altså også glædelig jul herfra!

 photo 391eda41-d375-4592-81c4-3dbe97246f3f_zpssgfhgq4i.jpg
For ca. en time siden fik jeg lige opdateret mig på instagram og facebook, og var noget bagud ;-). Så det var en stor overflod af kære julehilsner – og billeder, og der skal også lyde et glædelig jul herfra!

Det er ikke meget jeg har haft min telefon i hånden de seneste par dage, og hvor har det været rart! Jeg har brugt min dyrebare tid med at nyde julen med familien og børnene (og haft en lillebitte smule travlt med at få styr på de sidste gaver osv.).

I går havde vi en virkelig hyggelig dag! Juleaften begyndte som noget nyt i år allerede kl. 12, hvor vi mødtes hos mormor og morfar, og faktisk inden da allerede havde gjort os nogle julebesøg inden. Nå, men børnene fik risengrød og Alvin og kusine Marie blev puttet til middagslur. Da de så vågnede var der kommet MANGE gaver under juletræet, og så blev der danset om juletræet og børnenes pakker pakket ud og leget med. Imens kørte Disneys juleshow og vi skiftede til at være i køkkenet, og dække julebordet. Kl. 18 kom flere julegæster til julemiddag, og den blev nydt i ro og mag imens børnene kunne lege videre. Så blev de mindste puttet, og så sang vi lidt julesange igen og vi voksne kunne pakke gaver ud stille og roligt. Det tager jo alligevel nogle timer at komme igennem gaverne, så lidt sent blev der spillet julebingo om byttegaverne og kl. 24 var vi alle meget trætte og gik i seng. Virkelig en dejlig hyggelig aften, og vi har alle fået nogle fantastiske gaver.

I dag har vi bevidst valgt ikke at lave nogle aftaler og heldigvis for det, for Aya har hele dagen været halvskidt og har lidt feber. Tror det er en reaktion på den overspændthed hun har haft gang i de sidste dage op til juleaften. Alvin har derimod formået at bruge flere timer med sin Brio togbane og sine nye elektriske toge og virkelig leget og leget med sit nye legetøj. Han har dog sprunget sin middagslur over og både Nicolai og jeg har på skift lige snuppet en morfar i sofaen. Det er rart med sådan en dag, og det er så fantastisk at opleve Alvin fordybe sig med sit legetøj. Jeg tuller pt. rundt i sådan en sag her, som jeg fik i gave i går 😀 Den er virkelig rar og meget blød! Nicolai er igang med biksemad af rester, og det er virkelig også noget af det jeg elsker ved 1. juledag. Kartofler, flæskesteg og brun sovs i ét mix toppet med et spejlæg – dét er godt!

I morgen står den på julefrokost hos Farfar, Trine & co., så der kommer til at være fart på! Jeg elsker at jeg kan være med til det hele i år, men glæder mig nu også så småt til at decemberræset suser af…

-Sebrina

De normales historie #14 (Ayas fødsel – Nicolais version)

 photo cf450a71-cbc7-4d02-bf29-2c83390fe046_zpsf2a01f60.jpg
Som en far der har svært ved at huske præcise tidspunkter, så bliver det nok også synligt, at tiderne ikke stemmer helt overens med Sebrinas superhukommelse – men “here it goes”.

Jeg havde “travlt” med mit studie på det tidspunkt, hvor Sebrina havde termin med Aya og var faktisk igang med sommerkurser på CBS. Så jeg var så priviligeret, at jeg kunne blive hjemme med Sebrina, da først plukkeveerne begyndte at tage til. Den første nat d. 7.-8. juli, hvor plukkeveerne startede var noget urolige – når jeg tænker tilbage tog jeg det udsædvanligt roligt, set i forhold til, hvad der skulle til at ske. Men helt ærligt, så havde jeg svært ved at hidse mig op over, at jeg skulle til at være far på det tidspunkt. Det var først da fødslen var overstået at jeg kunne forholde mig til glæden.

Vi kom til jordemoderen på et jordemodercenter på Vesterbro d. 8 juli, og fik at vide, at vi skulle gå hjem og vente indtil Sebrina havde åbnet sig mere. Pludselig om eftermiddagen gik vandet så. Ikke som man tror med et kæmpe vandfald for neden, men nærmest ingenting! Så jeg troede næsten ikke på at det var det der var sket – nok snarere at Sebrina bare havde haft svært ved at holde sig 😀

Men da Sebrina er lidt mere kyndig end mig på området – heldigvis – og fostervandet var grønligt, så tog vi til Hvidovre Hospital. Det gik meget roligt og uden stress. Da vi kom derud forventede vi, grundet det grønlige fostervand, at vi kom til hurtigt! Men nej – jeg føler det, når jeg tænker tilbage, som om vi ventede i 4 timer, selvom det nok var kortere. Jeg er ikke god til at blive vred, men jeg kogte indeni, fordi de bare gik ind og ud af deres opholdsstue uden at henvende sig til os.

Men vi kom endelig ind, og de tog hjertelyd på Sebrinas mave for at tjekke om Aya var ok – de sagde at vi skulle ligge med udstyret på i ca. 30 min….. Vi ventede så i 1-1,5 time!! Jeg gik ned og spurgte om de havde glemt os, og JA, de skulle lige spise aftensmad og havde glemt os. Hmmm… Ikke det bedste når man selv synes at det haster med at finde ud af, hvordan babyen har det!

Vi kom ned på en fødestue ved 23-24tiden om aftenen d. 8. juli, og Sebrina fik et bad inden hun kom ind på stuen. Der tog de så vandet helt, for det var åbenbart ikke gået helt (troede ikke det kunne gå halvt), og så skal jeg love for at veerne ikke var så rolige mere. Sebrina kunne nærmest ikke stå på benene af smerte! Til sidst blev jeg kommanderet til at finde en opkastbakke, fordi hun skulle kaste op af bar smerte. Jordemoderen var gået, så der stod jeg og skulle hu-hej finde en bakke inden hun kastede op udover gulvet. Da jordemoderen spurgte om Sebrina ville have noget smertestillende svarede jeg “ja”, og Sebrina blev overtalt til at prøve det de kalder bistik —— Og jeg tror stadig Sebrina fortryder, at hun fik dem den dag i dag 😀 Hold op, jeg har aldrig set hende have så ondt som da hun fik den kanyle ind under huden og fik indsprøjtet de små sterilvandsopløsninger på maven!

Jordemoderen tjekkede løbende, hvor meget hun havde åbnet sig, og jeg kunne egentligt kun sidde i en stol og vente og hjælpe, når jeg blev bedt om det. Der gik ikke lang tid før hun fik lov til at presse, da hun havde åbnet sig nok. Nu gik tiden så med at holde masken til lattergassen og støtte Sebrinas nakke ved presningen. Det skal siges, at der blev inhaleret noget lattergas 😉 Så lattergassen blev hendes støttepunkt. Jeg gav hende vand på panden og støttede hende. De 3 timer gik MEGET hurtigt. Da jordemoderen sagde, at Aya var på vej ud, så havde jeg allerede meddelt hende, at jeg ikke skulle nyde noget af at komme ned og tage imod eller se derned imens – pænt nej tak.

Da Aya så endelig kom ud, var det ikke i første omgang den glædesrus som alle snakker om. Navlestrengen var to gange om halsen, og hun var helt blå og slap! Et stort chok som jeg ikke troede ville ske på det tidspunkt, og tiden gik virkelig langsomt i de minutter eller sekunder der gik, indtil der endelig kom liv og bevægelse! Vores dejlige datter kom over til mig, og jeg havde allerede glemt at finde ud af, hvilket køn det var, indtil Sebrina spurgte til det – et stort øjeblik at stå og holde sin datter. Hun kom ud lidt i 4 om natten d. 9 juli 2010. To nætter med lange ventetider og udmattende oplevelser for alle 3.

# 13#12#11, #10#9#8#7#6#5#4#3#2#1,

-Nicolai

Kan næsten ikke tro det!

 photo 92ce10ab-995f-4459-a7cc-4b6c7cebcd83_zpswirqzcjo.jpg
Men jeg er gået på juleferie nu. Jeg har altså fri 23-27 december, og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft fri så mange dage i julen. Det er virkelig den rene luksus for mig, og jeg er så glad for, at jeg mærkede efter hel inde i maven og var helt sikker på, at jeg skulle lede efter et arbejde med andre arbejdstider og væk fra skiftende vagter. Og jeg har tilmed fået et arbejde jeg er vildt glad for, trives i og bliver udfordret i og bestemt heller ikke gør noget dumt for mit CV. Føler mig en smule heldig, men samtidig har jeg jo i bund og grund også knoklet for det!

I år har jeg fået et personligt julekort OG en gave  – det er store sager for en sygeplejerske. Eller i hvert fald for mange sygeplejersker! Men det største er vores meget mere stabile hverdag og weekender herhjemme. Hold nu fast hvor jeg og familien trives i det. Jeg er tosset med at scanne gravide maver og har søde dygtige kollegaer 😉 Jeg har været nervøs for om jeg kunne i trives i noget helt nyt, og da jeg så “født på grænsen til livet“, fældede jeg nogle tårer, fordi jeg blev mindet om alt det jeg elskede ved specialet. Men efter nye arbejdstider og dét at have et arbejde, hvor jeg ikke udsætter at gå på toilettet, får spist frokost, og kommer i seng på samme tid hver dag, har jeg fået mere energi og overskud til at være mor og Sebrina. Også selvom de fleste arbejdsdage er fra 10-18. Det er dejligt.

-Sebrina

 

Nem hjemmelavet konfekt, børneglögg og voksenkonfekt

 


INDLÆGGET ER SPONSORERET AF EARTH CONTROL
 photo 2c20ce00-7a2c-45ef-b0b0-1e2ec65c1638_zpsbuathgsl.jpg
I tirsdags havde jeg en fridag med børnene, og der blev julet igennem! Da jeg var til julehygge med sygeplejeveninderne i weekenden havde en af tøserne hurtigt lavet nogle chokoladebetrukket rosiner med lidt kokosmel i, og de var super gode, og skulle tilmed være nemme at lave. Så det projekt kastede Aya og jeg os ud i 🙂
 photo f810c5e3-97be-4243-b6ad-c0450f27fd4a_zpsx9fhowqf.jpg
 photo f2b360e3-a2df-40f9-8e23-40d9b0360c9d_zps9iy554hw.jpg
 photo ce78367c-d01f-4c33-9074-77a802619ad5_zpswbgesvtp.jpg
 photo dbc1ccda-e1bd-423b-a3de-b2c612505057_zpspqhonr9q.jpg
Vi brugte en pose økologiske rosiner, ca. 2 spsk. kokosmel og 200 gram mørk chokolade. Chokoladen blev smeltet i et vandbad, og så fik Aya lov til selv at hælde rosiner og kokosmel i og ellers bare røre rundt i massen. Derefter smurte jeg dem ud på noget bagepapir, og så kølede de bare af. SUPER nemt og hurtigt. De var iøvrigt lige til at skille ad efter de var afkølet.
 photo dd1403fa-5ccc-4fca-8fc9-276d2fe93c25_zps02l6plg6.jpg photo 224faee9-8dda-4450-9e3c-22b6d69debbf_zpsa5lzpu7b.jpg
 photo 533e86db-a68d-48bd-9940-a47134bc1f86_zps6geeglbb.jpg
 photo 10979ec5-b817-4b1f-ba47-0134ba6a0816_zps3vlhxeih.jpgDerefter kastede vi os ud i projekt børneglögg, da vi har modtaget glöggkit fra Earth Control, og tænkte at det kunne være sjovt at lave det i en børneversion, da børnene synes det ser spændende ud at man kan drikke noget varmt med rosiner og mandler i. Så vi brugte noget saftevand (ingefær/hindbær), og blandede det op som anvist på flasken, varmede det op med krydderierne fra kittet, og lod det trække lidt.
 photo ffb55862-176c-4394-a4e3-d06897593368_zps9vxv4qhs.jpg
Herefter blev det serveret med rosiner og mandelsplitterne som er med i kittet, og det smagte meget glöggagtigt, og Alvin var meget begejstret for at sidde og spise rosiner og splitterne. Drikken var børnene som sådan ikke fan af. Tror det smagte for meget af voksenglögg, så vil evt. råde til at prøve med f.eks solbærsaft for at holde det i en børneversion. Jeg selv synes det ramte meget en “normal” rød glöggsmag, og ved ikke om det var saftvalget eller om det bare skyldes at alle de rigtige krydderier ligesom var med i kittet. Men den kunne uden tvivl sagtens gå som en alkoholfri glögg til f.eks. gravide 😀
 photo 0ab9b854-3adc-49d6-8540-00f388686f71_zpsohuxchrv.jpg
 photo 4e24f386-d75e-47a6-9eb2-93718eb207bc_zpsgm7waxyw.jpgDet hele blev nydt sammen med et snackfad med de hjemmelavede chokorosiner, daddel- og figenkonfekt , tørrede figner  og nogle salte chips. Salt og sødt kan virkeligt anbefales at mikse sammen 😀
 photo 340cdff6-e844-4597-a46e-04b8d75bf185_zpstm5yfrlz.jpg
 photo 029fab85-c34b-4e55-ad5c-31b4e6456d0a_zpswebgc7wf.jpg
Da jeg samme aften sad og nørdede med julens puslespil blev vores sidste pakke med den lækre figenkonfekt kværnet. Figen, mandler, cashewnødder, kaffe, kakao og flormelis må siges at være et fantastisk mix! De har den lækreste saftige konsistens og dejlige smag.
 photo e8449b2b-f41c-4062-a7cf-46df89ff09f4_zpsrz1jc9o4.jpgog nu er lageret tomt… øv!

-Sebrina

De normales historie #13 (Aya bliver født)

 photo 217e533d-5e29-4886-9548-6723be59efad_zps91520759.jpg
D 9. juli 2010 havde jeg termin, og jeg havde i flere dage hyppige og kraftige plukkeveer, som ikke udviklede sig, så jeg regnede med at skulle gå over tid, da jeg ikke havde nogle gener, og heller ikke var så stor.

Men d. 8. juli kl. 1.30 gjorde de plukkeveerne ret ondt, og det varede ikke længe, før jeg var sikker på at det var veer. Jeg lagde mig i stuen og begyndte at tage tid på dem. Der var alt fra 2-10 minutter imellem og de varede imellem 30-60 sek. Omkring 4.30 får jeg ganske lidt tegnblødning, og jeg tager et bad (og lige ordner hårene diverse steder!?), og derefter går jeg ind i seng igen. Veerne er stadig uregelmæssige. Omkring 5.30 tiden kan Nicolai ikke sove mere pga. jeg tumler rundt, og kl. 6.15 går vi til bageren, for jeg tænker, at det måske kan sætte skub i noget! På vejen (200 m) når jeg også at få flere veer, hvor jeg lige skal holde pause. Men da vi så kommer hjem og jeg får spist og lagt mig på sofaen, forsvinder de næsten… Jeg havde hele natten tænkt på, om jeg skulle tage til min egen jordemoder, som jeg havde tid til om morgenen, eller om vi skulle ringe til fødegangen, men da veerne aftager, bestemmer vi os for, at smutte til min egen jordemoder kl. 9.

På vejen begynder veerne igen at komme og jeg får mere blødning. Min jordemoder undersøger mig, og det viser sig, at min livmoderhals er udslettet og at jeg er 2 fingre åben. Jeg bliver beordret at tage hjem og slappe af, og vente på at veerne bliver hyppigere, for det varede nok ikke længe før der skete noget. Vi tager hjem og veerne bliver altså ikke mere regelmæssige, og jo flere timer der går, des mere øv bliver jeg, for jeg er godt træt, og kan ikke helt overskue et laaaangt forløb. Der begynder dog at komme mere blødning, og kl. 16.30 går der lidt vand, som er en smule grønligt. Vi ringer til AOMA (fødegangen) og bliver bedt om at komme derud. Vi pakker og tager afsted og ankommer kl. 17. Det viser sig, at de har mega travlt og der går hele 3 timer før jeg bliver tilset… Så veerne havde naturligvis udviklet sig og både Nicolai og jeg var godt udmattede og utålmodige.

Kl. 20.10 bliver jeg undersøgt og er stadig kun 2-3 fingre åben og JM kan mærke, at der er en hinde og fostervand, og fortæller at de nok vil tage det, og det grønne fostervand der var gået derhjemme, nok var et hul længere oppe. Der bliver kørt ctg i en hel time (fordi de har travlt), og den ser fin ud. Mine veer tiltager, og det er ikke fedt at ligge der på den briks så længe…

Kl. 22 bliver vi fuldt på fødegangen og jeg får klyx og et bad. Det sætter skub i veerne! Kl. 22.45 kommer vi på fødestue og er der alene indtil kl. 23.30 hvor vi møder vores JM, som viser sig at være helt fantastisk! Hun er hos os hele forløbet igennem.

Kl. 23.30: køres ctg som er fin.
Kl. 23.50: stadig kun 2 fingre åben, og JM tager vandet, som er let grønligt og sætter elektrode på babys hoved. Jeg har nu veer med 2-3 minutters interval som varer a. 30-45 sek. Jeg kommer op og stå og står og vejer frem og tilbage. Har stadig kontrol over veerne. Tæller langsomt til 5 under indånding og det samme på udånding, og jeg synes det fungerer godt.

Kl. 00.20: Tisser jeg og veerne tiltager i styrke, og jeg kaster op et par gange fordi de bare gør nas!
00.35: Får jeg bistik!! Nøj de gjorde ondt, men de hjælper, og jeg får også varmepakning til lænden.

Kl. 1.20: veer med 3 minutters interval og varer 60 sek. Jeg har forbandet ondt og ønsker mere smertelindring. Jeg får lattergas med rigtig god effekt…

Kl. 1.55: Er jeg nu 5-6 cm åben og min JM anbefaler, at jeg lejres i knæ-albueleje på en sækkestol, og det gør jeg så. På det tidspunkt kan jeg kun koncentrere mig om veerne og tage imod ordre. Kan absolut ikke koncentere mig og andet.

Kl. 2.10 får jeg pressetrang, virkelig mærkelig fornemmelse ikke at kunne styre kroppen! Jeg presser med på toppen af veerne og slapper godt af imellem veerne.

2.25 har jeg tiltagende pressetrang og jeg er nu 8 cm åben. Jeg kan huske jeg blev glad for dén besked, for kan også kun lige håndtere veerne på det tidspunkt, og tanken om at jeg nok ville dø, hvis smerterne blev værre strejfer mig faktisk. Ikke at jeg var rædselsslagen eller noget, men tænkte kort på, at jeg da ikke ville kunne klare mere smerte, men kan også huske at en jordemoder havde fortalt, at det er lige dér at veerne er allerværst, og det hjalp på en eller anden måde.

2.35: har jeg kraftig pressetrang og er nu 9 cm åben og jeg kommer om på ryggen. Min JM fortæller, hvordan jeg skal gøre med pressetrang og vejrtrækning og er generelt bare en skide god JM!!

2.55: Får jeg beskeden: ”Misandten om du ikke er fuldt åben nu Sebrina!”. Jeg spørger: ”Må jeg så presse?”

kl. 3.05 begynder jeg så at presse aktivt. Helt fantastisk fornemmelse faktisk, og kl. 3.43 kan hovedet nu ses, og der er ikke længe igen, får jeg at vide. Bliver tilbudt et spejl så jeg kan følge med, men jeg takker pænt nej. Hun spørger også om jeg vil mærke hovedet, og nej heller ikke det :-). Nu skal den baby bare ud!

3.45 dykker babys puls, og der bliver tilkaldt børnelæge. Kl. 3.47 bliver baby så født med navlesnoren to gange rundt om halsen og skider samtidig. Nicolai er på det tidspunkt ret chokeret, for han så hvor blå i hovedet hun var, og jeg spørger hvilket køn det er, for det vidste vi jo ikke, og sørme om det ikke er en lille pige som jordemoderen gættede på. Det hele går ret stærkt, men jeg får hende kort op på maven og så kommer hun op til lægen, hvor hun får fuld apgar. Nicolai fik desværre ikke lov til at klippe navlesnoren, fordi det skulle gå så stærkt, men vi får hende hurtigt over igen, hvor hun bliver lagt til brystet og sutter. Det er en fuldstændig ubeskrivelige oplevelse. Kan huske det første jeg tænkte da jeg så hende var ”hold da op, der er meget hår”, og kan huske Nicolai fortæller som det første: ”Hun ligner dig skat!” med det største smil. Bagefter fødes moderkagen uden problemer, ren lettelse og jeg bliver undersøgt, og skal slet ikke syes. JM roser mig til skyerne, og Aya bliver vejet og målt. Hun vejer 3226 og er 51 cm lang og født på terminsdatoen. Jeg følte mig som den sejeste kvinde nogensinde.
Vi kom på patienthotellet og var der to overnatninger, hvor alt gik helt fint. Jeg arbejdede dengang på barselsgangen, og havde derfor godt styr på amning osv. Men det var alligevel dejligt at kunne hente mad, drikke osv.

-Sebrina

#12#11, #10#9#8#7#6#5#4#3#2#1,