Aya bliver den sejeste på pisterne!

De normales historie #19 (Ayas vuggestuestart)

I takt med at vi skulle flytte fra Valby til Hvidovre, skulle vi også finde en anden institution til Aya. Jeg blev anbefalet Valnødden, som er en institution tilknyttet ansatte på Hvidovre Hospital. Den tilhører faktisk Københavns Kommune, og da vi endnu ikke var flyttet, skyndte jeg mig at ringe til Pladsanvisningen, for at få skrevet Aya op i institutionen, da den jo lå i Hvidovre, hvor vi skulle flytte til. Endda uden at have besøgt institutionen bad jeg om at få Aya skrevet op dér… Vi havde nemlig ikke så meget tid at løbe på, og jeg havde kun set institutionen udefra, læst lidt om den og vigtigst var faktisk anbefalingerne fra flere af mine kollegaer. Mavefornemmelsen var god. Vi var mega heldige, for da jeg ringer og hun beder om at få en dato på, hvornår jeg ville have Aya skulle starte, sagde jeg juni. Da ville hun være 11 mdr, og det var indtil da gået fint med at vi kunne passe hende hjemme på skift imens studie og deltidsarbejde skulle passes. Den søde dame sagde “jeg har én plads til april, altså om 14 dage, og hvis du ikke siger ja til den, så vil der gå laaaang tid før der bliver en ledig plads… det bliver i hvert fald ikke til juni”. Jeg var sådan “øhhhhh…. tjaaa…. uhhh… hvad synes du?”. Jeg kunne hverken nå at ringe til Nicolai eller spørge andre kyndige damer (mødre) til råds, og så sagde jeg: “jamen så vil vi gerne have den plads!”. Den rare dame syntes det var en god idé, for Aya behøvede jo ikke at starte lige til april, og vi ville have god tid til indkøring osv. Det viste sig at være den bedste beslutning ever! (og nok også grunden til at Alvin også startede “tidligt” i vuggestue). Efterfølgende tog Nicolai ud og besøgte institutionen, og han var (heldigvis) begejstret for stedet ;-). Indkøringen gik fint, og det lykkedes mig at indkøre hende uden at fælde en eneste tåre. Men det var grænseoverskridende at pludselig aflevere hende et sted, fordi jeg havde et behov for at lave andet end at gå hjemme med hende. For det var jo ikke Ayas behov, selvom hun var klar til det, og formentlig ikke har lidt nogle mén. Kan huske at det var noget mærkeligt at aflevere hende og så bare sidde derhjemme i et par timer og vente på at kunne hente igen. For sådan kan jeg huske jeg havde det i starten. Jeg kunne jo bare have trænet, læst, taget på café eller noget helt andet, men nej, jeg skulle være klar lige så snart de ringede. Fordi vi begge var studerende var stort set hele Ayas vuggestuetid præget af korte dage og en fridag om ugen. Tror faktisk hun har været der på “deltid”, og det var perfekt sådan. For hende og for os. Hun og vi var trygge i Valnødden, som er en forholdsvis lille integreret institution lige ved Hvidovre Hospital. Der var mulighed for weekendpasning, og hvis jeg f.eks. skulle i aftenvagt så var det okay at aflevere kl. 14, hvis nu jeg ville have dagen med hende. Det blev aldrig aktuelt for os, for ofte kunne Nicolai nå hjem inden jeg skulle afsted, eller også tog jeg hende med på arbejde, og så kom Nicolai og hentede hende der. Det var rart at Aya for længst var kørt ind i vuggestuen, da jeg skulle igang med et rigtigt semester inkl. projekt, passe mine 20 timers arbejde om ugen på barselsgangen samtidig med at Nicolai var i fuld sving med speciale og også begyndte at arbejde fuldtid inden han rent faktisk var færdig med studiet. For det blev et hårdt efterår. I hvert fald for mig…

– Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aya bliver den sejeste på pisterne!