Jeg er ikke helt hoppet på den der 70'er mode...

De normales historie #7 (gravid igen!)

åh I har ventet i spænding har I ikke? 😉

Jamen jeg tissede i et plastikkrus ude på toilettet på Sunset i Århus. Jeg var med Nicolai i Århus pga. noget arbejde han lavede, og jeg var så småt (ikke) igang med min bachelor. Var da i hvert fald færdig med undervisningen på sygeplejestudiet. Det var kun lige gået 4 uger siden “aborten”, og jeg havde på fornemmelsen, at jeg var gravid IGEN, og jeg kunne bare ikke vente med at teste, selvom det jo nok var det klogeste. Og ganske rigtigt. Der kom hurtigt to streger på testen, og jeg lagde den ned i min Mulberry Roxanne (min et og alt, og også eneste dyre taske, haha), og smugviste testen frem til Nicolai ude på gågaden, som sagtens kunne se at den var god nok. Vi opførte os som teenagere resten af dagen. Kunne det seriøst passe? Kunne vi være SÅ heldige? Det var ret vildt.

Dagen efter døde min morfar, og jeg tog endnu en test. Den var endnu tydeligere, næsten lige så tydelig som kontrolstregen. Så tydeligt nåede de andre tests slet ikke at blive fra graviditeten tidligere. Vi tog ned til min morfar som døde fredfyldt i sin seng, og det lyder nok markabert, men jeg gik ind til ham, hvor han lå så fint og “sov” og hviskede, at han altså skulle være oldefar igen. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle fortælle min mor, at jeg var gravid og lige havde opdaget det, men på en eller anden måde vidste jeg, at den altså var god nok denne gang, og syntes ikke at det skulle tage fokus fra min nu afdøde morfar. For vidste at min mor ville blive edderlykkelig. Det var så dejligt, at min morfar fik fred efter mange års sygdom med sclerose, og det var noget vi alle i familien syntes, selvom vi naturligvis også sørgede. Men der var virkelig noget om det der, “når et lys slukkes, så tændes der et nyt”.

De efterfølgende dage testede jeg endnu et par gange, og jo, der var ingen tvivl. Jeg var gravid. Min morfar blev begravet på en smuk dag, og ingen vidste noget om familieforøgelsen. Et par uger efter fik jeg meget ømme bryster, og det gjorde bestemt ikke noget! Var helt lettet over de første symptomer. Var naturligvis også nervøs for at abortere, og HVER GANG jeg skulle tørre mig efter toiletbesøg kiggede jeg ned på papiret for at se om der var blod. Da jeg var omkring de 6 uger henne ringede jeg så op og fik en tid til lægen. Igen blev jeg spurgt, dog af en ellers sød sekretær, “og du ønsker barnet?”. Ved godt at hun skal spørge om det, men for pokker altså… JA SGU DA!: “Du kan få en tid hos en af vores reservelæger, hvis det er okay?”. Det var mere end okay. Vi havde faktisk snakket om, at jeg skulle skifte læge, for magtede ikke hende den anden.  Jeg kom til en fantastisk sød læge. Tissede endnu engang og der var ingen tvivl. Hun ville dog gerne have mig til en scanning for at kende den præcise terminsdato, hvilket bestemt ikke gjorde mig noget. Kan huske det var en torsdag jeg var deroppe, og jeg kunne få en tid allerede om fredagen. Der kunne Nicolai ikke, så fik en tid om mandagen. Det var en ret lang weekend 😉

– Sebrina

1 kommentar

  • Stinne

    Jeg er gravid i uge 26 og i starten inden vi kom til scanning kiggede jeg også altid på papiret om der var blod på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er ikke helt hoppet på den der 70'er mode...