De normales historie #23

Jaaaa så rækker det snart mod enden i vores “eventyr”. Eller det gør det jo ikke, men vi er snart nået til den tid vi er i lige nu og her. Men der mangler lige et par kapitler endnu, og dem skal I bestemt ikke snydes for!

Jeg gik fire dage over termin med Alvin og så kom han endelig. Jeg vil gene henvise til dette indlæg, hvor jeg nærmere beskriver den første tid med Alvin. Om hvor dejligt at få ham i familien, men også den hårde tid, hvor han bare var en ked af det lille baby. Da jeg var i det tænkte jeg ikke, at det var hårdt HÅRDT, men nu når jeg tænker tilbage, så var det hårdt at have en baby der var ked af det når han var vågen, og jeg tror stadigvæk det er derfor jeg er så følsom over for hans gråd og “brok”. Det kan faktisk slå mig helt ud og påvirke mit humør ret meget. For er der noget Alvin har, så er det temperament, og det har jeg skrevet ret meget om – sidst her. Nå, tilbage til det med at blive en familie på fire. Det var en underlig ting. For da vi fik Aya gik verden i stå. Vi levede i en sand lykkerus i et par uger, men da Alvin kom, fortsatte hverdagen jo bare helt uændret. Ayas rytme og verden skulle jo ikke spoleres fordi hun havde fået en lillebror. Vi tog hjem et par timer efter Alvin var født, sådan midt om natten, og kl. 7 var Nicolai allerede afsted efter Aya. Og jeg skyndte mig i bad, så jeg ligesom var klar når Aya kom hjem (og fordi jeg også bare trængte til et rigtigt bad efter sådan en omgang fødsel, hvor jeg dog over halvdelen af tiden svømmede rundt i badekar…). Og jeg skyndte mig og min krop var bare øøøøm, og trængte nok bare til at ligge og slappe af og snuse til min “lille” baby. Og jeg kan huske at jeg tænkte; “okay Sebrinamor, det her er noget anderledes end første gang….”. Og det var jeg så indstillet på, og har ikke brugt krudt på at tænke mere over det. Til gengæld er jeg blevet kaffedrikker under min barsel med Alvin ;-). Det har krævet lige lidt mere af mig at blive mor til to. Eller “lidt” er nok mildt sagt…
Vi tog det hele i stiv arm og var bare imponerede over verdens bedste storesøster. Vil egentlig gerne henvise til dette indlæg, hvor jeg har beskrevet vores tanker om at “forebrede” Aya på at blive storesøster. Barslen var jo også noget anderledes med Alvin end med Aya. Nicolai var ikke længere studerende, vi var tilflyttere til en mindre by og derfor længere væk fra vennerne, cafeer og butikkerne. Jeg var derfor glad for at komme i mødregruppe forholdsvis hurtigt, hvor jeg fik et netværk. Og da Aya også startede i børnehave her, gik det egentlig stærkt med at lære menneskerne her at kende og føle at “høre til”. Dog indså jeg ret hurtigt at en ekstra bil var en nødvendighed, og min elskede Rødbede blev derfor en del af familien og gjorde min barsel noget sjovere!

Jeg valgte frivilligt en kortere barsel, og har været så glad for den beslutning! Igen gik indkøring af Alvin bare super, og hvis ikke jeg havde startet nyt arbejde, var det faktisk først nu at jeg ville arbejde fuld tid. Ret crazy! Det var en god barsel, og det blev altså set en del Netflix skal jeg hilse at sige 😉 Jeg blev særligt fanget af Gossip Girl og Pretty Little Liars (det var jer læsere der tippede!). Og om aftenen så Nicolai og jeg så Breaking Bad, Orange Is the New Black eller House of cards. Så min barsel med Alvin blev også dér vi indså at vi ikke behøvede den store tv-pakke, men bare Netflix og Viaplay (ingen falsk reklame her, det er helt sandt). Det sparede vi også penge på, og da jeg gik på dagpenge, og vi troede at det var nødvendigt at bruge af opsparingen, var det en nem post at skære ned på. Og det er en god måde at være sammen på om aftenen i stedet for en masse tid med computer, telefon eller ligegyldigt fjernsyn! Åh ja, jeg blev også under barslem fuldstændig afhængig af Candy Crush, og måtte slette app’en til sidst. Det har jeg heller ikke fortrudt, haha.

Jeg fik også gang i træningen igen – særligt hjemmetræningen, men det var ikke altid at det var muligt ;-), og det er en stor fed løgn hvis jeg påstår at jeg træner lige så meget som jeg gjorde da jeg fik børn, eller bare fik Alvin. Det er tiden bare ikke til og det er okay, for så gælder det bare om at effektivere træningen, hvilket jeg synes jeg har gjort.

OG og OG så rykkede vi bloggen over til Bloggers Delight, og det har vi altså heller ikke fortrudt. Det har altså medført lidt ekstra (små) lommepenge og mange gode oplevelser for vores familie. Lad det endelig fortsætte sådan 🙂

og hvis I keder jer så tjek lige alle de andre kapitler ud ik?

#1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12,

#13, #14, #15, #16, #17, #18, #19, #20, #21, #22

– Sebrina