fuldstændig uafhængig
Aya kan nu klare alt selv hvad angår toiletbesøg. Altså hun har kun skulle have lidt hjælp til de større toiletbesøg (lort, puha, stort, prut – ja det har jo mange navne, og herhjemme hedder det ikke lort, selvom det omtales sådan i institutioner). Det er som sådan ikke fordi hun ikke har måtte tørre sig selv, men hun har ikke selv haft den store lyst eller mod til det, og vi forældre har heller ikke gjort så meget aktivt i forhold til at lære hende det. Aya er lige så særlig som jeg (no wonder), og bruger meget toiletpapir og vasker hænderne grundigt bagefter. Vi er glade for at hun selv kan klare det nu, for hun vil ikke lave stort i børnehaven – det er kun sket enkelte gange når den pædagog hun er allermest tryg ved er på arbejde. Aya beskriver det selv så fint “jamen jeg vil jo bare ikke sidde der og kalde, og der så ikke kommer nogen voksne til at tørre mig”. Og selvom vi har prøvet at snakke om det (mange gange), og foreslået at hun f.eks. aftaler med en voksen at hun nu skal på toilettet, så han/hun lige er opmærksom (og Nicolai og jeg har også snakket med pædagogerne om det), så har hun hver dag i et halvt år som det første gået på toilettet lige så snart hun er kommet ind ad døren herhjemme. Og det er jo synd at hun går og holder sig og venter til hun kommer hjem, det er jo ikke godt. Så vi håber at nu hvor hun selv kan og er total uafhængig nu, og får et mere naturligt forhold til toiletbesøg. Og det er jo også bare et skridt på vejen til at forberede sig på SFO og skolestart, for jo mere hun kan selv, jo bedre er det.
Og så sidder der sikkert nogen og mener at vi hænger Aya ud, og at hun vil hade os for sådan et indlæg om 10 år. Men vi forældre er egentlig bare glade og stolte over at hun nu er så selvstændig, og det er stort når ens børn tager sådanne “spring”. Så beklager hvis vi støder nogen ved sådan et indlæg.
-Sebrina
det er virkeligt, virkeligt et mærkeligt indlæg…..