Vores hverdagsmad

den nemmeste aftensmad – på film! og lidt om at ønske et frieri

En hurtig film som jeg lagde op på vores facebook for et par timer siden. I dag har jeg været med børnene til sølvbryllup og Nicolai er til bødekassefesthalløj (måske I har fulgt lidt med via instagram??). Nicolai lovede mig flotte fyre, men det er ikke meget mandekrop der er blevet vit frem på @denormale – skuffelse! Nå, men sidst jeg snakkede med Nicolai her til aften var fra en andens telefon, fordi hans egen “nok” var røget i vandet ved noget speedboatrace. Godt så… Det må da være en vellykket bødekassefest polterabend da. Gad vide hvad det koster i bødekassen sådan at miste sin telefon via speedboatracing….?! Godt Nicolai har valgt at droppe sin håndbold nu (pga. det desværre ikke kan hænge sammen rent familie- og arbejdsmæssigt længere… og nu også økonomisk.. ahem). Ja så det kører super for os for tiden! Jeg har en byld i nummi der skal opereres væk og gør naller (efter jeg har været på to stærkere penicillinkure der fuckede min mave og andet op – tak for… ingenting!?), og venter på at blive indkaldt snart, og i går fik Rødbeden (min elskede gamle Ford Ka) nyt tændrør mm, og da Nicolai så er på vej hjem går hun (ja Rødbeden er en “hun”) i stå i myldretrafikken på Køge Bugt motorvejen. Vi snakker 20 minutters kørsel efter han lige havde meldt til mig: “at hun spinner igen som en mis”…. Og da jeg tror jeg kan redde det ved at komme med 80 kroner dyr kølervæske, så fosser det hele sgu ud under hende. Jamen godt. Det var da bare de 2700 kroner værd at sende hende til mekanikeren. Røvhuller. Eller bare øv! Godt vejhælp findes…. trods alt. Det er selvfølgelig ikke mekanikerens skyld, at Rødbeden bare snart gerne vil hvile i fred. Men det får hun ikke lov til endnu! Fandme nej. Hun har trods alt lige været igennem syn og klarede den “eksamen”, så kan hun ikke bare give op. Så vejhjælp kom os til undsætning, og vi håber selvsamme mekaniker kan fikse det “lille” problem med kølervæsken. Det kan IKKE betale sig at købe gamle biler. Det.kan.det.bare.ikke. Jeg er dog ret glad for, at det ikke var mig der sad der i Rødbeden i 25 grader – uden aircondition, da kølervæskelampen lyste, og hun derefter går ud fem sekunder efter, og skal manøvres fra overhalingsbane ud i nødsporet lige dér hvor Greve syd afkørslen er spærret. Jeg troede det var en rigtig dårlig joke, da Nicolai ringede og gav den melding, og jeg måtte aflyse vores reservation kl. 17.30 på Barburrito. Faktisk fik jeg i et splitsekund overbevist mig selv om, at han ville tage røven på mig, og sætte sig på knæ og fri når jeg kom farende med olie, kølervæske, engangstragt og min typiske kommentar “ej men hvad sker der!?”. Nicolai kender mig nemlig ret godt, og er ganske bevidst om, at noget af det pinligste  jeg kan udsættes for (og noget der kan bringe mit pis i kog), er en kaput bil på motorvejen… så kan I så fornemme hvor god en fantasi jeg har… eller hvor desperat jeg er efter et frieri… ahem… Egentlig en fantastisk idé til et frieri ik!? 😀

Nå, men en ulykke kommer sjældent alene hva…..!? Vi fik til gengæld grint lidt til Zulu Comedy Festival Previewshow i går, og nu sover begge børn, jeg har en sofa og Netflix for mig selv. Og Danmark fører 1-0 over Serbien.

Håber I nyder weekenden – husk vores konkurrence iøvrigt!

– Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores hverdagsmad