må jeg ikke godt få det med i børnehave?

weekenden uge 7

 photo 98aafafc-2dc1-4186-932a-b61326803c5f_zpstskv1qi2.jpg
kameraet blev ikke lige hevet så meget frem i weekenden. Primært af dén årsag at der var arbejde og terror. Det sidste lammede mere end jeg lige havde forventet. Og selvom der for tiden florerer rundt på diverse blogs at bloggere er blevet for upersonlige, for kommercielle, krævende, bitches osv., så læste jeg også et indlæg i aftes, hvor der (sarkastisk tror jeg), stod noget med at “alle bloggere med respekt for sig selv havde noget klogt at sige om terrorangrebet”. Det er ikke så nemt at blogge i øjeblikket, eller jo det er det, men det er ikke nemt at gøre alle tilfredse. Og selvom jeg er lidt af en pleaser, så har vi egentlig bare passet vores egen lille andedam herhjemme og vores blog på vores måde. Jeg eller vi (selvom Nicolai nok fungerer mere som gæsteblogger, omend han er meget mere med inde over bloggen end det måske kunne tyde), blev påvirket af weekendens hændelser, og derfor måtte jeg ud med dette, som for mig er ret personligt. Det handler ikke om fordi jeg nu har en blog, så skulle jeg liiiige skrive om weekendens hændelser. For mig var det helt syret at se på indlæg i mit feed på bloglovin’ om  stilletter, boliginteriør osv. Nok fordi vi herhjemme i vores lille trygge base, ja, der gik verden altså lidt i stå, eller de voksne herhjemme var lidt i chok. Og sådan har vi alle jo nok reageret på vores måde. Nogen ved at lade deres blog fortsætte helt uændret, andre har knyttet stærke ord, andre har knyttet stilhed osv. osv. Så når ‘bloggere med respekt for sig selv’ har kommenteret på weekendens tragiske hændelser, ser jeg det egentlig bare for et behov for at komme ud med nogle af de følelser de har haft. For jeg kan i hvert fald relatere. Og når andre ikke har, ja, så er det nok fordi de ikke har haft lyst til at dele den slags på deres blogs. Det er der jo ikke noget forkert i.

Nå, ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg iøvrigt. Synes det er en ærgerlig tendens at uanset hvordan man vælger at blogge, instagramme eller bruge sin facebook, så har mange én eller anden mening om måden og indholdet. Selvfølgelig har folk en holdning og en mening. Men hvorfor ikke bare scrolle forbi, unfollowe eller hvad der nu er af muligheder, hvis man ikke kan lide ‘stilen’? Hvorfor dette behov for at udstille andre og konstant diskutere bloggere og skrive grimt i kommentarfelter? Jeg forstår det ikke helt. Læs eller ikke læs. Hvis bloggeren mister læsere, tro mig, så ved han/hun/de det godt, og reflekterer nok over, hvorfor det nu kan være. Men at diktere hvad bloggere skal poste og “behage” eller ikke behage sine læserne med… ja der står jeg altså lidt af.
 photo 6e421534-1a5a-4518-be04-8e737b48fed6_zpscmpqbhqn.jpg
 photo 1c505c1d-5541-4f30-a34a-7043f18adb7c_zpsucz8mejh.jpg
Tilbage til weekenden. For søndag havde morfar jo fødselsdag, og havde inviteret til fastelavn. Det var ret koldt, men mega hyggeligt og børnene havde en fest! I sofaen fik vi linet den sidst nye generation op, og den vokser og vokser. Så dejligt!

– Sebrina 

1 kommentar

  • Rikke BN

    Åh jeg er altså lidt vild med jeres blog. Føler mig lige nødsaget til at kommentere denne gang, for jeg er vild med, at man kan mærke jer gennem skærmen. Vi har også været totalt rystede herhjemme- min bror er politimand, og terrorangrebet har virkelig sat nogle tanker i gang. Jeg forstår godt det er svært som blogger; hvor meget/ hvor lidt skal man kommentere på det. Jeg kan bare mærke, at det undrer mig, at nogle bloggere kan gå fuldstændig udenom… Uden at nævne det med ét ord. Jeg er helt med på, at bloggeren bestemmer indholdet… Jeg forstår det bare ikke. Jeg måtte også undlade at læse blogs i et par dage, da det provokerede mig helt vildt at læse om dyre tasker, om sko som en blogger ikke måtte få for sin mand osv osv. Så hvad vil jeg egentlig sige? Tak fordi I fremstår som ægte mennesker…….

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

må jeg ikke godt få det med i børnehave?