Vind biografbilletter til Far til fires vilde ferie

 photo far_til_fires_vilde_ferie_teaserposter_poster2_zpsocjvyakr.jpgEndelig blev det igen tid til en lille give away på bloggen. Det er længe siden, og nu hvor efteråret så småt er begyndt at finde sin plads, håber vi, at vi kan glæde en læser med en tur i biffen!

I samarbejde med Nordisk Film udlodder vi 1 x 4 billetter til ‘Far til fires vilde ferie’, og billetterne kan bruges fra d. 5. oktober- 9.oktober samt 19. oktober- 15. november

Alt  du skal gøre er bare at smide en kommentar under indlægget her, og så trækker vi en vinder på søndag d. 27. september.

Se nedenstående trailer 🙂 Vi skal ind og se den sammen med Aya, og eftersom hun kun har været i biffen én gang, er vi ret sikre på at det bliver et hit! Det er så fedt at hun nu har fået en alder, hvor vi kan tage i biffen med hende!

– Nicolai & Sebrina

 

brudekjoler på etsy

 photo kjoler_zpsppxcazk8.jpgØverst fra venstre: bohemian blonde 6,416,-fringe 6,009,-bohemian 6,341,-/
Midten fra venstre: dyb ryg 3,850,-langærmet blondekjole 2,615,-bare skuldre 4,829,-/
Nederst fra venstre: lang med dyb ryg 5,740,-/   2-piece elegant 10,050,-/ langærmet med “striber” 5,084,-

Kirken er reserveret og vi har lige overført depositum til stedet hvor bryllupsfesten skal holdes. Det bliver godt, og vi vil gerne holde det hemmeligt lidt endnu. Det føles altså rigtig godt, og giver lidt sommerfugle i maven! Så jeg bruger min sparsomme fritid, altså når børnene sover, på at kigge på alt muligt bryllupsgear, kjoler, hår, invitationer, blomster osv. Noget er helt crazy og noget helt absolut pænt, andet virkerlig genialt, og noget (meget) får likes, billeder bliver gemt og fantasien får frit løb. Og så er der jo kjolen…. Der findes jo et hav af smukke kjoler til mange forskellige priser og jeg har virkelig svært ved ligesom at danne min egen røde tråd, så jeg kan tilnærme mig KJOLEN. Nå, men der er jo næsten et år til, så jeg har jo heldigvis rigtig god tid, og i øjeblikket er det brudekjoler på etsy der står for skud, for der findes MANGE smukke brudekjoler. Jeg ved bare ikke om jeg tør kaste mig ud i at købe en kjole over nettet? Men hvis jeg kan spare en del penge og få den tilpasset hos en skrædder, kunne jeg sagtens finde på det. Jeg ønsker ikke at give over 10.000 kroner for en kjole. Faktisk passer det mig (okay Nicolai) helt fint hvis jeg kan finde en kjole til omkring 5.000 kroner, så hvis nogen kender til nogle webshops eller butikker osv., som har kjoler i denne prisklasse, så del det meget gerne her i kommentarfeltet 🙂

– Sebrina

ham den huslige

 photo 60d09737-2ae7-408e-911d-ff95ab6a0884_zpshbt9dgf3.jpg
 photo 1b8ea6da-f649-4d65-b521-b8863567a968_zpsbmeraywy.jpg
 photo 866a7206-3b43-47c4-a4e3-3c200bce6929_zpswmsr8jag.jpg
Han er mere alene med børnene end jeg er. I denne uge er det ham der afleverer OG henter børnene, og tager dem til fritidsaktiviteter. Forhåbentlig når jeg at tage med Aya til svømning i morgen (please vær sød ved mig i morgen Køge Bugt). Han står for aftensmaden de fleste dage i denne uge, og går ture med hunden. Vasker tøjet og sørger for at vores hjem er rydeligt. Han læser godnathistorier, putter og er i det hele taget i mine øjne helt perfekt.

Og han gør det. Uden brok, uden at det bliver nævnt som værende et problem. Praler jeg? Ja det gør jeg nok. Nogen vil mene “jamen sådan er det at være sammen med en sygeplejerske”. Og nogen vil nok mene at JEG er doven ;-). Heldigvis gør jeg come back i næste uge, hvor jeg kun har to arbejdsdage. To helt almindelige arbejdsdage. Jeg glæder mig, for jeg hader at være hende der arbejder og sover, og måske kun lige når en gåtur med Nellie og at svinge støvsugeren inden den står på arbejde. Hvis jeg er rigtig god, så spiser jeg morgenmad med børnene og kysser dem farvel og ønsker dem en god dag, og så ser jeg dem først igen 24 timer efter. Jeg er egentlig personligt glad for aftenvagter, men det fungerer bare ikke skide godt med familielivet herhjemme. Jeg er først hjemme i seng omkring 00.30, og jeg er simpelthen såååå træt kl. 6.30, hvor Nicolai og Alvin står op at jeg ikke kan overskue at have børnene hjemme indtil kl. 9. Jeg vil bare sove, så jeg er frisk til at tage på arbejde igen om eftermiddagen. Det var en helt anden sag da vi kun havde Aya. Så om det er alderen der trykker, arbejdet der er for hårdt, eller det er fordi der er to børn, det ved jeg ikke helt. Ikke at det altid er sådan, og jeg hiver også ofte mig selv op og netop har morgener med børnene, afleverer dem lidt sent osv., og prøver så at slappe den bagefter. Så for mange aftenvagter og for den sags skyld nattevagter i træk fucker mig altså lidt op for tiden. Enten fysisk (pga. for lidt søvn) og/eller psykisk (pga. dårlig samvittighed over for børn og Nicolai). Heldigvis er der jo også uger kun med dagvagter eller en masse fridage, og det har jeg i sigte de næste uger. Jeg piver nok bare lige lidt i dag, og priser mig lykkelig over at jeg skal giftes med ham den huslige. Og så har jeg jo et ret så meningsfuldt arbejde og de bedste kollegaer, ej at forglemme! Det er derfor jeg gør det jeg gør.

Billederne er fra en dag Nicolai stolt kom hjem med ribs og lavede lækker hjemmelavet ribssaft. For han har virkelig taget den der huslige rolle til sig, og jubler nærmest hver gang han finder et sted med bær. For tiden holder han øje med havtorn, som vi også er omringet af hernede, og jeg venter spændt på, hvad han finder på….

Min dejlige kommende mand  ♥

– Sebrina

playitas med børn – aktiv børneferie

 photo d94ffe05-b144-46b0-be8d-aa6fc88d29c6_zpsbkjt0lev.jpg
 photo d88363ba-7970-424a-9be0-bf886bb60870_zpszmq9z92y.jpg
Det første indlæg omkring Playitas med børn kom jo kun til at omhandle flyveturen og transporten rundt på øen, så nu kommer her et indlæg som nok er mere interessant, hvis nogen af jer går og overvejer at tage på en aktiv ferie med børnene. For det er der rig mulighed for på Playitas Resort 🙂
Inden vi tog afsted havde Nicolai og jeg snakket om, at vi skulle huske hinanden på, at vi var på ferie. En familieferie. For vi var godt klar over, at vi nok hurtigt kunne blive opsat på at få trænet en del, nu hvor der var rig mulighed for det, og der også er en masse mennesker omkring os, som ville træne. Men vi havde også bare brug for ferie og være sammen allesammen. Så det skulle ikke blive sådan et puslespil hver dag om, “hvis du nu træner kl. det og det, så har jeg børnene, og så kan du træne bagefter osv.”. Ikke at det som sådan ville være stressende for os, men i bund og grund ville vi bare gerne være sammen, og børnene skulle netop også mærke at vi alle var på ferie sammen, og at de ikke skulle “passes” af mormor og morfar, eller være sammen med mor og far på skift, så vi voksne kunne træne og “lege”. For hånden på hjertet, det kan man let komme til. Eller vi kan. Og vi så en del eksempler på det nede på ferien.
 photo c46bd753-d8c2-440e-97ef-d4948ab6bc13_zpsbghvfw0p.jpg
 photo a19f6d9d-4da7-4b76-8664-4822701da175_zpsle8o8ynb.jpg
Der var nemlig en fin børneklub på resortet, hvor der var personale til at lege med børnene, eller passe dem om man vil. For der var uden tvivl forældre der kom ned med deres børn, sagde farvel og gav besked om at de så hentede dem igen et par timer efter, når de nu havde fået trænet. Stort set hver dag. Det var lidt en slags børnehave faktisk. Og vi er slet ikke imod sådanne klubber/koncepter eller forældre der benytter sig af sådanne tilbud, men sådan skulle vores ferie ikke være. Vi snakkede med Aya om det og havde været der med hende flere gange, og da vi snakkede om klubben én af aftenerne og luftede, at der var et arrangement dernede hvor mor og far ikke kunne være med, sagde hun; “jamen så skal i også love at i henter mig tidligt!”, så stod vi lidt af. Hun skulle i hvert fald ikke føle at hun skulle i børnehave på sin ferie, det skulle altså være af hendes fri vilje, hvis hun ville i klubben eller ej. Børnene i klubben var primært 4-6 år gamle, og selvom nogle børn hyggede sig mægtigt, var der også børn som lignede nogen der hellere ville være sammen med deres forældre end at være dernede. Så Aya og Alvin var i børneklubben i løbet af ferien, men altså i selskab med os, eller mormor og morfar, og det var heldigvis helt okay 🙂

Fordi vi kom uden for skoleferien var der ikke det helt store udbud af børneaktiviteter. Vores børn blev nu fint aktiveret, og vi sneg dem også med på sådan en udstræk- afslapningshold, hvor de ligesom kunne være med. Hver anden aften var der børnedans på “scenen”, og det blev ligesom børnenes aktivitet. Det blev dog lidt presset i forhold til aftensmaden (vi havde halvpension) som først begyndte 18.45, og dansen var så kl. 19.30. Men det gik nu fint, og bagefter var de så putteklar.
 photo 4f760104-ea78-40fe-b73a-4d5e4489668e_zpsrjdzunre.jpg
 photo c29cd23e-2ed0-4814-8b9b-3e0f3257f727_zpsyfskrmvv.jpg
 photo a365f656-b52a-4d3b-87d5-ba60d11ab8b3_zpssux7tvrr.jpg
Ellers blev der jo bare badet, spist is, leget og badet lidt mere ;-). Vi synes dog at der på resortet mangler en børnepool. Der er en stor pool på resortet, som ca. har en dybde på 1.60m, og så en meget lille “pool”, med et lille springvand og vand i 20 cm højde. Men efter et par dage var det ikke så interessant længere 😉 Udover dét er der en stor rutsjebane som desværre ender i en dyb pool, hvorfor det var nødvendigt at vi forældre skulle rutsje med. Børnene kunne derfor ikke bare tumle rundt i vand uden vi voksne skulle være med. Ikke at det nødvendigvis skal være et krav, men det havde da bare været lækkert for dem (og for os), hvis der var et børnebassin med en lille rutsjebane, hvor de selv kunne lege og tumle rundt engang imellem. Men nu har Aya og Alvin desværre også en mor som er noget kuldskær, og poolen var ret kold om morgenen og formiddagen, så det var ikke nydelse for mig at være i poolen særlig meget, men heldigvis kunne jeg sidde på kanten og så svømmede de fint rundt med deres badevinger/baderinge.
 photo c3ba0f02-3a75-4029-a41e-b16fe51e5ded_zpsjg9aomap.jpg
Stranden var nu helt fin. Det var mørkt sand, men havet var varmere end poolvandet, så det var jeg mere til 😉 Og børnene var også glade for at være i bølgerne!
 photo d45c8506-fe5a-47c2-a54a-0ff61b85f4f2_zpscog76oxc.jpgAngående aktviteterne: Der er masser af aktiviteter og hold. Bodypump, crossfit, step, body bike, løbehold, cykelhold, surfing, golf, combat osv. osv. Der er et stort lækkert fitnesscenter, olympisk bassin, så ja, rig mulighed for træning hvadenten man er seriøs sportsudøver eller “bare” motionist! Det var rart at være på et “resort” med mennesker der prioriterer sport, og ikke er taget på en all inclusive ferie og ligger i sprit dagen lang, altså groft sagt, for så kan 14 dage godt blive liiiidt lange. Det var ikke tilfældet på denne ferie, og selvom vi også kørte rundt på Fuerteventura, så var det bestemt ikke for lang tid at være der i 14 dage. Kunne sagtens have snuppet en uge mere 😉 Selve byen Las Playitas ligger kun ca. 10 minutters gang fra resortet, og det er den hyggeligste lille fiskerby med en lille havnepromenade, hvor vi fik lidt kanariske specialiteter, og nød at se de lokale chille og fiske.
Buffeten på hotellet havde et stort udvalg af sund mad, men der var også en hel kagebuffet, is, pomfritter osv., så på den måde var det ikke fanatisk, men samtidig mulighed for at vi ikke skulle leve af friturestegt mad i 14 dage.

Det var en dejlig ferie, og jeg tror bestemt ikke det er sidste gang vi har været på Playitas, og jeg forestiller mig at det kun bliver endnu mere sjovt for børnene jo ældre de bliver!
 photo 65ea7149-448a-4248-a871-4c1041aaddfb_zpsonx1ypgu.jpg
Og pssst…. der er ret mange pæne overkroppe sådan et sted 😀 Just saying…

Jeg er interesseret i at høre om nogle af jer læsere har været på Playitas? Hvad syntes i om det?

– Sebrina

bare lidt rart

 photo collage_zpsmyd0ktkl.jpg
Vi kan godt mærke at hverdagen kører for fulde drøn i øjeblikket, og det er lidt svært at holde hjulene igang selv, så vi er meget heldige at have vores familie som kan hjælpe til. Mandag går Aya til gymnastik. Onsdag går Alvin til fodbold. Torsdag går Aya til svømning. Og jeg har haft en del aftenvagter, og Nicolai har haft overnatninger ude i arbejdsøjemed. I går rullede en stor forkølelse over mig så det er mega rart at kunne holde weekend nu. Jeg prøver at være så positiv som muligt, men jeg er ikke fan af sådanne uger. Næste uge kan jeg se frem til en 56 timers langs arbejdsuge da jeg har arbejdsweekend, og jeg har ret svært ved at sige noget godt om det. For når der samtidig er fuld knald på herhjemme, og det er der, så er det bare hårdt. Der er ikke meget på overskudskontoen og ikke så meget tid til at være Sebrina eller mor for den sags skyld. Nogle dage bander jeg sygeplejefaget langt væk, og andre dage er jeg vild med det som i nok kan forstå 😉

Nå, der kommer lidt familie til frokost og aftensmad i dag for at fejre Nicolai, som btw havde fødselsdag i tirsdags 🙂 Og i morgen skal vi ud og kigge på lokationer til vores bryllup. Det bliver altså lidt spændende, og hvis vi kan få styr på det “allerede” ville det være SÅ rart!

Rigtig god weekend!

– Sebrina