De normales historie #4

Nicolai var igang med sin bachelor, og endda et forholdsvist nyt godt  job hos ATEA (dengang Topnordic). Han læste på CBS, nærmere filosofi og økonomi, og selvom han jo før havde skrevet opgaver og læst til eksamen, så så jeg en lidt anden side af Nicolai. Han blev lidt indelukket og kort for hovedet, uden at han selv var bevidst om det. Det kunne jeg ikke helt finde ud af, og tænkte i første omgang, at han nok var blevet træt af mig og al min snakken. Og jeg har med garanti overdøset ham med min iver, for jeg var jo kommet i praktik på barselsgangen – mit drømme praktiksted, så kom jo nærmest hjem hver dag og havde en masse vigtigt at fortælle om… Syntes jeg da i hvert fald selv. Babyer og ømme brystvorter – dét er da mega spændende!?. Nå, men hans opførsel kunne jeg jo ikke bare lade gå hen, for jeg kunne jo ikke helt forstå, hvad jeg (måske) gjorde forkert, og kunne ikke helt greje, hvad der var galt. Indtil vi jo snakkede om det og fik afmystificeret det hele. Han var naturligvis småpresset og bare koncentreret om den (skide) bachelor, og undskyldte for sin opførsel, og var ked af at han ubevidst havde gjort mig bekymret for vores forhold, og at jeg troede at jeg gjorde noget forkert. Og jeg undskyldte for at han skulle undskylde, for selvfølgelig havde han “lov” til at være koncentreret og indelukket når han var igang med en stor opgave. Jeg prøvede at aflaste så meget som muligt ved at stå for indkøb, madlavning, aftaler mm. Og efterfølgende har jeg ikke taget sådanne perioder personligt, for det var samme adfærd da han skrev speciale, har haft særlige deadlines på jobbet osv. Han er sågår begyndt at advare; “hvis jeg nu de næste 14 dage er noget indesluttet, så er det altså bare fordi der foregår det og det på jobbet…”. Han kender mig.. jeg bemærker virkelig hvis noget ikke er “som det plejer at være”, og det kan få mit hoved til at køre derudad.

Nå, men selvom Nicolai var fokuseret på sin bachelor, fik vi alligevel arrangeret vores sommerferie. Vi var egentlig fast besluttede på, at vi skulle på interrail og planlagde ruten, kiggede på budget og var tæt på at bestille togbilletten. Så var det at Nicolai, nok i en overspringshandling fra bacheloren, hintede om at vi for færre kroner kunne komme til Bali. Jeg skulle ikke overtales, så vi bestilte rejsen, og glædede os SÅ meget.

Turen gik til Bali medio august 2009. I kan se nogle billeder fra et gaaaammelt blogindlæg her. Det var en fantastisk ferie, og vi SKAL til Bali med børnene some day… Inden vi drog afsted havde vi snakket en del om, hvornår vi gerne ville have børn, og havde planlagt at p-pillerne skulle droppes i november/december. Så ville det passe med studie osv. 😉 Faktisk havde vi allerede “hvis -du – nu -blev- gravid” snakken kun et par måneder efter vi var flyttet sammen, og var dér enige om, at så ville vi beholde barnet, for vi ville gerne have børn sammen, også selvom vi gerne ville vente nogle år. Det var der ingen tvivl om fra nogens side, at vi da skulle have børn sammen en dag… Egentlig også ret sigende at kunne have en så seriøs samtale forholdvist tidligt i et forhold og endda som relativt unge… Nicolai så da helst at vi begge var færdiguddannede, hvor jeg egentlig gerne ville have barn under uddannelse. Og jeg havde nok argumenteret godt…

Da vi var på Bali lod min menstruation vente på sig, også selvom jeg var ret præcis med de piller, så troede vi lidt at jeg var gravid. Da menstruationen så alligevel kom på ferien, var vi faktisk sådan lidt…. “øv”agtige, og det betød nok at vi faktisk var klar på at “gå igang” før planlagt. Nicolai så ingen fornuft i at gå ned og betale for et nyt sæt p-piller, for der ville jo nok alligevel gå noget tid før der var “gevinst”…

– Sebrina

#3, #2, #1