrret, ikke skide i fred osv. osv. Vi har planlagt kærestedage, Skanderborg Festival og holder fast i at vi SKAL mere ud uden børn, hvor vi kan kigge hinanden i øjnene og snakke sammen uden forstyrrelser. Men for pokker det er sgu ikke så nemt. Vi øver os i at prioritere weekender uden planer og blive bedre til at sige nej. For et nej er altså også et ja til sig selv, os og vores børn. Meget pladderromantisk måske, men for hulan hvor kan der bare hele tiden være aftaler til dit og dat, hvor det ender med at vi sidder hjemme og er fuldstændig færdige efterfølgende og det smitter af på overskuddet til børnene. Og et hjem der samtidig flyder. Og et hjem der flyder hader vi begge to. Derfor ELSKER jeg at vi har rengøring to timer hver 2. uge. Og det er slet ikke nok, men lige dén dag og de efterfølgende dage er overskuddet bare dét større. Og når vinduespudseren første mandag i måneden har været forbi (og nej den skal ikke misforstås). Jeg elsker vores madplaner, vores måde at planlægge, lægge budget for det vi gerne vil. Ferie, forsikringer, projekter i hjemmet, i haven, ny bil og alt det der. Det giver overblik og en tryghed. Og for os selvom det lyder weird, frigiver det altså tid at strukturere hverdagen og vores økonomi. Ellers ville det hele nok gå op i hat og brikker (Ayasprog). Det er sgu da dejligt at vide at bege børn sover kl. 20. Det er dejligt at vide at man ikke skal handle ind i dag. At det er gjort på ugens vanlige indkøb og bare kigge på tavlen, og se hvad der skal laves af mad. Og også glæde sig til særlige dage. F.eks. i fredags, hvor der var pulled pork på menuen :-D. Det er dejligt at vide, at vi sidder fint i det rent økonomisk. At vi er forsikret i hoved og røv, og stadigvæk har mulighed for ski- og sommerferie. Vi tror på at vi går en fremtid i møde, hvor vi ikke får færre penge imellem hænderne- tværtimod. Men at vi skal fortsætte vores måde at leve på, og ikke købe et lidt større og dyrere hjem. Men hellere prioritere at kunne købe de møbler vi gerne vil, kunne rejse det vi vil. Købe det tøj til børnene som vi vil. Tage på oplevelser osv. Det er det der gør os glade og får os til at trives. Sgu ikke at have et hjem på 200 kvadratmeter eller en have på 600 kvadratmeter der konstant skal arbejdes på. For vi elsker det her liv og de rammer vi har.

Så ja det er dér vi er nu. Haha. Ej for liiiige at opsummere:

Vi hviler i at være en familie på fire (fem med Nellie), har et godt arbejdsliv, en fin indkomst, og drømme og muligheder for fremtiden. Vores børn stortrives. Går i den bedste institution, har venner og veninder, vi bor lækkert og nyt, har et godt fællesskab hvor vi bor. Vi har to biler. Vi har en god kærlig familie, vi har vores venner. Vi mangler intet. Jo vi mangler tid.

Vi snakker ofte om at vi er glade for at være “et skridt foran”, uden at det skal lyde for selvhøjtideligt. Men når vi kigger tilbage i bakspejlet, så er livet uden børn, og et “rigtigt” arbejde meget nemmere og egoistisk end det liv vi har nu. Og vi føler vi har været igennem mange store ryk i vores liv, som vi har klaret til ug SAMMEN og nydt at være igennem. Vores forhold har ikke lidt under de mange store forandringer, og vores liv er beriget på en måde som slet ikke kan beskrives, og vi er blevet så meget klogere på os selv og hinanden, så alle de nye udfordringer kan bare komme an. Nu hvor vi kan mærke at børnene er blevet lige dét ældre og vi kan puste bare lidt ud, så drømmer vi (okay jeg nok allermest) om et bryllup. Har altid tænkt at jeg skulle giftes inden jeg blev 30, og jeg har den seneste tid lige skulle deale med mig selv med, at det nok ikke kommer til at ske. Eller det kommer ikke til at ske eftersom jeg gerne vil holde brylluppet om sommeren. Og denne sommer er jeg 29 år. Nå, men det kræver først og fremmest også et frieri, men også en god opsparing, da vi gerne vil holde et brag af en fest. Sådan en motherfucker fest hvor folk drikker sig i hegnet og danser til den lyse morgen. Spiser og drikker godt. Og jeg vil have råd til lige dén kjole som sidder allerbedst på mig og fremhæver det gode på min krop efter jeg har båret og født to børn. Det kan da sagtens være at det ender med en havefest eller et billigere alternativ end jeg lige nu går og forestiller mig. Men altså, om jeg er 30 eller 35 skal sgu ikke skille os ad ;-). Lige nu har vi nogle projekter, som vi først og fremmest skal spare op til og begge vil prioritere højere end et bryllup.

Vi har det godt <3

Gå gerne i krig med hele vores historie på nedenstående kapitler:

#1#2#3#4#5#6, #7#8#9#10#11#12,

#13#14#15#16#17#18#19#20#21#22, #23

– Sebrina

Fredagsvideo med de to voksne herhjemme!

 photo Skaeligrmbillede 2015-02-20 kl. 21.34.55_zpsv70s4d4i.png
vi har lige signet op til Q8’s nyhedsbrev da de dygtige inde på Bloggers Delight har gjort os opmærksomme på, at Q8 pt har en konkurrence kørende, hvor det er muligt at vinde 4000 kroner brændstof, hvis man signer op til deres nyhedsbrev. Det er alligevel et par tanke til Rødbeden og Aveo’en trods alt! I kan se videoen og høre, hvor vi ville køre hen for de 4000 kroner. Den er sprit ny og helt spontan og viser vores fredagsmood ret godt. Det er jo også muligt for jer læsere at være med i konkurrencen, men det kræver at du/I signer op til Q8’s nyhedsbrev lige her.

Har I egentlig bil/biler? For ellers er det måske ikke så relevant? Men fortæl da gerne alligevel hvor I ville køre hen, hvis I fik 4000 kroner i brændstof. Kan så godt lide når I er aktive i kommentarfeltet, og vi også får lov at komme lidt ind under huden på jer 😉

Indlægget er lavet i samarbejde med Q8, og vi har fået helt frie tøjler, som i nok har bemærket!

– Sebrina

Older posts