når det giver mening!

Lige om lidt skal jeg have mine sidste fire timer på Hvidovre Hospital. Det blev til små syv år på Hvidovre Hospital, og selvom jeg ved at det er det rigtige at skulle væk eller videre (jeg kan ikke helt finde ud af, hvad der kom først), så har jeg den seneste tid været lidt ude af mig selv. Er det det mon det rigtige? Vil jeg fortryde? Kan jeg finde ud af det nye? Det er ligesom et forhold jeg slutter og et nyt kapitel starter. Et kærlighedsforhold er slut for nu, og det gør ondt i hjertet at skulle sige farvel.

I skal have mange tak for jeres kommentarer til dette indlæg, jeg har slet ikke fået svaret, for jeg er stadigvæk berørt af at sige farvel til neonatalspecialet, og generelt bare “hospitalsverdenen”. Men da Alvin i går kl. 20.30 kastede voldsomt op og de næste timer frem, og jeg kl. 22.30 skulle afsted til min allersidste nattevagt blev jeg 100% bekræftet i, at det er den helt rigtige beslutning. ALT strittede imod at skulle afsted på arbejde, jeg ville bare sidde med ham i mine arme, sove med ham og være der for ham, så Nicolai heller ikke selv skulle være alene om det. Jeg er mere end klar til et andet arbejdsliv nu. Jeg er så klar til at vinke farvel til de mange skæve vagter og helligdagsarbejde, og sige goddag til en mere stabil hverdag, som OGSÅ inkluderer fridage i hverdagene. Føler mig faktisk ret heldig og god. Og så er jeg helt vildt spændt… 🙂

-Sebrina