Planlægningen af et frieri

De fleste af jer har nok hørt om det på bloggen og Instagram, men jeg friede til Sebrina til Smukfest, og heldigvis sagde hun ja 😀

Det har dog rumsteret i mit hoved omkring et år, at jeg ville gøre det. Vi har talt om bryllup sammen igennem lang tid, og det var oppe som et emne at vi skulle få det ordnet sådan rent praktisk med hensyn til børn og hus. Men vi har begge en forestilling om, at hvis vi ville gøre det på rådhuset pga. praktiske foranstaltninger, så ville magien for os ryge lidt ved det “rigtige” bryllup. SÅ vi har aldrig rigtigt taget den beslutning, selvom vi begge synes at det ville være det bedste at få på plads.

For ca. 2 år siden viste Sebrina mig en halskæde hun har fået af sin nu afdøde farmor, og fortalte mig, “denne halskæde lægger jeg i den her skål her på hylden. Den er af guld, så hvis du nu får lyst til at lave en ring til mig en dag, så kan du tage den uden at jeg ser det og få den smeltet om”. Aha, ikke ligefrem en diskret hentydning 😉

Og da jeg for et år siden så besluttede mig for at undersøge hvad ring osv. skulle koste og hvordan den skulle se ud, tog jeg armbåndet med mig, da jeg synes at det kunne have en god affektionsværdi for Sebrina…

Sebrina har tidligere passet en ældre smykkekunster, og jeg opsøgte hans kone som det første da Sebrina elsker deres designs. De laver begge smykker og konen viderefører blandt andet hans arbejde. Priserne lå dog i den høje ende, og var en del over mit budget desværre. Så derefter gik der et godt stykke tid, da jeg var lidt nedslået over, at jeg ikke kunne give hende én af de ringe, når jeg eventuelt ville fri til hende. Jeg har ikke rigtigt følt, at der var et rigtigt tidspunkt at fri på, og derfor var det også lidt nemt for mig at forhale beslutningen, selvom jeg ubevidst var begyndt at tænke i de tanker.

Så det blev i de mere almindelige smykkerbutikker jeg begyndte at kigge efter ringe. Der var priserne trods alt mere spiselige. Arvestykket fik jeg også undersøgt bare for at vide, hvad man kunne gøre med det guld der var i halskæden. Jeg gik troligt ind i en smykkeforretning for at finde ud af hvor meget guld der var i det, og hvad det eventuelt kunne smeltes til. Sælgeren bag skranken kiggede på halskæden og sagde så; “Jeg tror ikke at den her er af guld!?” Whaaat? Jeg grinte lidt indvendigt, da hun sagde det, og var også pænt ærgerlig over det,  da jeg så var på fuldstændig bar bund. Alt hvad jeg havde forestillet mig, at der skulle ske og gode ideer var ligesom faldet til gulvet. Så jeg lod det ligge igen lidt indtil juni måned i år.

Jeg bliver ofte klippet hos en god veninde igennem mange år, og vi taler ofte om løst og fast. Hun spurgte så ind til om Sebrina og jeg ikke snart skulle giftes. Det var der jo efterhånden mange der havde spurgt til, så svaret var; “jo selvfølgelig og det må komme på et tidspunkt”. Hun kom så bare med en bemærkning, som fik mig til at beslutte mig. Hun sagde egentligt bare noget med, at der jo ikke var noget der stod i vejen for at gøre det hvis man havde lyst, og vidste at det skulle ske. Og der tænkte jeg lidt – nej det var der jo ikke. Jeg skulle bare tage mig sammen, for jeg vidste, at Sebrina var den jeg ville giftes med. Så jeg skyndte mig hjem og fik undersøgt, hvordan man fandt ud af en rings størrelse, og fik i smug målt en af Sebrinas ringe. Derefter ledte jeg længe rundt på nettet efter det helt rigtige og fandt en flot ring med en rå diamant i en rå polering på Dirks Designs hjemmeside. Jeg bestilte den over nettet, og lavede selvfølgelig fejlen i farten, at skrive vores hjemmeadresse istedet for arbejdsadressen. Så der var sved på panden i 12 timer til jeg kunne få ringet til butikken og fortalt, at jeg havde skrevet den forkerte adresse. Det kunne være kønt hvis ringen havnede derhjemme. Nå, men det lykkedes og jeg fik ringen et par dage efter. Den var meget klassisk og flot, men for det første ikke helt som jeg synes at den så ud på billedet og med en dårlig finish. Så jeg begyndte at lede efter en anden, da jeg også var usikker på, om stilen overhoved var Sebrina, da jeg gerne ville have at det var en ring hun kunne tage på hver dag, altså når hun ikke arbejder, for der må hun ikke have smykker på hænderne. Jeg faldt heldigvis over en meget anderledes forlovelsesring, med det man åbenbart kalder “antikke diamanter” og i guld. Super flot design og lige noget i Sebrinas smag efter min mening. Det var inde på stilleben.dk. Jeg tog ind i butikken da jeg ville se den live, også fordi den rigtige størrelse ikke fandtes på hjemmesiden. Ringen var dog i hendes størrelse, og jeg stod længe med de to ringe i hånden i butikken. Altså den fra Dirks Design og den mere specielle fra Stilleleben. Ekspedienten spurgte om hun skulle prøve dem på, for at jeg kunne se dem, og jeg sagde pænt nej tak, selvom det var flinkt af hende og hun kunne nok godt se mit dilemma :). Den ene var jo en “klassisk” forlovelsesring med en stor diamant, som hun nok ville være glad for som “forlovelsesring”. Den anden var med mindre diamanter men langt federe design, og den var funktionel da den passede til Sebrinas tøj og stil generelt. Så det endte med at jeg “heldigvis” besluttede mig for den fra Stilleben, fra en designer der hedder Mociun, og den anden røg retur.

Sebrina og jeg skulle på Skanderborg Festival (Smukfest) sammen, og havde som i måske har læst, besluttet at det skulle vi gøre sammen bare os to. Super hyggeligt, og det var den oplagte mulighed for at fri til hende imens vi var uden børn og kunne have en fed oplevelse sammen. Der var dog en af Sebrinas sygeplejerskeveninder som vi havde planlagt at skulle følges med, og det var i mine overvejelser, om jeg skulle fortælle hende om mine planer for at hun måske kunne hjælpe mig med at sætte noget op. Inden jeg nåede at føre den plan ud i livet, blev hun desværre syg og måtte blive hjemme fra festivallen.

Men da vi skulle pakke inden vi skulle afsted til festivalen gemte jeg ringen væk i mine gummistøvler, og vi kom afsted og havde faktisk en lidt dårlig start på turen. Vi havde mega travlt med at få børn og hund afsat hos svigerforældrene og var begge lidt mugne da vi kørte mod Skanderborg. Bilturen er jo bare som altid et godt sted at få snakket ud, så alt var fint da vi kom derover heldigvis 😉 Vi kom onsdag, og skulle være der til søndag. Jeg tænkte at det ville være fedest, hvis jeg friede onsdag så vi kunne have alle dagene derovre til at fejre det. Så da vi kom ned i teltet onsdag aften, valgte jeg at fri til hende i teltet. Jeg er ikke typen der synes det er fedt med den store opmærksomhed ved at skulle gøre det offentligt, så det var valgt fra og helt lukket da hendes føromtalte veninde blev syg.

Det blev en fantastisk Smukfest på grund af godt vejr og musik, men ikke mindst også på grund af de fremtidsplaner vi gik og snakkede om i de små 4-5 dage.

Hun sagde JA (og det var også okay med svigerfar), og vi glæder os begge til planlægningen af den store dag.

– Nicolai