anbefal mig skjorter der ikke krøller?

uartige Nellie har fået pakke fra Petsy Woof Box

 photo 88d12885-6ee8-4635-80d3-c0cb728ad5c2_zpsx2nphbpc.jpg
 photo 66574479-96a0-4e93-b369-1768e6804fe0_zpsjvp3yggd.jpg
I tirsdags var Nellie alene hjemme i over otte timer. Det er ikke så tit det sker, men det er sket, og det er gået fint. Hun bliver lukket ud på badeværelset, hvor hun så får sin kurv, mad og vandskåle ud samt legetøj, tøjdyr en tykkepind mm. Af erfaring fjernes tingene fra håndvasken, og shampoo mm. rykkes op på højeste hylde i brusenichen. Toiletruller, toiletbørste mm stilles i vindueskarmen, for ellers får det hele en omgang, og det er lykkes hende at få fat på tandpastaen på bordet og splittet adskillige toiletpapir. Egentlig ikke så slemt, og synes det er helt fair.

Nicolai havde fjernet det meste og i stedet givet hende legetøj mm. For selvom hun sover meget af tiden når hun er alene de mange timer, så kommer hun også til at kede sig. Og så er hun en hvalp. Og er nysgerrig. Så lidt ballade laver hun, og hun er blevet større og kan derfor få fat i mere og er også blevet rigtig nysgerrig ;-). Da jeg kom hjem dér tirsdag eftermiddag stod der en pakke fra Petsy Woof Box foran hoveddøren, og jeg tænkte at det var en god dag den pakke kom. Det fortjente hun altså. For vi er ikke så vilde med at hun er hjemme så længe alene, men sådan er det jo bare nogle dage nødt til at være. Hun holder sig iøvrigt tør i alle de timer, og bliver edderlykkelig når vi så kommer hjem, og det er altid så sjovt, for hun skal virkelig sådan tisse, men er også bare så glad, og “snakker” imens hun løber ud og tisser, så løber hun rundt om os, løber hen og tisser igen, løber rundt og småbjæffer, tisser igen og løber rundt imens hele kroppen logrer. Det er en dejlig velkomst man aldrig bliver træt af ♡.

Da jeg i tirsdags lukkede døren op til badeværelset så der sådan ud:
 photo adc1f440-e423-4ba8-b653-59b9e86eddad_zpsqyeu5hhz.jpg  photo ef5c6dff-a93e-43a3-ba80-3f31cb4ca950_zpszp7c1fua.jpg  photo 3c9ab185-fea8-4424-af60-b2af2babf63d_zpsgajw8yqr.jpgNellie havde simpelthen hoppet op i vindueskarmen og hevet en lille plante ned (som heldigvis stod i en melaminkop, som ikke smadrede) og splittet den ad i atomer. Samtidig havde hun fået fat i toiletpapiret som også stod i vindueskarmen, fået hevet toiletbørsten ned og gnasket i den, og radioen var nær faldet ud ad vinduet. Den store potteplante var da heldigvis ikke faldet ned. Ej det var altså træls. Jeg var så træt, Alvin havde samtidig en lort i bleen som jeg først måtte tage mig af, og imens jeg skifter ham, siger Aya at hun skal lave stort, og er på nippet til at tude fordi “der er også jord i toilettet mor!” (som i, så kan jeg ikke skide dér). Jeg råber inde fra Alvins værelse imens jeg skifter Alvins lorteble og en Nellie vimsende rundt om mine ben: “ja ja, det er bare Nellie, du kan sagtens sætte dig!”. Jeg sveder da jeg ikke har fået jakken af eller noget. Ud på toilettet og støvsuge imens Aya skider, Alvin får at vide “nej Alvin ikke herud!”, selvom han allerede står dér midt i jorden for at se hvad det er Aya har gang i (det er åbenbart stadigvæk spændende at se Aya skide). Nellie lukkes ud i baghaven for lige at køle af og jeg tæller lige til 10 for ikke at eksplodere. I de der sekunder tror jeg mit kortisolniveau er på sit højeste. Og i et splitsekund eller nærmere et minut tænker jeg, at det virkelig var dumt med en hundehvalp… Puhaaaa… Nicolai kom mig heldigvis til undsætning fem minutter senere, hvor jeg havde formået at skifte en lorteble, tørret Aya, og samlet skidtet op fra gulvet OG støvsuget, for ikke at få jord over hele hjemmet (too late). Jeg havde stadigvæk støvler og jakke på, og Nicolai kunne godt fornemme at mit kortisolniveau ikke var faldet helt ned endnu… ahem. Han behøvede ikke at spørge om, hvad der var sket, for jeg sørger selv for at fortælle det (lidt for hurtigt og højt) og vise ham ovenstående billeder, for jeg havde naturligvis sørget for at ‘dokumentere’, hvor slemt jeg havde haft det, haha. Og så fik jeg et kys på kinden og et stort kram. Og så var det jo glemt. Og så kigger vi på pakken fra Petsy Woof Box, og jubler lidt over, at der aktivitetslegetøj i, da vi netop havde snakket om, at Nellie trængte til nyt.

Det er vigtigt at Nellie udover fysisk stimulering også bliver “mentalt stimuleret”. En Australian Shepherd er jo oprindeligt en utrættelig arbejdshund, og derfor har Nellie også behov for motion og aktivering, og det er virkelig begyndt at komme til udtryk nu. Ikke at hun har udviklet sig til et destruktionsmonster, men det er tydeligt, at hun efter sådan en lang dag alene har noget krudt der skal brændes af. Udover hendes hyrdeinstinkt er en Aussie (slang for australian shepherd :-D) en ret intelligent hund. Så det er vigtigt at hun får en konsekvent, kærlig og tålmodig opdragelse – ligesom børnene ;-). Til de nysgerrige så er Aussien også kendt for sit utrolige gode sind, og er en blid og medgørlig hund i alle situationer. Aldrig bidsk eller krakilsk, og vigtigt for os, så er Aussien en hund som kan medtages alle familiens aktiviteter, som ikke vil stikke af, når den er løs (altså det kræver jo lidt opdragelse). Flere af hundeejerne her i området er meget overraskede over, at hun allerede lystrer på “på plads”, “sit” og alt det der , og selvom hun løber og leger løs sammen med andre hunde, så har hun indtil videre altid lystret på “på plads” og vi kan kalde hende til os midt i en god leg. Vi træner også dagligt, og vi glæder os til snart at starte til hvalpetræning for at få inspiration til flere øvelser, og samtidig prale af vores dygtige hvalp, hehe 🙂

Tilbage til boxen som udover lækre godbider, potesalve, cake pops (til hunde) var der lækkert økovenligt aktivitetslegetøj!
 photo f6df2ad7-5d7b-4cde-94e7-4e0b2f62ee1c_zpsxczhirnw.jpg
 photo 466d3494-0477-4883-b0de-57bc2850e027_zps3yeyaelz.jpg
 photo 83c12ca4-a62f-4a85-b44f-9e13b8b489ff_zpsjtx6zo6l.jpg
 photo 7c0395c3-2094-47c0-b526-f84f06561956_zpsspeiokmi.jpgså da hun igen skulle efterlades onsdag med udsigt til endnu en lang dag, satte Nicolai to tykkeben i det blå “kødben”, hvor hun skulle bruge noget tid på at få dem ud. Og jeg kom hjem til et normalt badeværelse om onsdagen. Puha.

Bolden er sådan én man putter godbider ind i, og Nellie så kvik som hun er, fandt hurtigt ud af, hvordan hun skulle få de godbider ud (beklager at filmen er så mørk):
og hvad er det dér Woof Box så for noget? Jeg får jo nærmest dagligt “aha-oplevelser” over hvor meget man kan anskaffe sig til sin hund! Og Woof Box er en månedlig forkælelsesboks – til hunde! Så hver måned er der hundredvis af hunde der bliver glade med de bedste naturlige produkter inden for godbidder, legetøj og pleje. Det er muligt at vælge imellem fire Woofboxe, som passer til enhver hund, uanset race, størrelse eller alder. Woofbox sørger for at man får de bedste produkter der passer til din hund. Så en boks kan f.eks. inkludere alt fra legetøj, tyggeben og andre naturlige produkter og boxene er tilmed til at betale og koster fra 64 kroner om måneden! Så en Woof Box skal Nellie da ha’! og det må ind i budgettet herhjemme 🙂

Indlægget er lavet i samarbejde med Petsy Woof Box, men ovenstående er direkte fra hjertet- og kameraet.

WUF WUF!

– Sebrina 

6 kommentarer

  • Anne

    Assien er verdens skønneste og sjoveste hund – har selv Aslan på snart 10 år (trefarvet som Nellie – Nellies hvalpebillederne ligner ham rigtig meget :0)) I vil finde ud af at racen har helt utrolig meget humor ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville elske at kunne prale af at min Emmy både kunne “dæk”, “sit” osv. Sandheden er desværre bare, at jeg har prioriteret andre øvelser og anden træning med hende. Hun er jo mindre end en kat nærmest, så egentlig virker det tosset at hun skal dækkes af. Hun kan godt nok godt både “dæk” og “sit”, men det kræver at hun kan se/lugte at der er en godbid på spil, ellers gider hun ikke. Gad da også godt hun kunne give pote og high five og andet sjovt, men til gengæld kan hun så meget andet, og hvis jeg virkelig trænede for det, tror jeg da også det ville komme. Ikke desto mindre er Nellie bare skøn og virkeligt dygtig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • what, det er nom den sødeste hund nogensinde altsåååå

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Altså det mener vi jo helt bestemt at hun er- så 1000 tak 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg vil kraftigt anbefale noget fra Kong, især kong classic og genius mike. Fantastisk aktiveringslegetøj. Ellers er spil fra Nina Ottosson eller lign også rigtigt gode. Vores hund har aldrig haft en madskål, og får mad i legetøj/foderbold, i haven eller gemt indenfor. God underholdning og god stimulering 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Ej 1000 tak for anbefalingerne! Det er virkeligt rart at I er så mange hundeejere “derude” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

anbefal mig skjorter der ikke krøller?