Det oplevede jeg i 20'erne

Bryllupsjakkesæt

Jakkesæt

Indeholder affiliatelinks

Jeg ved at jeg bevæger mig ind på et farligt og dybt emne ved at diskutere bryllupsjakkesæt, og er sikkert i fare for at få nogle løftede pegefingre om, hvad man burde have på som brudgom og hvad man ikke burde have på. Men her får I alligevel et lille indblik i mine svære overvejelser omkring det helt rigtige jakkesæt. Det er jo ikke kun Sebrina som skal finde den helt rigtige brudekjole, og det er ikke kun forbeholdt kvinderne at have et ønske om at se så skarp ud som muligt på den store dag. Indtil videre er planen, at jeg sonderer markedet for relevante mærker, butikker og skræddere for at se hvilke muligheder der er. Derefter har jeg aftalt med best man og min far, at vi skal ud og indkøbe jakkesættet sammen, så de også bliver inddraget mere i bryllupsplanlægningen. og måske køber et lignende sæt, så vi kan matche lidt til brylluppet 🙂

Pt. er jeg ret vild med jakkesætudvalget fra Zalando og asos.com. Der er især nogle mærker såsom Noose & Monkey samt Heart And Dagger, med jakkesæt med et lille twist. Jeg er især vild med de ternede jakkesæt som I kan se ovenfor. Derudover er det også min tanke, at jeg skal have en vest på indeunder mit jakkesæt i en eller anden afskygning. Det løfter det lige lidt væk fra et hverdags jakkesæt som man ellers kan gå på arbejde i.

Ud over de “normale” shoppingsites, så er jeg også faldet over et (regner jeg med) lidt dyrere men også en noget mere lækker butik som hedder Herrernes Magasin by David K. En lidt rodet hjemmeside som heller ikke virker i skrivende stund, men på deres Instagram– og Facebookprofil kan man virkelig fornemme, at de har styr på stilen og har et fedt stort udvalgt af jakkesæt samt accessories. Helt sikkert et sted jeg vil besøge.

Sidst men ikke mindst skal jeg op og besøge en gammel kollega, som sammen med sin bedre halvdel har startet en butik i Helsingør der hedder Jørgensen og Co.2. De har et rigtig stort udvalg af kvindetøj hvor de blandt andet også sælger Toga Pulla støvler (har Sebrina gjort mig opmærksom på!), men også herretøj og jakkesæt såsom Van Gils mm.. Der har jeg allerede aftalt at jeg skal op og prøve nogle jakkesæt, og så er Helsingør by jo faktisk en hyggelig by i sig selv.

Jeg har stadig mange overvejelser endnu før valget endeligt falder på plads, og jeg skal helt sikkert ud og prøve noget, samt eventuelt købe lidt hjem fra Zalando og/eller asos for at prøve nogle af alle de jakkesæt jeg har kigget på.

/ Nicolai

1 kommentar

  • Louise

    Hej Nicolai
    Herrenes Magasin (David K – også kendt fra go morgen Danmark med indlæg om bryllupstøj) er virkelig et besøg værd! Min mand og jeg var i Kbh (et års tid før brylluppet) i forbindelse med hans job, og vi endte med at kigge forbi butikken. Det er virkelig en oplevelse for en mand på jagt efter sit livs suit!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det oplevede jeg i 20'erne