og nu er vi hjemme!

 photo 651cf790-3fe2-4afb-9927-8cf3880264f7_zpsrk23nzkk.jpg
 photo 71cb983b-5911-41c9-92b3-fe05d7361532_zps7pzalguz.jpg
 photo 5057501b-a3a6-48d8-8e41-e68f413542ef_zpshqormnor.jpg
 photo ff62c078-052d-425f-83a7-ba3c801e4d41_zpsh1uifv3c.jpg
 photo e748d383-36a7-4065-882b-dbcc1f4daccc_zpsqy2tywi0.jpg
 photo 8bc9369e-ab14-44b7-b367-9deae72f96ed_zpst8u4c8xz.jpg
 photo 6af6f017-8463-4112-86ed-b86a2e0dfcf3_zps6zurylb0.jpg
 photo 03ef78bb-79c0-409a-9984-71c4725ddbd0_zpsqrjrmv1p.jpg
Det var ikke meningen at det skulle blive så sparsomt med blogindlæg under vores ferie. Vi havde endda betalt hele 60€ for at have WiFi i løbet af de 14 dage, men Nicolais frieriindlæg tog faktisk et par dage at få skrevet/lavet pga. et netop noget ustabilt wifi, og det har jeg ikke tålmodighed til. Så en måske lidt ufrivillig pause væk fra vores lille sted herinde, men NU er vi hjemme, og sådan en omgang ferie får sat en del tanker/ideer igang, så bloggen skal igen nok blive godt aktiv… lad os bare sige at vi har holdt lidt ferielukket og “ladet op” ;-). Vi har en masse at dele fra ferien, og skal også igang med at planlægge et bryllup, og jeg elsker at bruge bloggen til netop at dele erfaringer/tanker samt at sparre med jer læsere og søge råd/inspiration, så jeg håber at vi igen får godt gang i vores lille hule her, som vi begge faktisk er ret vilde med! Men lige nu får i bare lidt glimt af de MANGE billeder der er blevet knipset, imens vi suger de sidste par timer af ferien ud hjemme i vores skønne sofa. Hold nu op det er altså dejligt at komme hjem – ikke mindst hjem til Nellie <3

– Sebrina

Planlægningen af et frieri

 photo ring - 1_zpskjybkx7j.jpg
De fleste af jer har nok hørt om det på bloggen og Instagram, men jeg friede til Sebrina til Smukfest, og heldigvis sagde hun ja 😀

Det har dog rumsteret i mit hoved omkring et år, at jeg ville gøre det. Vi har talt om bryllup sammen igennem lang tid, og det var oppe som et emne at vi skulle få det ordnet sådan rent praktisk med hensyn til børn og hus. Men vi har begge en forestilling om, at hvis vi ville gøre det på rådhuset pga. praktiske foranstaltninger, så ville magien for os ryge lidt ved det “rigtige” bryllup. SÅ vi har aldrig rigtigt taget den beslutning, selvom vi begge synes at det ville være det bedste at få på plads.

For ca. 2 år siden viste Sebrina mig en halskæde hun har fået af sin nu afdøde farmor, og fortalte mig, “denne halskæde lægger jeg i den her skål her på hylden. Den er af guld, så hvis du nu får lyst til at lave en ring til mig en dag, så kan du tage den uden at jeg ser det og få den smeltet om”. Aha, ikke ligefrem en diskret hentydning 😉

Og da jeg for et år siden så besluttede mig for at undersøge hvad ring osv. skulle koste og hvordan den skulle se ud, tog jeg armbåndet med mig, da jeg synes at det kunne have en god affektionsværdi for Sebrina…

Sebrina har tidligere passet en ældre smykkekunster, og jeg opsøgte hans kone som det første da Sebrina elsker deres designs. De laver begge smykker og konen viderefører blandt andet hans arbejde. Priserne lå dog i den høje ende, og var en del over mit budget desværre. Så derefter gik der et godt stykke tid, da jeg var lidt nedslået over, at jeg ikke kunne give hende én af de ringe, når jeg eventuelt ville fri til hende. Jeg har ikke rigtigt følt, at der var et rigtigt tidspunkt at fri på, og derfor var det også lidt nemt for mig at forhale beslutningen, selvom jeg ubevidst var begyndt at tænke i de tanker.

Så det blev i de mere almindelige smykkerbutikker jeg begyndte at kigge efter ringe. Der var priserne trods alt mere spiselige. Arvestykket fik jeg også undersøgt bare for at vide, hvad man kunne gøre med det guld der var i halskæden. Jeg gik troligt ind i en smykkeforretning for at finde ud af hvor meget guld der var i det, og hvad det eventuelt kunne smeltes til. Sælgeren bag skranken kiggede på halskæden og sagde så; “Jeg tror ikke at den her er af guld!?” Whaaat? Jeg grinte lidt indvendigt, da hun sagde det, og var også pænt ærgerlig over det,  da jeg så var på fuldstændig bar bund. Alt hvad jeg havde forestillet mig, at der skulle ske og gode ideer var ligesom faldet til gulvet. Så jeg lod det ligge igen lidt indtil juni måned i år.

Jeg bliver ofte klippet hos en god veninde igennem mange år, og vi taler ofte om løst og fast. Hun spurgte så ind til om Sebrina og jeg ikke snart skulle giftes. Det var der jo efterhånden mange der havde spurgt til, så svaret var; “jo selvfølgelig og det må komme på et tidspunkt”. Hun kom så bare med en bemærkning, som fik mig til at beslutte mig. Hun sagde egentligt bare noget med, at der jo ikke var noget der stod i vejen for at gøre det hvis man havde lyst, og vidste at det skulle ske. Og der tænkte jeg lidt – nej det var der jo ikke. Jeg skulle bare tage mig sammen, for jeg vidste, at Sebrina var den jeg ville giftes med. Så jeg skyndte mig hjem og fik undersøgt, hvordan man fandt ud af en rings størrelse, og fik i smug målt en af Sebrinas ringe. Derefter ledte jeg længe rundt på nettet efter det helt rigtige og fandt en flot ring med en rå diamant i en rå polering på Dirks Designs hjemmeside. Jeg bestilte den over nettet, og lavede selvfølgelig fejlen i farten, at skrive vores hjemmeadresse istedet for arbejdsadressen. Så der var sved på panden i 12 timer til jeg kunne få ringet til butikken og fortalt, at jeg havde skrevet den forkerte adresse. Det kunne være kønt hvis ringen havnede derhjemme. Nå, men det lykkedes og jeg fik ringen et par dage efter. Den var meget klassisk og flot, men for det første ikke helt som jeg synes at den så ud på billedet og med en dårlig finish. Så jeg begyndte at lede efter en anden, da jeg også var usikker på, om stilen overhoved var Sebrina, da jeg gerne ville have at det var en ring hun kunne tage på hver dag, altså når hun ikke arbejder, for der må hun ikke have smykker på hænderne. Jeg faldt heldigvis over en meget anderledes forlovelsesring, med det man åbenbart kalder “antikke diamanter” og i guld. Super flot design og lige noget i Sebrinas smag efter min mening. Det var inde på stilleben.dk. Jeg tog ind i butikken da jeg ville se den live, også fordi den rigtige størrelse ikke fandtes på hjemmesiden. Ringen var dog i hendes størrelse, og jeg stod længe med de to ringe i hånden i butikken. Altså den fra Dirks Design og den mere specielle fra Stilleleben. Ekspedienten spurgte om hun skulle prøve dem på, for at jeg kunne se dem, og jeg sagde pænt nej tak, selvom det var flinkt af hende og hun kunne nok godt se mit dilemma :). Den ene var jo en “klassisk” forlovelsesring med en stor diamant, som hun nok ville være glad for som “forlovelsesring”. Den anden var med mindre diamanter men langt federe design, og den var funktionel da den passede til Sebrinas tøj og stil generelt. Så det endte med at jeg “heldigvis” besluttede mig for den fra Stilleben, fra en designer der hedder Mociun, og den anden røg retur.

Sebrina og jeg skulle på Skanderborg Festival (Smukfest) sammen, og havde som i måske har læst, besluttet at det skulle vi gøre sammen bare os to. Super hyggeligt, og det var den oplagte mulighed for at fri til hende imens vi var uden børn og kunne have en fed oplevelse sammen. Der var dog en af Sebrinas sygeplejerskeveninder som vi havde planlagt at skulle følges med, og det var i mine overvejelser, om jeg skulle fortælle hende om mine planer for at hun måske kunne hjælpe mig med at sætte noget op. Inden jeg nåede at føre den plan ud i livet, blev hun desværre syg og måtte blive hjemme fra festivallen.

Men da vi skulle pakke inden vi skulle afsted til festivalen gemte jeg ringen væk i mine gummistøvler, og vi kom afsted og havde faktisk en lidt dårlig start på turen. Vi havde mega travlt med at få børn og hund afsat hos svigerforældrene og var begge lidt mugne da vi kørte mod Skanderborg. Bilturen er jo bare som altid et godt sted at få snakket ud, så alt var fint da vi kom derover heldigvis 😉 Vi kom onsdag, og skulle være der til søndag. Jeg tænkte at det ville være fedest, hvis jeg friede onsdag så vi kunne have alle dagene derovre til at fejre det. Så da vi kom ned i teltet onsdag aften, valgte jeg at fri til hende i teltet. Jeg er ikke typen der synes det er fedt med den store opmærksomhed ved at skulle gøre det offentligt, så det var valgt fra og helt lukket da hendes føromtalte veninde blev syg.

Det blev en fantastisk Smukfest på grund af godt vejr og musik, men ikke mindst også på grund af de fremtidsplaner vi gik og snakkede om i de små 4-5 dage.

Hun sagde JA (og det var også okay med svigerfar), og vi glæder os begge til planlægningen af den store dag.

– Nicolai

Skal Rødbeden mon erstattes af en Opel Karl?

Advertisement

 photo karl - 1_zpsheuztclu.jpgDette indlæg er sponsoreret af Opel. 

Vi har herhjemme måtte sande, at Rødbeden inden længe må skiftes ud. Hun er nemlig en gammel dame, og har kostet os det dobbelte i værkstedsregninger end hendes værdi. Og så er hun ikke så praktisk, da hun kun har tre døre, og jeg har bandet en del gange, når jeg har skulle spænde Alvin fast på bagsædet. Aya har til gengæld optur over at sidde oppe foran ved siden af mig, og hun ELSKER Rødbeden. Mors bil. Og vi er enige om, at mors næste bil igen skal være lille og også gerne rød igen. Og så er vi ikke nået længere. For den skal ikke være for dyr, den skal køre langt på literen, evt. leases, have fem døre, og den skal være ny. Det er slut med en gammel øse til mutti. Og der er jo virkelig kommet et stort marked inden for de helt små biler, så det ER svært at vælge.
 photo karl - 1 1_zpsran8mht5.jpgOg så er det at Opel er kommet på banen med deres nye Opel KARL! Opel er jeg vokset op med. “Tyske biler ER de bedste”, har min far prædiket meget om, og jeg husker tydeligt vores røde (bemærk farven) Opel Kadett. Vores første bil med sikkerhedsseler på bagsædet. Og min farfars hvide Opel Kadett, som kørte os på vores første udenlandske ferie, fordi den havde mere plads i baggarummet end vores egen. Jeg var syv år gammel og turen gik helt til Gardasøen. Derefter blev Kadetten skiftet ud med en Opel Vectra 2.0 i – kongeblå. Sådan sagde min bror og jeg meget stolt til gud og hver mand, for det havde vores forældre lært os. Det var også en sej bil dengang! Og den Opel Vectra blev skiftet ud med en anden Opel Vectra, og én til Opel Vectra, og pludselig en dag, så var jeg 18 år, og min første bil blev en Opel Vectra som jeg skulle dele med min storebror. Siden da har jeg ikke selv haft råd til at anskaffe mig en Opel, haha. Så hvor nogen har en særlig tilknytning til Ford, Toyota, Peugeot osv., så har jeg det til Opel. Derfor er jeg også den helt rette til at bede om et sponsoreret indlæg for den nye Opel Karl 😀

KARL er Opels første take på en microbil og den er netop landet i Danmark. Bilen adskiller sig i særdeleshed på pris og ikke mindst rummelighed. Trods dens lille størrelse har KARL alt, hvad jeg behøver for at cruise rundt i en “konebil”. Jeg vil egentlig allerhelst have en lille bil, for det er så meget nemmere at køre rundt inde i byen med 😉 KARL har fem døre, op til fem siddepladser, og så skulle den have en fremragende komfort, dynamiske køreegenskaber og innovative assistancesystemer – til en pris der starter på 79.990 kr. Det gør altså, at KARL bestemt er med i gamet som erstatning for Rødbeden. Den kan endda også leases fra kun 1.599 kr./mnd, hvilket snildt kunne blive en løsning herhjemme.

Vi tænkte at vi ville tage ud og kigge mere på ham Karl inden vi drog afsted på ferie, men da der først er premiere på bilen her i weekenden d. 22. og 23. august, måtte jeg pænt stå og kigge på Karl igennem et hegn. Et hegn jeg ikke lige turde udforske nærmere, da der lå to stks fine hunde og vogtede  😉
 photo karl - 1 2_zpsycdgjyyt.jpg 
 
Nå, men til gengæld deltager jeg i konkurrencen om at vinde 1 år med Opel Karl helt gratis, og I kan da også deltage lige her

Hvis I er blevet mere nysgerrige på den fine Karl, så se denne film, som giver et godt indblik i, hvad det er for en karl (høhø) vi har med at gøre!

 photo Opel-Karl-105_zpsbr3gapw7.jpg

Jeg skal i hvert fald prøvekøre den!

– Sebrina

 

Looping louie – et spil alle kan være med til

 photo 00409235-91c6-43a0-affd-f509382c7d5e_zpsh5bldwdy.jpg
 photo b89e826e-2078-444d-ac53-dd652e1d813d_zpsqoaqv4ri.jpg
 photo 84006c37-4222-4f2c-ad08-447c4b290985_zpsbi15iqg7.jpg
 photo 2be11932-9705-4518-9260-e3b9ddb4bd5b_zps7eackve5.jpg
Aya fik flere spil i fødselsdagsgave, og et af de spil der virkelig hitter herhjemme, og som er spillet meget med vejens børn og af os alle herhjemme, er altså gode gamle Looping Louie. Alvin kan nemlig også være med, eller dvs. han sidder bare og banker løs, men han er med, og det er ret hyggeligt og nemt for alle. Klodsmajor og Ludo er også et hit, men Alvin kan ikke helt være med til at spille de spil endnu.

Ved at Looping Louie kan købes i de fleste legetøjsbutikker, og har fundet det billigt online her.

– Sebrina

Badesøen i Albertslund

 photo 5e839218-196e-4a38-909d-cbc27fd03d53_zps2ptefmar.png
 photo bade - 1_zps2yawghgx.jpg  photo bade - 1 1_zps2xgyvfpx.jpg photo bade - 1 2_zps8u0p8nna.jpg  photo bade - 1 5_zpsvbnwnv6h.jpg  photo 4e7f298c-256a-453d-bee0-4ab354323abf_zpso4z9ipgj.jpg
 photo bade - 1 4_zpszjrhvl3n.jpg

Inden vi smuttede til Smukfest holdte vi en lille miniferie med børnene, for de havde nemlig ferie i hele uge 32, og vi ville gerne prioritere at vi nåede nogle oplevelser med dem inden vi egoistforældre drog afsted på festival, og børnene skulle fortsætte ferien hos bedsteforældrene. Vejret var jo heldigvis med os! Mandag var vi på stranden og tirsdag tog vi så til Badesøen i Albertslund. Jeg havde læst en artikel om Badesøen i én af de (mange!) lokale aviser, og tænkte at det måtte da prøves. Og sikke en perle der ligger der på vestegnen. Kæmpe udendørs badeland med flere børnebassiner, vandrutsjebaner, legepladser, hoppepude, træningspladser, fodboldbane, minigolf, liggestole (win!) osv.! Vi var tidligt på den, og var der allerede kl. 9.30, og det var et klogt valg, for omkring middagstid vrimlede det til med mennesker. Vi gav 55 kr pr. stk. for voksenbilletterne og 35 kr for børnebilletter. Det er jo samme pris som en tur i svømmeren! Madpakker må man gerne medbringe, men der ligger også en udmærket café, som serverer sund mad. De varmeste anbefalinger herfra i hvert fald, og vi vender helt sikkert tilbage næste sommer. Badesøen har åbent frem til 23. august, så I kan lige nå et smut forbi 😉 Vi snupper vandrutsjebanen på Playitas i stedet…

– Sebrina

Older posts