Fejring af mormor og tipoldemor

Netflix for den testoteronfyldte halvdel af familien

Kender I det, at man bliver påvirket af sine børns fjernsynskiggeri i en sådan grad, at man begynder at nyde det der børneprogram med de irriterende lyde og følge med i historierne om f.eks. Doctor McStuffin, Frost, Jake og Piraterne og mange flere?

Vi har efterhånden set så mange børneprogrammer- og film med børnene, at både Sebrina og jeg faktisk begynder at forstå, hvorfor børnene kan lide de forskellige programmer så meget. Skræmmende når jeg engang næsten fik hovedpine af nogle af de programmer 🙂

Når det så bliver “vores” tur til at se fjernsyn, og dermed serie og film, så bliver det også ofte på streaming tjenesterne. Jeg har tidligere skrevet om en ret fed dokumentarfilm jeg vil anbefale at man så – tjek den ud! 

Hvis den ellers står på streaming i underoldningsklassen for mig selv, så kører der pt. et lækkert bredt sortiment på Netflix, som jeg i øjeblikket bevæger mig lige så stille igennem.

Dette er min “must see” liste jeg har:

  • Iron Man 3
  • Dallas Buyers Club (jeg kan godt lide skæve film, og den virker til at være noget i den retning)
  • The Borgias (fordi jeg er en sucker for historiske dramaer)
  • Under the Dome (okay den lyder langt ude, men tiltaler mig alligevel)
  • Sharknado (KUN fordi den lyder fuldstændigt vanvittig – og der skulle vist være kommet en 3’er også!)
  • Pan’s Labyrinth (fantastisk film som jeg faktisk har set – men prøv at se den – jeg vil gerne se den igen snart)
  • De Urørlige vil både jeg og Sebrina gerne se (alle og jeg mener ALLE taler godt om den film, og jeg har endnu ikke set den)

Ikke nødvendigvis den normale “herre” filmliste, men vi er vel alle nuancerede i vores filmsmag 🙂 Noget godt jeg har overset?

/Nicolai

4 kommentarer

  • Cecilie

    Sharknado er noget af det mest vanvittige jeg længe har set og føj hvor har jeg spilt 1½ time af mit liv der 😉 De urørlige er til gengæld blevet min absolutte ynglings film og er set utallige gange efterhånden! Glæd jer !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan kun anbefale Dallas Buyers club, den er virkelig god. Lidt trist, men rigtig god.
    Og jeg er jo en sucker for superhelte, så Iron Man 3 er allerede set og godkendt! 🙂
    Hvis i er til mere i superhelte genren, så er Thor 2, også kommet på netflix. Den er action med action på, og et hav af oneliners!

    I den lidt mere nørdede genre, så er der nogle ret gode dokumentarer “the seven wonders of the indutrial world” hvor man følger f.eks. kontruktionen af Panama kanalen, og jernbanen tværs over USA. Den er lavet med skuespillere, som så agerer efter hvordan de rigtige personer så ud, og taler som de skrev i deres breve og optegnelser. Virkelig spændende, hvis man er til historie og ingeniør kundskab 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • bloggere

      Dét er nemlig lige mig med historiske bøger og serier. Så tak for tippet – den lyder spændende. kh Nicolai

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Under the dome skal man ikke undervurdere! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fejring af mormor og tipoldemor