Popupshop jakken er på tilbud!

Indlægget indeholder affiliate links photo 07eaf22d-d0dd-4180-b35a-e61007965c48_zpsz6y4m11s.jpg
 photo 3377e5bc-be03-4e76-96d2-7945b93becae_zpsivpojteo.jpg

Jeg sidder lige og surfer rundt efter flyverdragte på tilbud, da Aya skal have ny inden vi skal afsted på skiferie. Hendes Didrikson kører på 3. år nu, og den har været virkelig god og fungerer egentlig stadigvæk, men det er tid til en ny. Kan ikke helt finde ud af om vi skulle prøve og kaste os ud i noget 2-delt? Hvad er jeres erfaringer med det til en 5-årig?

Nå, men opdagede under min surfen at Alvins seje jakke fra Popupshop også er på tilbud og er sat ned med -30% lige her (affiliate link)

Han er ret cool med den…. også med pink handsker og elefanthue, haha.

-Sebrina

De normales historie #16 (stimulering af baby, dobbelt SU og første druktur)

 photo bd285175-0d32-41d6-a28e-82f63824f391_zps3hwmqxtd.jpgAya var hurtig i sin udvikling. Kan huske at hun kunne sidde selv da hun var 4,5 måned gammel, og havde længe inden da trillet fra mave til ryg og ryg til mave. Ting jeg pludselig gik op i.. Hvad baby kunne og ikke kunne. Jeg kan huske at jeg hele tiden glædede mig til det næste “skridt”, og min mor blev ved med at sige; “nyd nu at hun ikke kan så meget”… Jeg tror også jeg stimulerede hende så meget som muligt, for det skulle da i hvert fald ikke være min skyld, hvis jeg havde et motorisk underudviklet barn, nu hvor jeg havde så meget tid til netop at stimulere hende. Men hvor var det også bare en smuuuule kedeligt 😉
 photo f2500041-31a7-4d9a-8b0f-67d10bfd17f2_zpsazq1psv0.jpgDa hun skulle døbes var hun omkring de fire måneder gammel, og jeg fik blandt andet også tiden til at gå med at planlægge barnedåben. Det var faktisk første gang Nicolai og jeg skulle planlægge sådan en stor fest. 70 mennesker! Det krævede lidt, men blev sådan en god dag! Nicolai fik i et halvt år dobbelt SU, så vi havde faktisk en rigtig god økonomi set i forhold til, hvad vi som studerende var vant til. Vi havde sparet op til festen, hvor min fætter som er kok, lavede lækker mad til. Festlokalet fik vi til en slik, da vi kunne låne et festlokale i min fætters andelsboligforening, som kun lå 300 meter fra hvor vi selv boede. Det blev trængt, men alt i alt en vellykket dag. Hun blev døbt i den store smukke Jesus Kirken i Valby, og der var højmesse, så den gudtjeneste varede i to (!) timer..  Og Aya sagde ikke et kvæk. Og  i den periode ville hun kun bruge mig som sut, så jeg gruede en anelse for gudtjenesten. Hun havde lige et par måneder, hvor hun ikke ville have sin sut eller flaske. Ret underligt, men hun tog den heldigvis igen (tak til NUK sutterne!) da hun var omkring 5-6 måneder gammel. Hun fik så overvældende mange gaver, at de ikke alle kunne være i lejligheden, haha.
 photo b92601b4-36be-48f9-8aac-a02e24102ab4_zpsunqyo5n2.jpgSå nærmede vi os jul og julefrokoster! Nicolai og jeg skulle endelig ud en aften og fulde os uden Aya. Det var præcis nogle dage inden hun tog flasken til sig. Jeg havde malket ud, og så sov hun nede hos mine forældre. Hun var også begyndt på grød, hvilket hun godt kunne lide, og faktisk allerede da hun var fem måneder gammel var oppe på t0 portioner grød/mos. Mine forældre havde passet Aya et par timer flere gange, men den det var første gang at hun skulle sove uden sine forældre. Det gik rigtig fint, og jeg blev opdateret med sms’er, og vi nød at være ude uden barn. Jeg måtte naturligvis malke ud da jeg kom hjem, og var egentlig ikke blevet sådan rigtig fuld den aften, selvom der kom alkohol indenbords. Regenede ellers med at jeg bare skulle lugte til et glas vin og så ville gå i brædderne. Men nej. Kl. tidligt kunne vi ikke sove længere og drønede ned for at hente hende :-). Savnede hende helt vildt! Det var bare gået rigtig godt, og jeg fik endnu mere blod på tanden ifht. at kunne være uden baby, og bestilte en miniferie til London i julegave til Nicolai (og mig selv), hvor vi skulle afsted bare os to med to overnatninger, når Aya så ville være omkring otte måneder gammel. Ayas første jul (2010) var iøvrigt hvid, og også den første jul Nicolai og jeg holdt sammen 🙂

-Sebrina

 

Vi skal “bare” være os til nytår i år

 photo nyt_zpskt5kfsvm.jpgVi når dårligt at fordøje julemaden og så er fokus på nytårsaften 😉 Nicolai og jeg har været på arbejde i dag, imens har børnene råhygget hos farfar, Trine, Oliver & tvillingerne. For mit vedkommende startede det sådan typisk mandagsagtigt. Vågnede op med lidt smådårlig mave, og den månedlige indvendige ømme bums på hagen og cyklede afsted til toget igennem mudder, da jeg hellere slår en smutvej end at køre på de mange cykelstier… Havde liiiidt ondt af mig selv – jeg har åbenbart allerede vænnet mig til fridagene. Men en kollega stod klar med en latte på hovedbanegården og så havde vi lige 10 minutter, hvor vi kunne snakke om vores hyggelige juleaftener i børnenes ånd, og så skinnede solen altså også. Så det var alligevel ikke så slemt at komme væk og igang igen! Vi havde en travl dag på arbejdet, så tiden fløj afsted, og selvom min mobil gik død for strøm så togturen føltes lidt lang OG jeg cyklede i lidt kold blæst hjem fra stationen, var humøret højt! Det blev ikke forringet af jublende glade børn, som havde fyldt stuegulvet med briotogbaner og flexitrack. Nicolai havde dækket op til mig, og det var så rart at få en god gang spaghetti med kødsovs. Jeg kan virkelig godt lide fridage, men er også ret glad for hverdagen 🙂 De glade børn blev puttet, og lige nu her snakker vi nytårsmenu (og kigger også lidt på porcelæn til bryllup.. uhhh).

Til nytår skal vi “bare” være os. Vi har en lidt presset januar i sigte, da Nicolai skal til Las Vegas lige om lidt, og da vi også har årsdag imens han er væk, så tænkte vi, at det kunne være fedt bare at holde nytårsaften for os og børnene. Vi vil gerne have lækkert mad, champagne og glitter alligevel. Lidt stjernekastere og knaldperler til børnene, og de kommer også til at være lidt længere oppe end vanligt, men ikke til midnat. Slet ikke. Vi køber/bestiller nok noget tapas, så vi ikke skal bruge så meget tid i køkkenet, men i stedet kan bruge tiden ved bordet og hapse lidt forskelligt lækkert. Jeg skal også på arbejde fra 10-15, så det er rart ikke at skulle skynde sig hjem for at nå alt på for få timer. Det bliver hyggeligt er jeg sikker på, og vi glæder os begge til en mere intim nytårsaften, hvor vi kan gå en lille tur med børnene, hilse på naboerne og være sammen med Nellie (som heldigvis indtil videre ikke har reageret på fyrværkeri). Nicolai mener helt sikkert at vi skal have tre flasker champagne!? Hmmm… Vi har fået en del spil i julegave, som vi regner at kunne spille med børnene, så jeg håber de vil få en minderig nytårsaften selvom de “kun” skal være sammen med deres forældre. Jeg vil dog alligevel have palietter og røde læber og fyre en bordbombe eller to af. Og jeg glæder mig ret meget til at hoppe ind i 2016 med min kommende mand. Det bliver et vildt år. Vi begge bliver 30 OG vi skal giftes. Kan allerede mærke sommerfuglene <3

Hvad skal I til nytår?

-Sebrina

 

Vise ord fra Aya #10

 photo cba5b1b3-242f-4da4-8280-e6e5cb0a7cfd_zpshqueslav.jpg“jeg er altså en dansepige…. så det er derfor jeg skal have kjole eller nederdel på!”

“Clara og jeg skal være kærester og have børn. Clara skal være faren og jeg skal være moren… Eller Clara kan jo ikke være far for hun er jo en pige, så hun bliver også bare mor.”

“i morgen er det fredag! Den bedste dag i livet”

Aya: “Kan piger godt være kærester?”
Far: ” Ja det kan de godt”
Aya: “Clara og jeg er kærester, og morfar siger at vi ikke er kærester… “ (Morfar er ikke homofob, men snakket med Aya om, at Clara nok bare var en god veninde)
Far: “Okay, men piger kan godt være kærester med hinanden”
Aya: “Det er nok også bare fordi morfar er gammel”

Hvordan kan nissen egentlig bære sådan en stor sæk med gaver når nu han er så lille?!”

De Normales Historie #15 (om at være nybagte forældre)

 photo e6a5686d-3e35-444b-a6a2-920932fc255f_zps16ebk7av.jpgDet var ret vildt at komme hjem fra hospitalet som nybagte forældre! Og også meget varmt. Der var hedebølge i DK, og vi måtte alle rende rundt uden tøj for at kunne holde ud at være i lejligheden. Den første nat var præget af en sulten og utålmodig pige, men jeg kunne heldigvis nogle tricks fra barselsgangen, hvilket betød at ammeetableringen ikke blev et problem. Nicolai har mange gange fortalt, at han var for at jeg havde noget erfaring, for jeg tog det hele ret roligt, og vidste hvad der skulle gøres, eller kunne gøres. Og det er jeg også selv glad for. Dagen efter vi kom hjem gik vi tur med barnevognen og jeg sad og ammede på torvet i Valby, fordi Aya jo naturligvis vågnede….Sad dér i skyggen med en stofble over hende og følte mig igen som en superkvinde. Det var jo ikke så svært det der forældrenoget!? Jovist vi havde nætter hvor hun var ked af det, og sov da ikke så meget igen, men i bund og grund havde vi egentlig ret fint styr på det hele, og følte os sikre og trygge ved at være Ayas forældre, og var der for hinanden. Den første tid vågnede jeg dog panisk op om natten fordi jeg enten troede at:

– Aya ikke trak vejret
– jeg havde lagt mig oven på hende
– hun lå under min dyne og ikke kunne få vejret
– der var krybdyr i lejligheden!?

Virkelig crazy woman.. ! Det var ikke sjovt og Nicolai måtte mange gange fortælle: “hun ligger i sin lift og sover, du drømmer Sebrina”, og så tog jeg febrilsk i den lift, og fik hende jo vækket på den måde. Altså…

Jeg brugte min mor, som jeg nok ringede til dagligt: “Tror du det er fint at hun kun har en stofble over sig, når hun sover?”. Jeg havde bare brug for bekræftelse fra min mor, og har lige siden spurgt hende om alverdens ting og sager hvad angår børnene (og nu også hunden). Sundhedsplejersken var iøvrigt en tør snegl, men fortalte: “det har I da fint styr på”, og jeg gik egentlig også bare op i, om Aya tog på og voksede som hun skulle.

Nicolai havde som sådan ikke barsel, for han var igang med undervisning på CBS, men havde alligevel ret meget fri, og de dage han var til undervisning på CBS, gik jeg med barnevognen til CBS, og så gik vi hjem sammen. Der skulle ske noget, og jeg elskede at kunne bruge kroppen bare lidt mere, end hvad jeg havde kunnet længe. Så da jeg 8 uger efter var hos lægen og fik grønt lys for at komme så småt igang med træning, stod løbeskoene og ventede. Jeg løb nok kun tre kilometer, og der var flere tårer end sved i mit ansigt, for jeg var simpelthen så glad og lettet. Jeg havde savnet det så meget, og trængte bare til at have de der 20 minutter for mig selv. Inden jeg fødte havde jeg sagt til flere, at jeg ville løbe et halvmarathon inden for det første år jeg var blevet mor, og nu kunne jeg så småt komme igang med at træne. Gik også på mor/barn hold i Fitness World, og trænede også alene deroppe, hvor Aya bare lå i liften imens. Når jeg tænker tilbage, havde jeg ret svært ved bare at hvile i dét at sidde derhjemme med en baby og intet foretage mig. Blev rastløs af ikke at lave noget, og brugte uendeligt meget tid på at sidde og skrive i mødregruppen på jubii debatten, læse blogs og krimier 😉 Så det var ugens højdepunkter når jeg skulle i min fysiske mødregruppe eller træne. Og det var ikke fordi jeg forsømte Aya eller noget, for tro mig, vi havde masser af tid sammen, men de første måneder var det jo begrænset, hvad jeg kunne lave med hende og hvor meget hun kunne stimuleres. Og så var der jo også Nicolai.
 photo 95f4ed9d-c781-4ef8-a7cc-aacab788e7c8_zpsacnbfx01.jpgHan var studerende og var jo også meget hjemme. Så han lavede mange af de praktiske ting, som jeg ellers kunne tage mig af. Vi var ret priviligerede i det hele taget! Og vi tror begge, at det har haft en kæmpe betydning for vores oplevelse af at blive forældre og vores forhold. At Nicolai kunne være så fleksibel og var meget hjemme, og bare var så meget med i det hele. Hvis jeg ikke havde fået så meget søvn i løbet af natten stod Nicolai op med Aya når hun var frisk kl. tidligt, og så sov jeg lige en time eller to videre. Og han kom aldrig sådan sent hjem. Han arbejdede to dage om ugen i ATEA men var nærmest aldrig senere hjemme end kl. 16 de dage. Og så VILLE han også være med, og jeg lod ham også være det.

Så derfor blev vores forhold ikke skrøbeligt, men snarere endnu bedre og vores samliv blev ikke berørt af en fødsel og en baby. Noget jeg havde frygtet en smule under graviditeten, og vi derfor også havde snakket en del om.

– Sebrina

 #14, # 13#12#11, #10#9#8#7#6#5#4#3#2#1